Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Samtidig leder myndighederne efter overlevende og ofre i Middelhavet, hvor en båd kæntrede, og op mod 950 frygtes druknet. Kilde: ritzau

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bådflygtninge: De føler skyld over at have overlevet

Når man stort set ikke kan søge EU-asyl uden at være i EU, er man nødt til at stikke til søs, fortæller to flygtninge til Politiken.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Både skyld og vrede fylder to bådflygtninge, der har overlevet turen over Middelhavet og nu opholder sig i Europa.

Skyld over, at de overlevede, når så mange hundrede i disse uger drukner, og vrede over, at EU har indrettet sig sådan, at man ikke kan få asyl i Europa uden at risikere sit eget og sine børns liv. Senest menes mindst 700 at være druknet undervejs fra Libyen til Italien.

»Når jeg hører de nyheder, kalder det alle de dårlige minder frem om dødsruten, jeg selv tog. Jeg ved præcis, hvor forfærdeligt de har haft det, og jeg kan ikke være lykkelig over at have overlevet uden også at føle stor skyld over, at jeg klarede det, og de ikke gjorde«, siger Hiba Abo al-Hassan.

Nyheden kalder alle de dårlige minder frem om dødsruten, jeg selv tog. Jeg ved præcis, hvor forfærdeligt, de har haft det, og jeg kan ikke være lykkelig over at have overlevet uden også at føle stor skyld

Anholdt og udvist

I 81 dage var hun i 2013 undervejs fra sit hjemland Syrien via først Egypten, hvor hun forsøgte at sejle til Italien, men blev anholdt og udvist til Tyrkiet. Derfra kom hun ad en anden af de store sejlruter til Europa, den over Ægæerhavet, til Grækenland og ferieøen Samos og derfra via Athen, Genève og København til Sverige, hvor hun fik asyl efter fire måneder.

LÆS ARTIKEL

I Tyskland venter ’Mazen’ på behandlingen af sin asylsag. Han kom for halvandet år siden med smuglerbåd fra Alexandria i Egypten til Syracusa på Sicilien. En tur, han troede ville koste ham livet, og som endte med at tage otte dage i stedet for fem, fordi båden fik motorproblemer undervejs og til sidst helt gav op.

Sejladsen endte med, at kystvagten fik ham og de 300 andre flygtninge bugseret i havn.

»Jeg bliver så ked af det. Jeg føler, at jeg selv var død, indtil døden skiftede mening og sagde ’giv de stakkels mennesker en chance for at se, hvad Europa er’«, siger ’Mazen’, der er bror til Ram Hiramic, et pseudonym for en ung lærerinde i Damaskus, der i flere omgange har skrevet dagbog til Politiken.

Håbe på det bedste

EU-regeringer som den danske taler varmt for ideen om at hjælpe flygtninge i nærområdet, men i en situation, hvor Syriens nabolande Tyrkiet og Libanon har taget henholdsvis 1,7 millioner og en million flygtninge, og Egypten og Libyen henholdsvis ikke vil og ikke kan hjælpe, er Italien og Sydeuropa det eneste brugbare nærområde.

Men vel at mærke et, der ikke kan nås sikkert ved at stille sig i kø og søge asyl på en EU-ambassade i nabolandene. Man kan kun søge asyl gennem FN og håbe at slippe gennem nåleøjet som en af de sjældne kvoteflygtninge. Eller krybe sammen på smuglernes usikre fartøjer og håbe det bedste.

»Jeg bliver mere og mere vred over alt, der har presset os til at risikere vores og vores børns liv på den måde«, siger Hiba Abo al-Hassan.

»EU’s asylprocedurer er lavet for at gøre asylmissionen umulig. Jeg søgte asyl gennem FN’s Flygtningehøjkommissariat i Egypten og gennem den franske, tyske og andre ambassader i Tyrkiet. Men vi ved alle, at det aldrig virker sådan«.

LÆS ARTIKEL

Som de fleste andre flygtninge ønskede heller ikke ’Mazen’ at blive i Italien, hvor titusinder af flygtninge allerede frister en kummerlig tilværelse uden hjælp under og efter asylprocessen. Han forsøgte derfor at flygte til Sverige, men blev anholdt nær Torino, fik efter eget udsagn tæsk, fik taget fingeraftryk og blev derpå sat på fri fod. Han forsøgte alligevel lykken i Sverige, hvor hans søster bor, men blev på grund af EU-regler deporteret til Italien, hvor han var registreret efter anholdelsen.

»Hvorfor gør I det så svært for folk at få et bedre liv? Folk sætter deres liv og opsparing på spil for at komme her, og I hjælper dem bare med at grave deres egen grav i vandet«, siger han.

Nu er han i Tyskland, hvor man i visse sager ikke deporterer til Italien i erkendelse af, hvor dårlige forholdene er.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden