Reddet. Flygtninge, der selv er nået til Italien eller reddet i land, har fortalt Amnesty om de grusomheder, de har været udsat for i ventetiden i Libyen.
Foto: Jacob Ehrbahn(Arkiv)

Reddet. Flygtninge, der selv er nået til Italien eller reddet i land, har fortalt Amnesty om de grusomheder, de har været udsat for i ventetiden i Libyen.

Internationalt

Hverdag i Libyen med voldtægt og mishandling

Flygtninge og immigranter udsættes for forfærdelige overgreb, skriver Amnesty.

Internationalt

Det er drømmen om et bedre liv – eller bare et liv – der bliver til et mareridt, man ikke kan slippe væk fra. Det er, hvad der sker – nu, mens du læser denne artikel – for tusinder og atter tusinder af flygtninge i Libyen.

Hvor galt det står til, og hvor omfattende mishandlingen af de titusinder af flygtninge og immigranter, der er fanget i Libyen, er, viser Amnesty International i en ny rapport, der bliver offentliggjort i dag.

Rapporten, der har titlen ’Libya Is Full of Cruelty’, er baseret på 70 interviews gennemført i løbet af foråret med flygtninge fra Libyen.

Rapporten understreger, at mange af flygtningene ikke har noget alternativ til at forsøge at komme til Europa – hvor dødsensfarlig turen end er. Smuglerne holder flygtningene fanget i forladte bygninger i uge- eller månedsvis og driver dem derefter i store flokke ud på bådene.

»De behandlede os som dyr. De var ligeglade med, at der var kvinder og børn blandt os. De tvang os til at gå om bord på båden meget hurtigt – der var ikke plads nok, så vi var nødt til at sidde på hug«, siger Amjad, en 19-årig flygtning fra Syrien.

»Når man først er der, kan man ikke skifte mening. Smuglerne er bevæbnet. En forsøgte at gå, men han blev slået, og de truede med at slå ham ihjel«, siger et syrisk flygtningepar til Amnesty.

Solgt og slået

Også inden afsejlingen har flygtningene været frygtelige ting igennem. Ofte bliver de solgt til andre kriminelle grupper undervejs mod kysten og holdt fanget for at afpresse familierne.

»Jeg kom til Sabha fra Niger en lørdag, men før jeg vidste af det, havde smuglerne givet mig videre til nogle andre«, siger en mand fra Gambia til Amnesty.

»De gav os kun mad en gang om dagen, og nogle dage fik vi slet ikke noget. Hver dag kom vagterne og slog os og sagde, at vi skulle ringe til vores familier og bede dem betale løsepenge. Jeg blev holdt fanget i fire måneder«, fortæller han.

Når man først er der, kan man ikke skifte mening. Smuglerne er bevæbnet. En forsøgte at gå, men han blev slået, og de truede med at slå ham ihjel

Ifølge Amnesty svinger kravene på løsepenge meget – fra omkring 200 dollars til 8.000 dollars (mellem ca. 1.330 og 53.200 kroner). De, der ikke kan skaffe pengene, bliver holdt som fanger eller tvunget til at arbejde uden løn – og meget ofte slået eller direkte tortureret for at øge presset.

»I ørkenen tvang og torturerede libyske mænd os – de slog os med sværd, pistoler, sten, kalasjnikover. De slog os hver dag. De brækkede min finger, en ven fik en brækket arm. Vi kunne ikke flygte. Min ven Mohammed forsøgte at flygte og blev skudt og dræbt«, siger Mohamed, en flygtning fra Somalia.

Han blev holdt som fange i en måned, indtil hans onkel i Holland betalte løsepengene for ham.

Kristne forfølges

Mest sårbare er kvinderne, der ofte udnyttes seksuelt. Flere vidner fortæller i rapporten Amnesty om voldtægter – og i mindst et tilfælde en gruppevoldtægt.

»De tog os til et sted i ørkenen og bandt min mands hænder og ben til en stang og voldtog mig for øjnene af ham. Der var elleve mænd i alt«, fortæller en kvinde fra Nigeria, der flygtede fra Libyen i 2014.

HERBERT PUNDIK

En anden særlig sårbar grupper er ikkemuslimer, herunder kristne. I de senere måneder har der været rapporter om flere massehenrettelser af kristne i de området, som islamiske ekstremister kontrollerer, men også mere generelt bliver kristne flygtninge udsat for vold.

»De kalder os slaver. Jeg er kristen, og derfor kommer mændene altid til vores hus og angriber os«, siger Charles, en 30-årig kristen mand fra Nigeria.

»I oktober 2014 blev jeg kidnappet af fire mænd. De kom i deres bil. De kidnappede mig, fordi de så, at jeg bar en bibel«.

Bliver bestjålet

Det er ikke kun hos menneskesmuglerne, at flygtningene risikerer mishandling. Også i de officielle opsamlingslejre for immigranter – herunder dem, der bliver fundet af kystvagten på vej til Europa – er forholdene forfærdelige.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»De plejede at slå os med jernrør på bagsiden af lårene – de slog selv de gravide kvinder«, beretter en kvinde fra Nigeria, der, selv tre måneder efter at hun slap fri, havde synlige tegn på tortur.

»En af de gravide kvinder døde der. De slog hende på maven – hun var syv-otte måneder henne, og hun døde«.

STATISTIK

Andre beretter om at være blevet tvunget til at tage tøjet af og sidde i solen.

Ud over den fysiske mishandling og tortur er stort set alle de flygtninge, som Amnesty talte med, blevet berøvet og frastjålet deres værdigenstande.

Amnesty opfordrer i lyset af de systematiske mishandlinger og krænkelser af menneskerettighederne nabolandene Egypten og Tunesien til at åbne deres grænser.

Organisationen er også bekymret for, om EU’s nye plan om at ødelægge menneskesmuglernes både, inden de kan bruges til at forsøge at krydse Middelhavet, reelt vil betyde, at tusinder af flygtninge bliver fanget i Libyen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce