0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Nyt jordskælv i Nepal: Folk var lige begyndt at flytte ind i deres huse igen

19 er dræbt og næsten 1.000 personer kvæstet efter endnu et jordskælv.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tashi Sherpa/AP
Foto: Tashi Sherpa/AP

Rystet. En kvinde i landsbyen Bhaktapur, Nepal. Landet blev i dag ramt af endnu et voldsomt jordskælv.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Utryghed og ængstelse.

Sådan beskriver øjenvidner situationen i Nepal, efter endnu et jordskælv har rystet landet og sendt tankerne et par uger tilbage i tiden, hvor landet senest blev ramt af et voldsomt skælv, der kostede over 8.000 mennesker livet.

Det jordskælv, der i dag har ramt landet, målte 7,3 på Richterskalaen, og 19 personer er indtil videre bekræftet omkommet. Derudover er 981 personer såret. I Indien, hvor skælvet også kunne mærkes, og et hus kollapsede, har to personer mistet livet.

»Det var et meget kraftigt jordskælv. Jeg sad og arbejdede i en stor kontorbygning, og alle løb med det samme ud af bygningen. Alle var i chok, og flere begyndte at græde. Mange af de lokale medarbejdere tog hjem for at se, om deres pårørende er i live, og om deres huse stadig står«, siger den norske nødhjælpsarbejder Britt Celine til Politiken.

Hun befinder sig i en mindre by lidt uden for hovedstaden Kathmandu. Jordskælvet ramte 83 kilometer fra hovedstaden og havde epicenter ved foden af Mount Everest 19 kilometer under jordens overflade.

»Jeg har ikke overblik over, hvor mange skader det nye jordskælv har lavet, men jeg er meget bekymret. De seneste dage var mange begyndt at flytte ind i deres huse igen, selv om der var store revner i husene fra det første jordskælv. Jeg frygter, at nogle af de huse måske nu er styrtet sammen«, siger Britt Celine, der arbejder for nødhjælpsorganisationen ADRA Danmark.

Folk er rædselsslagne

Niels Hjortdal, programkoordinator for Danida i Nepal, er i øjeblikket i Kathmandu, hvor han mærkede jordskælvet.

»Det var kraftigt nok til at gøre folk rædselsslagne, og den smule ro, der var kommet, er afløst af utryghed og ængstelse. Bygninger, der i forvejen var beskadiget, fik endnu et gok, og mange må være styrtet sammen«, skriver han i en mail til Politiken.

Han har mærket flere efterskælv, fortæller han, og ifølge USA's Geologiske Tjeneste (USGS) målte det hidtil kraftigste 6,3 på richterskalaen.