0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Hvorfor rammer jordskælv igen Nepal og hvad nu?

Det jordskælv, der i dag ramte Nepal, er et efterskælv. Vi forklarer hvorfor, og hvilke konsekvenser det har.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Niranjan Shrestha/AP
Foto: Niranjan Shrestha/AP

Kathmandu. Et nyt jordskælv ramte i dag Nepal og bragte flere ødelæggelser til landets hovedstad, der i forvejen lå i ruiner.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kun 17 dage efter at et stort jordskælv lagde Nepal i grus og dræbte mere end 8.000 personer, blev landet igen ramt af voldsomme rystelser i dag.

Et jordskælv med epicenter i nærheden af Mount Everest og en kraft på 7,3 på Richterskalaen skabte nye ødelæggelser. Det er endnu svært at vurdere omfanget, men flere end 40 personer er meldt døde og flere end 1.129 kvæstet.

Hvorfor rammes Nepal igen?

Nepal ligger i et område, der ofte rammes af jordskælv, men før nu har Nepal ikke siden 1934 haft et jordskælv på over 7 på skalaen. Når landet rammes med den store kraft to gange inden for kort tid, er der en sammenhæng:

»Det jordskælv, der ramte Nepal i morges, er et efterskælv til det, der ramte for to uger siden. Det er et meget kraftigt efterskælv, men det er et efterskælv«, siger Tine B. Larsen, seniorforsker ved GEUS.

LÆS MERE

Dybt under jordens overflade rykker den indiske kontinentalplade sig årligt 4,5 centimeter ind i det asiatiske kontinent, og da kontinentet ikke kan flytte sig stille og roligt, kommer der en gang i mellem voldsomme brud og ryk. De spændinger skaber jordskælv:

»Ved store jordskælv kommer der næsten altid efterskælv, fordi jorden har behov for at finjustere, fordi der stadig er for store spændinger til, at undergrunden kan holde til det, så den giver efter«, fortæller Tine B. Larsen, der forklarer, at de to jordskælv i Nepal kan ses som en »fortsættelse«.

Derfor er det misvisende at tale om et epicenter. I stedet er det en stor zone af opsprætning og forskydning i undergrunden, og epicenteret kan ses som der, hvor jordskælvet starter. De to skælv i Nepal ligger på hver side af hovedstaden Kathmandu, og spændingerne har dermed bevæget sig under byen med 2,5 millioner indbyggere.

»Ved jordskælvet for 17 dage siden bevægede opsprætningen sig mod øst og tættere mod Kathmandu. Det nye efterskælv kom yderligere 30-50 kilometer mod øst, så det kunne tyde på, at det er en fortsættelse. Der har været noget styrke i undergrunden, der gjorde, at den ikke har bristet med det samme, men så har den taget et ryk mere nu«, fortæller Tine B. Larsen., der ikke kan forklare, hvorfor præcis Kathmandu heldigvis blev forbigået.

Efterskælvs karakter afhænger af den lokale geologi. Normalt kan de fortsætte i månedsvis og ved rigtig store jordskælv i årevis. I gennemsnit er det største efterskælv 1,2 mindre på Richterskalaen end hovedskælvet, men der forekommer større efterskælv. Som tommelfingerregel bliver efterskælvene mindre som tiden går, og der bliver færre af dem. Man siger, at skælvet er slut, når rystelserne er tilbage på niveau som før jordskælvet.

Alligevel er efterskælvene ikke noget, man kan forberede sig på, fordi man ikke kender svaghederne i undergrunden.

Hvilke konsekvenser har jordskælvet i et land, der allerede er ramt?

Der er både gode og dårlige ting ved, at jordskælvet rammer kort efter et andet jordskælv. For mange Nepalesere er det en dobbelt tragedie,