Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Verdenskort. Overblikket over terror i verden.

Verdenskort. Overblikket over terror i verden.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Terrorens verdenskort: Her opererer de største islamistiske terrorgrupper

Få overblikket over verdens terrorcentre.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Al-Qaeda i Yemen har taget skylden for terrorangrebet på det franske satiremagasin Charlie Hebdo i Paris for en uge siden, hvor brødrene Chérif og Saïd Kouachi skød og dræbte 12 mennesker, inden de efter en veritabel menneskejagt godt 48 timer senere bliver dræbt i kampe med franske specialstyrker.

Samtidig med specialstyrkernes stormløb mod Kouachi-brødrene blev en anden terrorist, Amedy Coulibaly, dræbt, da specialstyrker stormede det jødiske supermarked, han havde forskanset sig i sammen med et tocifret antal gidsler.

Efterfølgende har videoer, hvor han sværger Islamisk Stat troskab, floreret på nettet.

Begge terrorhandlinger trækker altså tilsyneladende tråde til islamistiske terrororganisationer. Nedenfor beskriver fire terroreksperter nogle af verdens største og vigtigste islamistiske terrorgrupper. Listen er ikke en komplet liste

Graffikken i artiklen viser, hvor i verden grupperne opererer fra samt hvor store, de menes at være.

Aqap - al-Qaeda på den arabiske halvø (Yemen)

»Det er en gruppe, der blev dannet i 2009 ved at samle al-Qaeda-grupperinger i Saudi Arabien og på den arabiske halvø. De er en af de stærkeste al-Qaeda-grupperinger, og de har stået bag mange store angreb i løbet af de knap seks år, de har eksisteret«, siger Rasmus Alenius Boserup, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og ekspert i modstands- og oprørsbevægelser i Den Arabiske Verden.

ANALYSE

»Senest stod de bag angrebet på Charlie Hebdo, og de deler al-Qaedas grundformål med at kæmpe mod ekstern involvering i Mellemøsten. Men de har også været meget aktive i kampen mod Houthi-grupperinger i Yemen. Houthierne er en koalition af militante shiamuslimer, og de to grupper ligger i en fortløbende, sekterisk drevet konflikt. Der er nærmest ugentlige opdateringer på, hvordan Aqap angriber shiamuslimer, der bliver anklaget for at være en del af Houthi-bevægelsen«, siger han og fortsætter:

»Aqap består groft sagt af to dele; én, der omhandler yeminitisk politik og én, der fokuserer bredere på de politiske forhold i den arabiske Golf, hvor man både har Iran, der som shia-stat bakker houthierne op og så Aqap's mere salafistiske sunniideologi, der i en yeminitisk sammenhæng faktisk betyder, at Aqap skriver sig ind i den sekteriske kamp mellem sunnier og shiaer, som al-Qaeda eller typisk har forsøgt at holde sig ude af«.

»Al-Qaeda på den arabiske halvø har været meget fremtrædende i den europæiske diaspora - blandt de islamistiske terrororganisationer er det Aqap, der har været dygtigst til at rekruttere folk uden for Mellemøsten. Det er ikke mindst på grund af det engelsksprogede magasin, der hedder Inspire, som stort set alle de europæiske støttegrupperinger, der er blevet optrevlet, har læst. Inspire er meget velproduceret propagandaapparat, der har gjort, at de er nået langt ud - Al-Qaeda i Algeriets propaganda bliver eksempelvis udgivet på fransk«, siger Boserup

»Al-Qaeda opererer hovedsageligt på den arabiske halvø - deraf deres navn. Men det er klart, at de har en eller anden form for bredere appel. Hvis det er rigtigt, at Kouachi-brødrene er blevet rekrutteret, er det foruroligende. Der er en masse forskellige bud på deres størrelse; nogle siger, de er et par tusinde, andre siger nogle hundrede. Men de er store nok til, at de har en aktion hver anden uge i Yemen i øjeblikket«, siger den danske seniorforsker.

Al-Qaeda i Afghanistan og Pakistan

»De er relativt svage i øjeblikket, fordi de har været under et stort pres, og derfor har de ikke den styrke, de tidligere havde. De har været hovedmålet for den vestlige terrorbekæmpelse siden 11. september 2001 og for den amerikanske dronekrig, og de er ligeledes blevet angrebet og presset af det pakistanske militær og de afghanske myndigheder på det seneste«, siger den norske terrorforsker Stig Jarle Hansen.

»Og ligesom tilfældet er for Taleban, så er det et problem for Al-Qaeda i Afghanistan og Pakistan, at de ikke har kontrol over et territorium. De er isolerede og har sværere ved at flytte penge og information på tværs af landegrænser end eksempelvis al-Qaeda på den arabiske halvø. De er under stort pres fra mange sider og det giver dem svære betingelser«, siger han.

»De har sværere ved at lancere internationale angreb, end de har haft tidligere, og de er i dag langt mere afhængige af internationale forbindelser og samarbejdsgrupper, hvis de skal planlægge og udføre angreb på eksempelvis den vestlige verden. Deres oprindelige mål var at fjerne alle internationale styrker i Mellemøsten. Deres langsigtede mål er et islamisk kalifat«, siger Stig Jarle Hansen og fortsætter:

»Det er svært at sætte et præcist tal på, hvor mange de er, men jeg vil tro, at de måske kun er 1.000 personer eller endnu mindre end det. De er blevet sat en del tilbage de seneste år«.

Aqim - al-Qaeda i Islamisk Mahgreb

»Det er en meget etableret gruppering og også den ældste i området. Aqim har tråde helt tilbage til den algierske borgerkrig i 1990'erne og startede sådan set som en algiersk oprørsgruppe, der førte krig mod det algierske regime, fordi myndighederne havde aflyst et demokratisk valg, hvor en islamistisk gruppe havde vundet«, siger Manni Crone, der er Seniorforsker ved DIIS og ekspert i terrorisme i Nordafrika og Sahel.

»Dengang hed gruppen GIA, var meget voldelige, også mod civilbefolkningen, og bekendte sig til en salafistisk fortolkning af islam. Det algierske regime slog meget hårdt ned mod gruppen, der derfor blev trængt længere mod syd i Sahel-området - blandt andet i Mali, hvor de igen dukkede op for nogle år siden«.

»Det var også på det tidspunkt, de begyndte at skabe kontakt til al-Qaeda - de blev en al-Qaeda-gruppering i 2006. De arbejder nu både i Algeriet, hvor de fører oprørskrig mod hærens soldater, og så laver de bortførelser af europæiske statsborgere i Sahel-området. Hoveddelen holder til i Algeriet, mens nogle udbrydergrupper opererer i både Libyen og Mali, hvor de kæmper mod de franske tropper og FN-missionen i landet«.

»De har flere gange været fremme med trusler mod Frankrig, og i sidste uge roste de angrebet i Paris mod Charlie Hebdo. Jeg tror ikke, de decideret har folk i Europa, og jeg tror heller ikke terrorister i Europa vil bekende sig til Aqim, hvis de udøver terrorisme i Europa«.

»Aqim's primære mål er at omstyrte den algierske regering og indføre en islamisk stat - et islamisk emirat, som de kalder det. Jeg tror ikke, særligt i sammenligningen med de øvrige islamistiske grupper, at Aqim er de mest oplagt til at udføre et terrorangreb i Europa«.

Islamisk Stat (IS)

»Islamisk Stat opstod ud af gruppen Islamisk Stat i Irak og kom for alvor i frontlinjen med den syriske borgerkrig. Det er en fortsættelse af al-Qaeda i Irak under Abu Musab al-Zarqawi. De ville gerne have slået sig sammen med al-Qaedas Syrien-gren, Jabhat al-Nusra. Men det skete ikke på grund af en uoverensstemmelse. Siden har de været på markant fremmarch og i juni annoncerede de etableringen af den islamiske stat«, siger Magnus Ranstorp.

BAGGRUND

»I begyndelsen, under al-Zarqawi (jordanskfødt topterrorist, der i 2004 lovede al-Qaeda troskab, red.), fik de kritik af al-Qaeda for at dræbe alt og alle, blandt andet ved halshugninger. Al-Qaeda mente, det var ødelæggende og alt for voldeligt for deres sag, og at det ville få folk til at vende sig væk fra dem. Islamisk Stat har været mere brutale og ukontrollerede, og al-Zarqawi afviste al-Qaedas kritik«, siger han.

»Gruppen ledes nu af Abu Bakr al-Baghdadi. De øvrige ledere er hovedsageligt enten tidligere Ba'ath-topfolk (Saddam Husseins parti, red.) eller tjetjenere. Det er usikkert, præcis hvor mange IS-folk der er. I lang tid var tallet 15.000, men CIA mener nu, det er helt oppe på 31.000. Det fleste kommer fra nabolande; Marokko, Tunesien, Algeriet, Libyen, Jordan, Saudi Arabien, Tyrkiet og visse centralasiatiske lande«.

PORTRÆT

»Det er uvist, hvor mange vesterlændinge, der har sluttet sig til, men man mener, der er omkring 1.400 franskmænd - 150 af dem kvinder, 5 fra Portugal, knap 100 fra Spanien, 150 fra Østrig, 400-500 fra de baltiske lande, 130-300 fra Sverige, 70 nordmænd og omkring 100 danskere«, Siger Ranstorp og fortsætter:

»Deres slutmål er at etablere en islamisk stat, et kalifat. Deres foretrukne metode til angreb er skyderier på offentlige steder - lidt ligesom vi så i Mumbai i 2008. Og så går de efter jødiske mål, eksempelvis det jødiske museum i Bruxelles«.

FEATURE

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jabhat al-Nusra

»Gruppen blev etableret i Syrien i forbindelse med borgerkrigen i landet. De er affilierede med al-Qaeda i Pakistan. De kæmper mod det syriske regime og mod Hizbollah og har som mål at vælte Assad-styret. Ifølge amerikanerne er der desuden folk fra Jabhat al-Nusra, der fokuserer på at lave operationer i udlandet, og det er dem, der går under navnet Khorasan«, siger Magnus Ranstorp.

»De er, og har været, farlige for den vestlige verden, fordi de samarbejder med al-Qaeda. De er dog mere fokuserede på de lokale kampe og er lige nu travlt optaget af kampene i den syriske borgerkrig«, siger den svenske terrorforsker og fortsætter:

»De har ikke endnu angrebet mål i Europa, men angriber ellers fortrinsvis ved bombeattentater i lande, der ligger tæt på Syrien«.

Boko Haram

»Det særlige ved Boko Haram er, at det fra 2004 og helt indtil 2009 faktisk var en lovlig organisation i Nigeria. De fleste mener, at Boko Haram tog sin begyndelse i 2003 med en kreds af studerende omkring lederen Muhammad Yusuf, da de flyttede væk fra byerne og ud på landet, fordi de opfattede det almindelige samfund som 'urent'. De protesterede mod korruptionen i Nigeria, og i den periode fra 2004 til 2009 var der tilfælde af samarbejde mellem lokalregeringen og Boko Haram, selvom der også var lokale sammenstød«, siger Stig Jarle Hansen.

»I sensommeren 2009 blev forholdet mellem regeringen og Boko Haram ødelagt. De er usikkert, hvad der egentlig skete; om politiet pågreb og anholdte Boko Haram-medlemmer for at køre uden hjelm på deres motorcykler, eller om Boko Haram-medlemmer selv angreb politistationer. Men sikkert er det, at flere medlemmer af organistionen blev anholdt ved en begravelse, fordi de havde kørt på motorcykel uden hjelme. De affødte en stribe angreb på politistationer, og deres leder, Muhammad Yusuf, blev dræbt i politiets varetægt«, siger han.

»Den nigerianske hær slog tilbage mod Boko Haram, der også blevet erklæret ulovlig som organisation. Det betød blandt andet, at mange af gruppens medlemmer flygtede til Somalia. I 2010 vendte de tilbage og sammen med den nuværende leder Abubakar Shekau konsoliderede de Boko Haram«, siger den norske terrorekspert og fortsætter:.

»Fra dengang til i dag har Boko Haram udvidet deres mål. I første omgang var det udelukkende angreb på offentlige bygninger såsom politistationer, men fra sidste år begyndte de også at angribe for at sikre sig territorial kontrol med visse områder. Sidste sommer forsøgte de at indtage Borno-delstaten. De blev slået tilbage, men allerede nu er de ved at vinde frem og ser nu ud til at have omringet Borno. I øjeblikket kontrollerer de et område på størrelse med Belgien«.

»De er ofte gået efter offentlige bygninger i deres terrorangreb, men de har også haft flere spektakulære selvmordsangreb; for eksempel da de angreb FN's hovedkvarter i Nigeria i 2011. Siden har de benyttet sig af kvindelige selvmordsbombere, og det seneste er, at de har brugt mindreårige selvmordsbombere, fordi de ser mere uskyldige ud og derfor kan undgå at blive opdaget«, siger Stig Jarle Hansen.

Jemaah Islamiyah

»Jemaah Islamiyah kommer fra Indonesien, men er en transregional islamistisk organisation, der tidligere var affilierede med al-Qaeda, men som nu samarbejder med Islamisk Stat. De har følgere og støtter i flere forskellige lande i regionen, men stammer fra og stærkest i Indonesien«, siger Magnus Ranstorp.

»De stod bag bombenagrebet på Bali i 2002, og slår fortrinsvis til ved bombeangreb, hvor de blandt andet angriber turister - hovedsageligt i Indonesien«, siger han og fortsætter:

»De er blevet svækket siden Bali-angrebet, fordi mange af deres ledere er blevet taget til fange og fængslet. Men de nu på vej til at blive styrket, fordi de er begyndt at samarbejde med Islamisk Stat«.

Al-Shabaab

»Al-Shabaab startede som et løst netværk i 2003 og 2004. De var klanbaseret i begyndelsen og bestod af Afghanistan-veteraner og radikale islamister og havde tætte forbindelser til det, der var tilbage af al-Qaeda i Østafrika, som havde trukket sig ud af området efter angrebene på de amerikanske ambassader i Tanzania og Nairobi i 1998«, siger Stig Jarle Hansen.

»Mange var meget positive over for Al-Shabaab i begyndelsen, fordi de sammen med shariadomstolene indførte sharia-lovgivning og på den måde stod for at skabe lokal retfærdighed og et alternativ til den lovløshed, der ellers herskede i Somalia. Dengang i 2006 havde de tætte bånd til Rådet af Islamiske Domstole (en islamisk bevægelse, der i 2006 forsøgte at overtage kontrollen med Somalia og indføre sharia-lovgivning, red.), men de rekrutterede også foreign fighters bag ryggen på rådet, og det introducerede selvmordsbombere som våben i Somalia«, siger han.

PET

»Efter at Etiopien havde destabiliseret Rådet af Islamiske Domstole og invaderet Somalia, genopfandt Al-Shabaab sig selv som organisation og blev terrorister. De brød med Rådet af Islamiske Domstole og andre organisationer, der bekæmpede Etiopien, fordi de ikke var ’rene’ muslimer i Al-Shabaab-medlemmernes øjne. Og efter Etiopien trak sig ud af Somalia indtog Al-Shabaab et område på størrelse med Danmark i det sydlige Somalia«, siger Stig Jarle Hansen, der har skrevet en bog om den somaliske terrororganisation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men i 2010 begyndte det at gå ned ad bakke for Al-Shaabab. De angreb de sidste områder i Sydsomalia, de ikke kontrollerede – eksempelvis dele af Mogadishu. Men de fik store klø, fordi områderne var kontrolleret af ugandiske og burundiske militærstyrker, der var langt mere professionelle og havde bedre materiel. I 2012 fik Somalia en ny regering, der fik lov at råde over de midler i Somalia, der havde været indefrosset indtil da. Samtidig lykkedes det det internationale samfund at få Al-Shabaabs modstandere til at enes om at bekæmpe organisationen. Stille og roligt drev de afrikanske styrker Al-Shabaab ud af deres højborge, og i dag har organisationen kun et par byer tilbage, som de kontrollerer. Til gengæld har Al-Shabaab udviklet regionale terrornetværk i eksempelvis Kenya«, fortæller Stig Jarle Hansen.

Den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp fremhæver Al-Shabaabs brutalitet:

»Det er en meget brutal organisation, der udfører mange angreb med selvmordsbombere. De dræber mennesker, kidnapper og tager folk som gidsler og tvinger nogle af deres fanger til at slutte sig til dem og kæmpe for dem«, siger han og fortsætter:

»De er fortrinsvis en trussel mod de lande, der grænser op til Somalia; Etiopien og især Kenya. Men den mand, der økseangreb Kurt Westergaard, hævdede også at være fra Al-Shaabab - men det er usikkert, om han handlede på egen hånd eller virkelig var en del af Al-Shaabab. Ud over det angreb, har man ikke set mange angreb i Europa og den vestlige verden«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden