Politiken var med, da et islandsk grænsebevogtningsskib patruljerede ved den italienske havgrænse. Kilde: politiken.tv / Jens Bostrup, Foto: Jacob Ehrbahn. Klip:Henrik Haupt

Internationalt

Grænsevogterne har reddet 3.000 bådflygtninge i Middelhavet

Vogte grænser eller redde liv? Bølgerne er gået højt i de seneste ugers politiske debat. Det islandske skib 'Tyr' har reddet over 3.000 bådflygtninge på sine patruljer i Middelhavet.

Internationalt

En lille hurtigtgående motorbåd nærmer sig i høj fart og lægger sig ind på siden af det store skib, der er målet. Få sekunder efter er en rebstige fastgjort til rækværket 6 meter oppe, og moderskibet bliver bordet.

Besætningen på ’Tyr’, der egentlig er uddannet til at redde fiskerbåde i farvandet omkring Island, har fået helt nye opgaver. Siden december har de været med til at redde 3.000 bådflygtninge i Middelhavet. Og lige nu øver de sig i at bruge et nyt udstyr, som skal gøre det hurtigere og sikrere at komme om bord på et af de skibe, der fragter migranter over Middelhavet.

»Da vi sidst bordede et stort tyrkisk skib, var der problemer med udstyret, så vi har fået noget nyt«, forklarer kaptajn Einar Valsson.

’Tyr’ er opkaldt efter den gamle nordiske krigsgud, som i nogle sagaer også optræder som retfærdighedens gud. Lige nu er ’Tyr’s officielle opgave at hjælpe italienerne med at bevogte EU’s ydre grænse og standse gods og personer, der er ved at trænge ind på det europæiske territorium uden behørig tilladelse.

»Men i praksis foregår 90 procent af vores aktiviteter uden for mandatområdet tæt på den libyske grænse og består i at samle bådflygtninge op«, siger den islandske kaptajn.

Island er ikke med i EU, men er med i samarbejdet om åbne grænser, og ’Tyr’ deltager derfor i bevogtningen af de ydre grænser.

Det er den operation, EU-lederne i torsdags besluttede at tredoble i et forsøg på at håndtere flygtningekrisen i Middelhavet. 26.000 er rejst fra Libyen til Italien, og 3.000 er blevet dræbt i forsøget alene i år, hvor sæsonen først lige er begyndt. Hvis tendensen fortsætter, vil 30.000 omkomme i år, skønner FN.

På den seneste mission samlede ’Tyr’ endnu 360 flygtninge op. Da de nåede frem til fiskerbåden, kunne besætningen se omkring 200 mennesker, der stod som sild i en tønde på dækket. Hvorefter de opdagede, at der var næsten lige så mange under dæk. »Skibet var ved at synke, så vi måtte arbejde ekstremt hurtigt for at få dem alle sammen om bord på ’Tyr’, inden deres skib gik ned. Vi kunne tage 15 ad gangen på vores gummibåd«, fortæller han.

’Tyr’ befandt sig på det tidspunkt meget langt fra den grænse, skibet er sat til at bevogte, og i færd med en opgave, der slet ikke er en del af mandatet for ’Operation Triton’, som det islandske skib er en del af. Men de internationale søfartsregler dikterer, at man skal redde skibbrudne, når det er muligt, og ingen anstændig sømand bryder den regel.

Nøden er et forretningskoncept

»Menneskesmuglerne spekulerer fuldstændig kynisk i nøden. Det er kernen i deres forretningskoncept«, siger Ewa Moncure, talsmand for EU’s grænseagentur, Frontex, der styrer Operation Triton.

»De sender synkefærdige både lige ud på den anden side af den libyske havgrænse, hvor en af flygtningene sender nødsignal og gps-koordinater til os i Frontex eller til den italienske kystvagt. De er reelt i havsnød, så vi kan ikke gøre andet end at hente dem«, siger hun.

»I teorien kan vi aflevere dem i det land, de kommer fra«, supplerer Einar Valsson. »Men i Libyen er der ingen, der tager telefonen, når vi beder om tilladelse til at gå ind«.

Hvis ’Tyr’ går ind i libysk farvand uden tilladelse, er det teknisk set en invasion. Derfor har kaptajn Valsson og hans kollegaer ingen anden mulighed end at tage bådflygtningene med tilbage til Sicilien.

I teorien kan vi aflevere dem i det land, de kommer fra. Men i Libyen er der ingen, der tager telefonen, når vi beder om tilladelse til at gå ind

Ikke desto mindre haglede kritikken ned over EU’s stats- og regeringschefer, da de i sidste uge besluttede at tredoble operation Triton, som ’Tyr’ er en del af.

»Vi fået en forstærket grænseoperation, hvor fokus er på grænser og ikke på at redde mennesker i nød«, sagde Anders Ladekarl, generalsekretær for Røde Kors i Danmark, til Politiken efter topmødet.

Synkefærdigt genbrug

Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp var på samme linje. »Uden at have set den her plan udfolde sig, vil jeg sige, at dens sigte er meget begrænset til at forstærke grænserne. Jeg er bange for, at det er for svagt, fordi det ikke når langt nok ud mod de skibe, der sagtens kan komme i havsnød længere væk«, siger Andreas Kamm.

Som et ekko af ngo’erne kræver også formanden for Europa-Parlamentet, Martin Schulz, at Frontex og operation Triton får til opgave at finde og redde bådflygtninge i havsnød.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men kritikerne har ikke forstået realiteterne til søs, mener Ewa Moncure.

»Vi behøver ikke noget nyt mandat fra EU for at redde skibbrudne. Det er vi i forvejen forpligtet til af de internationale konventioner, og det er enhver sømands første prioritet«, siger grænseagenturets talsmand.

Einar Valsson viser på et kort det område tæt på Italien, som ’Tyr’ har fået til opgave at patruljere. Men det officielle mandatområde er ikke andet end netop streger på et kort. Næsten hver gang ’Tyr’ og besætning stævner ud på en ny ni dage lang patrulje, kommer der et nødopkald fra et bådfuld flygtninge nær den libyske grænse, og så går turen sydpå. Igen.

»Problemet er, at området er så enormt stort, og det kan tage så lang tid at komme frem, at vi umuligt kan nå at redde alle. Indtil videre er vi heldigvis altid selv kommet frem i tide, og der er endnu ingen, der er døde under vore operationer. Men det kan desværre ikke undgås, når der kommer så mange, og området er så stort«, siger Valsson.

Ewa Moncure fra Frontex forventer, at den tredoblede bevilling i høj grad vil gå til flere fly, der skal overvåge området og spotte skibe i havsnød.

De skød kun op i luften, men det stod klart, at de mente det alvorligt. Vi er også bevæbnede, men jeg ville ikke gå ind i en ildkamp med dækket fuldt af skrækslagne flygtninge, så jeg gav efter og lod dem få skibet

Da fiskerbåden var blevet befriet for de omkring 30 tons mennesker, kunne den atter flyde, og kaptajn Valsson besluttede at trække den med sig til Italien. Men da han gjorde klar til at sejle af sted, blev han angrebet af menneskesmuglerne, der ville have deres skib tilbage.

»De skød kun op i luften, men det stod klart, at de mente det alvorligt. Vi er også bevæbnede, men jeg ville ikke gå ind i en ildkamp med dækket fuldt af skrækslagne flygtninge, så jeg gav efter og lod dem få skibet«, fortæller Einar Valsson.

Flere andre Frontex-kaptajner har været i lignende situationer på det seneste, og genbruget er bekymrende, siger Ewa Moncure. »Skibene bliver nedslidt og ødelagt på sådan en tur og vil næppe kunne klare en tur på 30 sømil, slet ikke hvis det er propfyldt med flygtninge«.

TV

Hvert år forlader tusindvis af afrikanere deres familier og sætter livet på spil i håbet om et bedre liv i Europa. Ditte Haarløv Johnsens film 'Under den samme himmel' følger tre skæbner i deres hjemland, på modtagecentrene ved grænsen til Europa og ved endestationen i Danmark. Et unikt indblik i den desperation, der får folk til at tage den farefulde færd. En rejse, som i weekenden kostede flere hundrede personer livet. Kilde: Bullitt Film

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Pludselig kravler en mand over rækværket og springer i havet. Nu er det op til besætningen at få en motorbåd i vandet og samle manden op, inden det er for sent. Det er dagens anden øvelse.

»Med alle de flygtninge, vi samler på dækket, kan det ske når som helst, at nogle falder ud«, siger Einar Valsson.

Under den første operation i december stuvede han 250 flygtninge ind på ’Tyr’ og lod et handelsskib tage de sidste 150. 250 var det maksimale antal flygtninge, han kunne have om bord, mente kaptajnen.

I forrige uge tog han alligevel 360 med. »Men det er så også det absolutte maksimum. Tror jeg. Nu må vi se. Hvis der næste gang er 460, kan jeg ikke bare lade de 100 ligge og drukne, fordi jeg ikke har plads. Det kan vi jo ikke«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce