Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Sue Ogrocki/AP
Foto: Sue Ogrocki/AP

Kontroversielt. 150 mennesker slap for denne briks og blev istedet frigivet efter bevægelsen 'The Innocent Project' var med til at bevise, at de var uskyldige. Det er en af grundene til, at amerikanerne er begyndt at tvivle på, om dødsstraf nu også er en god ide, siger vicegeneralsekretær i Amnesty International, Trine Christensen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Amerikanernes støtte til dødsstraf falder

Opbakningen til dødsstraf i USA er den laveste i 40 år, viser ny undersøgelse.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skal den terrortiltalte bombemand, der dræbte tre og sårede flere hundreder ved et angreb ved Boston Marathon i 2013, straffes med døden?

Og skal han dermed være en af de mere end 3.000 indsatte, der netop nu sidder på de amerikanske dødsgange?

Det spørgsmål skal en jury tage stilling til i næste uge.

Det sker dog, samtidig med at et stigende antal amerikanere ikke længere er sikre på, om dødsstraffen overhovedet er en god ide.

Støtten til dødsstraf er ligefrem på det laveste niveau i 40 år, viser en undersøgelse foretaget af den amerikanske tænketank The Pew Research Center.

Ifølge undersøgelsen støtter 56 procent af amerikanerne dødsstraf i drabssager, og 38 procent er imod.

Og det er langt færre end hidtil.

I 1996 oplevede man den højeste tilslutning, da hele 78 procent af amerikanerne var for dødsstraf, og op gennem 1980'erne og 1990'erne har støtten til den kontroversielle straf også ligget over 70 procent.

Uskyldige fanger på dødsgangen startede en bevægelse

Vicegeneralsekretær i Amnesty International Danmark, Trine Christensen, er ikke overrasket over rapportens konklusion.

»Det har været en udvikling, der har været undervejs de seneste år«, siger hun om den svigtende støtte og forklarer, at det hele begyndte med en række sager i Illinois i starten af dette årtusinde.

Det har fået flere til at sige: Det er ikke noget, vi kan have i et civiliseret samfund

Det er en historie om korruption og en skandaleramt guvernør, der havde fået indflydelse på strafudmålingen, men hvor det viste sig, at flere af dem, der sad på dødsgangen, var uskyldige.

Det blev starten på en bevægelse mod dødsstraf, og siden er der blevet frigivet intet mindre end 150 dødsdømte fanger.

LÆS MERE OM DØDSSTRAF

Bevægelsen har blandt andet ved hjælp af DNA-teknologi kunnet bevise, at fanger, der havde siddet på dødsgangen i flere årtier, var uskyldigt dømt.

»Det har gjort, at mange amerikanere har fået øjnene op for, hvordan det nogle gange går galt. Tvivlen har også været argumentet i de 17 stater, der har afskaffet dødsstraf«, siger Trine Christensen der mener, at også populærkulturen de seneste år har taget emnet op og også været med til at rykke ved amerkanernes holdning til dødsstraf. Blandt andet filmen 'Dead man walking'.

Strid om metoder

En tredje grund til, at flere har vendt sig imod den kontroversielle straf, er den diskussion af metoderne for dødsstraf, som foregår i USA i øjeblikket.

En sprøjte med dødelig gift har længe været den foretrukne metode i flere stater, men det danske medicinalfirma Lundbeck, der fremstiller det giftige stof, vil ikke længere sælge det til fængsler, hvor det bruges til henrettelse.

Stoffet er forsøgt kopieret, men ikke altid med lige stor succes, og det har ført til en række tilfælde, hvor de dødsdømte først døde efter flere timer.

Hvilket har fået flere stater til at overveje alternative henrettelsesmetoder.

Senest har Utah fået indført skydning ved dødsstraf, ligesom man andre steder vil genindføre gaskammeret.

»Både eksemplerne med dårlige sprøjter og diskussionen af makabre henrettelsesmetoder har fået flere til at sige: Det er ikke noget, vi kan have i et civiliseret samfund«, siger Trine Christensen.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden