Druknetragedier. Migranter - ofte hundredvis ad gangen - læsset i synkefærdige både på Middelhavet er en milliardforretning for menneskesmuglere. I april omkom omkring 800 mennesker, da en båd kæntrede på vej til Italien fra Libyen.
Foto: Francesco Malavolta/AP

Druknetragedier. Migranter - ofte hundredvis ad gangen - læsset i synkefærdige både på Middelhavet er en milliardforretning for menneskesmuglere. I april omkom omkring 800 mennesker, da en båd kæntrede på vej til Italien fra Libyen.

Internationalt

Kamp mod krisen i Middelhavet: EU's chefer vil omfordele bådflygtningene

Netop fremlagt forslag om ny kvotefordeling af bådflygtninge bliver uden Danmark, siger justitsministeren.

Internationalt

Modtagelsen af Middelhavets mange tusinde bådflygtninge og væbnet kamp mod de menneskesmuglere, der udnytter dem, udvikler sig nu til en af de største politiske bomber i Europa.

Mens europæerne arbejder på en FN-resolution om militær aktion mod kriminelle smuglerorganisationer, har EU-kommissionen i dag fremlagt et stærkt kontroversielt forslag om obligatorisk fordeling af flygtninge og asylsøgere blandt unionens medlemslande.

Den danske udlændingepolitik bliver fastlagt i Danmark. Det gør den nu, og det skal den også fremover

Alle 28 landes kommissærer vedtog her til formiddag forslaget, som formanden, Jean-Claude Juncker, personligt har lagt et stort stykke arbejde i.

»Vi vil sætte handling bag ordene ansvar og solidaritet«, indledte næstformand for EU-kommissionen, Frans Timmermans, da kommissionen for kort tid siden fremlagde de nye planer for at imødekomme det, han beskriver som en »humanitær katastrofe«.

»Problemet går ikke væk ved bare at ignorere det«, som han formulerede det, inden han med kommissærerne præsenterede en detaljeret politisk meddelelse med titlen 'En Europæisk Dagsorden for Migration'.

»Alle de europæiske ledere holdt et minuts stilhed under topmødet i april for at mindes ofrene i Middelhavet. Hvis vi ikke følger op på det med konkret handling, så vil det gøre situationen værre for de mennesker, der er i nød. Og det vil ikke være tilfredsstillende for vores egne borgere, der kræver handling fra os«, sagde Timmermans.

Flådeoperation i Middelhavet under forberedelse

Ved hans side til pressemødet stod blandt andre EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske chef, Federica Mogherini.

»Nyheden er i dag er, at EU er klar til at tage ansvar. Endelig er svaret europæisk«, meddelte hun, da hun præsenterede planen, som i løbet af de kommende uger og måneder vil blive udmøntet i forskellige konkrete beslutninger og lovforslag.

Mogherini er netop kommet tilbage til Europa efter flere dages diskussioner i FN's Sikkerhedsråd i New York, og hun vil i morgen informere alle Nato-landenes udenrigsministre under et møde i Tyrkiet om, hvordan EU's planer om en militær operation i Middelhavet skrider frem.

Ifølge den europæiske udenrigschef vil det tage noget tid at få vedtaget en FN-resolution, men i mellemtiden vil europæiske ministre under et møde i Bruxelles på mandag tage de første forberende beslutninger om en flådeoperation mod menneskesmuglerne.

ANALYSE

»Jeg forventer, at ministrene på mandag kan tage de første beslutninger om for eksempel operationens hovedkvarter og kommandostruktur. Det vil gøre det muligt for de europæiske ledere at tage beslutningen om at iværksætte operationen under EU-topmødet i juni«, sagde Federica Mogherini.

Forslag om kvotesystem er kontroversielt

Især et forslag om en byrdefordeling af flygtninge og asylsøgere - der på grund af retsforbeholdet ikke vil omfatte Danmark - ventes at udløse en vanskelig og splittende debat mellem europæiske regeringer presset på hjemmebanen af indvandrerfjendtlige partier.

For eksempel er briterne meget skeptiske, og Ungarns regeringsleder, Viktor Orban, har betegnet tanken om europæiske flygtningekvoter som »vanvittig«.

Men det har ikke afskrækket kommissærerne.

Vi har behov for at være mere solidariske med hinanden

»Vi bliver nødt til at gøre noget drastisk for at give mange flere flygtninge lovlig adgang til Europa. Hvis ikke vi åbner døren, kommer de bare ind ad vinduet«, siger en kilde tæt på Jean-Claude Juncker til Politiken.

Alene i år har op mod 60.000 desperate mennesker ifølge FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, forsøgt at sejle til Sydeuropa i livsfarlige plimsollere - oftest fra det borgerkrigshærgede Libyens kyster.

Over 1.800 er druknet undervejs

En særlig stor kæntringsulykke med omkring 800 døde fik i april EU til at indkalde et krisetopmøde. Her besluttede de europæiske ledere at tredoble grænsekontroloperationen Triton i Middelhavet samt at indlede forberedelser til militær aktion mod menneskesmuglerne.

Derimod lykkedes det ikke at enes om nogen form for byrdefordeling, der kan lette presset på især Italien og Malta. Men den situation accepterer Juncker ikke.

»Det virkelig farlige er, hvis vi ikke gør noget for at løse problemerne«, sagde kommissionsformanden forleden til den franske avis Le Monde.

Tusinder af desperate mennesker drukner i forsøget på at nå det forjættede Europa. EU overvejer både en militær operation og flygtningekvoter, men kan vi forhindre Middelhavet i at blive en kirkegård? Kilde: politiken.tv/ Klip Mathias Fjeldborg

Han advarede de europæiske regeringer imod at »løbe efter vælgerne« i en offentlig debat, som i mange lande er fjendtlig over for større indvandring.

Kommissionens nye meddelelse om migration forudser flere kontroversielle forslag i den kommende tid.

Kort før pressemødet i dag, hvor planerne blev offentliggjort, understregede Jean-Claude Juncker dog i en flot produceret videomeddelelse, at det er nødvendigt, at EU indfører flygtningekvoter.

Landene står over for en opgave, EU endnu ikke har formået at løfte med de nuværende regler, meddelte Juncker.

»Som det er i dag er der nogle lande, som tager mange flere flygtninge end andre. Vi har behov for at være mere solidariske med hinanden«, sagde formanden til kameraet.

Problemet går ikke væk ved bare at ignorere det

Udmeldingen blev bakket op af Frans Timmermans til pressemødet kort tid efter:

»Den største gave, vi kan give populisterne, er at tillade et sammenbrudt system at fortsætte«, sagde næstformanden med henvisning til de indvandrerdebatter, der foregår i de europæiske medlemslande.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

20.000 skal lukkes ind over to år

Allerede inden udgangen af denne måned vil kommissionen foreslå, at EU over de næste to år skal åbne dørene for 20.000 ekstra flygtninge fra lejre i lande uden for unionen, blev det i dag bekræftet af kommissionen.

Det svarer til, hvad FN's flygtningehøjkommissariat UNHCR har bedt Europa om at håndtere.

Disse flygtninge skal spredes mellem EU-landene efter en fordelingsnøgle, der tager hensyn til landenes bruttonationalprodukt, befolkningsstørrelse, ledighedsrate og antal flygtninge modtaget hidtil.

»Ja, det er et udfordrende forslag. Ja, det vil skabe debat og kritik. Men det er ikke acceptabelt, at vi bliver ved med at tale om katastrofen i Middelhavet uden at finde en løsning på, hvad der skal ske med de mennesker her i Europa«, sagde Frans Timmermans.

I den nye meddelelse går kommissionen endnu videre ved også at foreslå en omfordeling efter samme type fordelingsnøgle af de asylsøgere, der allerede er kommet til EU over Middelhavet.

I første omgang som en midlertidig nødforanstaltning - men som »forløber for en blivende løsning«.

Inden udgangen af 2015 vil kommissionen foreslå lovgivning om »et permanent system« med »obligatorisk og automatisk udløst omfordeling i EU af dem, der klart har brug for international beskyttelse, når massetilstrømning finder sted«.

Danmark står udenfor forslaget

Forslaget vil udløse voldsom debat mellem medlemslandene.

Mens Tyskland og Frankrig støtter en omfordeling, ventes især de østeuropæiske lande og Storbritannien at være meget imod.

Briterne og irerne har undtagelser, men kan vælge at gå med - hvilket Storbritannien på forhånd har sagt klart nej til.

Danmarks nuværende retsforbehold giver ingen mulighed for at deltage. Vi er derfor det eneste medlemsland, der under ingen omstændigheder kommer med i en eventuel europæisk byrdefordeling.

THORNING

Og det bliver der ikke lavet om på, heller ikke hvis Danmark ændrer retsforbeholdet til en tilvalgsordning efter en folkeafstemning næste år, fastslår justitsminister Mette Frederiksen (S).

»Den danske udlændingepolitik bliver fastlagt i Danmark. Det gør den nu, og det skal den også fremover. Den del af retsforbeholdet bliver der ikke ændret på. Danmark vil derfor ikke være omfattet, hvis de andre EU-lande beslutter at omfordele asylansøgere internt imellem sig«, sagde hun i et skriftligt svar til Politiken før præsentationen af kommissionens forslag.

Ja, det er et udfordrende forslag. Ja, det vil skabe debat og kritik. Men det er ikke acceptabelt, at vi bliver ved med at tale om katastrofen i Middelhavet uden at finde en løsning på, hvad der skal ske med de mennesker her i Europa

»På samme måde vil Danmark heller ikke være bundet af en mulig EU-ordning for modtagelse og fordeling af kvoteflygtninge, som befinder sig uden for EU. Fra dansk side ønsker vi heller ikke at deltage i en frivillig kvoteordning. Regeringen ønsker en fortsat selvstændig asylpolitik«, sagde Mette Frederiksen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

DATAVIZ

Kommissionens næstformand, Frans Timmermans, bekræftede på pressemødet i dag, at Storbritannien og Irland kan stå uden for byrdefordelingen, hvis de vil - og at Danmark som udgangspunkt ikke er med.

»Traktaten siger klart, at nogle medlemslande har særregler på dette område. Et land, der ikke behøver at deltage, er Danmark. Storbritannien og Irland kan gå med, hvis de vil. Jeg har ikke noget problem med at respektere disse bestemmelser«, sagde Timmerman, som dog fortsatte med en slet skjult opfordring:

»Hvad de lande så vil gøre rent politisk, det er op til dem. Jeg håber, at vi vil se stor solidaritet på tværs af Europa«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce