Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
DISKRIMINERING. Forholdene er blevet bedre for seksuelle minoriteter i en række lande. Men de forfølges fortsat i store dele af verden, konkluderer FN-rapport. Her ses en Gay Pride-demonstration i Polen.
Foto: Alik Keplicz/AP

DISKRIMINERING. Forholdene er blevet bedre for seksuelle minoriteter i en række lande. Men de forfølges fortsat i store dele af verden, konkluderer FN-rapport. Her ses en Gay Pride-demonstration i Polen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

FN's menneskeretschef: Bøsser og lesbiske bliver behandlet bedre

FN-rapport roser fremskridt for LGBT-personer i den vestlige verden. Men i mange lande forfølges de fortsat.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er stille og roligt blevet bedre at være lesbisk, bøsse, biseksuel eller transperson i en række lande.

Det konkluderer FN's menneskerettighedskommissær i en ny rapport om forholdene for LGBT-personer verden over.

Men forbedringerne sker langsomt - og i en række lande er behandlingen af dem brutal og diskriminerende, fremgår det.

Ifølge rapporten er der sket fremskridt i adskillige lande, der har forbedret LGBT-personers retsstilling eller iværksat lovændringer, der skal standse diskrimination og sikre, at de får en ordentlig behandling af myndighederne. Ændringer i ægteskabslovgivningerne og kampagner mod forskelsbehandling er gennemført i en lang række lande.

Blandt andet har flere indført regler, der lader transkønnede selv bestemme, hvilket køn de vil opfattes som. I Australien og New Zealand kan de vælge pas med kategorier for mandskøn, kvindekøn eller ubestemt køn.

Det var de gode nyheder. De dårlige er, at der overordnet set fortsat foregår en udbredt forfølgelse, diskrimination og overgreb mod LGBT-personer over alt på Jorden, konkluderer FN's menneskeretsorganisation.

Den udgav sin første rapport om deres forhold for fire år siden. Siden er overgrebene fortsat med uformindsket styrke i mange lande.

»Siden 2001 er hundreder af mennesker blevet dræbt og yderligere tusinder kvæstet i brutale, voldelige angreb«, skriver den.

Det har ramt transseksuelle kvinder i Uruguay, sorte lesbiske i Sydafrika og bøsser som en mand, der blev tævet til døde i Chile af gerningsmænd, der skar hagekors på offerets krop.

Ofre for vold og drab

I Brasilien registrerer myndighederne homofobiske angreb og har i sin 2012-rapport om fænomenet beskrevet 310 drab, hvor homofobi var motivet. I de amerikanske landes samarbejdsorganisation, OSA, er der indberettet 594 drab på LGBT-personer i perioden fra januar 2013 til marts 2014.

FN-rapporten citerer ngo-opgørelser om drab på transkønnede: Den var der 1.612 af i 62 lande i perioden mellem 2008 og 2014.

I Europa har en undersøgelse afsløret, at en fjerdedel af de 93.000 adspurgte var blevet overfaldet eller truet med vold i løbet af seneste fem år. Det fremgår ikke, hvor stor den tilsvarende andel er for personer, der ikke tilhører LGBT-grupperne.

Samtidig konstaterer FN's menneskeretskommissær, at flere lande har skærpet kursen mod bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner. Lande som Hviderusland, Gambia og Honduras er plaget af krænkende retorik og Vatikanet beskyldes for proklamationer, der bidrager til stigmatiseringen.

Nogle lande er gået så langt som at indføre love, rettet mod oplysninger, der betegnes som »ikketraditionelle seksuelle forbindelser«. Lovene skal forbyde omtale af andre seksuelle retninger under dække af at »beskytte mindreårige«, hedder det.

Her fremhæver rapporten lande som Rusland, Uganda, Moldova, Nigeria, Kirgisistan og Ukraine.

Efterlyser en international overvågning

FN's menneskeretskommissær antyder, at en overordnet organisation bør følge udviklingen i behandlingen af LGBT-personer.

»Der er indtil videre ikke nogen særlig international menneskeretsorganisation, der følger LGBT-personernes menneskerettighedssituation systematisk og dækkende«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden