Beskyttelse. Verden har ikke siden anden verdenskrig set magen til flygtningestrøm som den nuværende. Her bliver en baby hjulpet over grænsen fra Syrien til Tyrkiet.
Foto: Lefteris Pitarakis/AP

Beskyttelse. Verden har ikke siden anden verdenskrig set magen til flygtningestrøm som den nuværende. Her bliver en baby hjulpet over grænsen fra Syrien til Tyrkiet.

Internationalt

Andreas Kamm spørger sig selv: Har vi overhovedet forstået, hvad der sker?

Konflikter er ude af kontrol. De stopper ikke, og nye opstår, lyder det fra frustrerede danske organisationer.

Internationalt

Eftertænksomheden melder sig hos Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, da han bliver præsenteret for den centrale oplysning i den nye rapport »Global Trend 2014«, som FN's Flygtningehøjkommissariat udgiver i dag. Den viser, at 59,5 millioner mennesker er på flugt fra krige, konflikter og forfølgelse. Ikke siden anden verdenskrig har tallet været så højt, og selve stigningen i forhold til 2013 sætter også ny rekord.

»Somme tider stiller jeg mig selv det spørgsmål, om vi overhovedet har forstået, hvad vi står over for? Hvad det er for et konfliktmønster, vi ser i verden i disse år? Som historiker kan jeg ikke lade være med at tænke, hvordan vi vil se på denne tid om for eksempel 30 år?«, siger Andreas Kamm.

Han fortsætter:

»For det begynder at ligne en global ting, som vokser ind i Europa med mennesker, der føler sig uden for samfundet. Så hvor kører det her henad? Hvad er perspektivet? Hvordan kan Islamisk Stat pludselig besidde et område på størrelse med Storbritannien? Man bliver nysgerrig på, om vi - med den lup, vi har nu - overhovedet er i stand til at afsløre, hvad der egentlig foregår? Så engang imellem kan jeg ikke lade være med at tænke, om vi angriber de her konflikter helt forkert. Jeg har ikke løsningen, men jeg er fortvivlet«.

Én ud af 122 borgere i verden er drevet på flugt

Der er nok at være fortvivlet over, når man dykker ned i oplysningerne i den nye rapport fra UNHCR. Centralt står tallet 122. For antal mennesker drevet på flugt i verden svarer nemlig til, at én ud af 122 verdensborgere lige nu er enten flygtning, asylansøger eller internt fordrevet. Ydre omstændigheder har altså tvunget én ud af 122 til at sige farvel til deres hjem for at komme i sikkerhed. Andreas Kamm forklarer, at verden ser en dobbelt tendens i disse år.

»For det første er der en tendens til, at der opstår flere konflikter, som skaber flygtninge. For det andet er der en tendens til, at konflikterne varer længere. Tidligere talte man om, at langvarige flygtningesituationer varede i 10 år. Nu er det typisk 20 år. Så der kommer nye konflikter til, mens det er meget svært for det internationale samfund at afslutte de gamle konflikter«, siger han og fortsætter:

»Du kan se det i Irak og Afghanistan. Hvor længe har vi og andre lande ikke bokset med konflikter og krige i de lande? Og er det gået over? Nej, det er blevet værre. Syrien er kommet til. Ser det ud til, at det går over? Nej, det ser det ikke ud til. Der er risiko for kaos og sammenbrud i Libanon og Jordan på grund af flygtningestrømmen fra Syrien. Du kan tage Libyen. Er der udsigt til en nem og hurtig bedring der? Nej, landet er delt i to med hundredvis af militser«.

Du kan se det i Irak og Afghanistan. Hvor længe har vi og andre lande ikke bokset med konflikter og krige i de lande? Og er det gået over? Nej, det er blevet værre. Syrien er kommet til. Ser det ud til, at det går over? Nej, det ser det ikke ud til

SE FOTO

Og så fortsætter Andreas Kamm med at tage turen gennem Afrika, hvor billedet er det samme: Nye konflikter opstår, de gamle består.

»Du kan tage Somalia. Mit første foredrag på det her område holdt jeg i 1979. Det handlede om konflikten på Afrikas Horn. Sådan kan du blive ved. Områder i kaos er stigende, ikke faldende. Det er intet under, at vi nærmer os 60 millioner mennesker på flugt. Verden må blive bedre til at skabe en seriøs stabilisering, som bygger på at inddrage de mennesker, der så at sige skal stabiliseres«, siger han.

Generalsekretæren kommer alligevel med et forsigtigt bud på, hvad der kan gøres. Måske skal prioriteringen af humanitære midler og udviklingsmidler gentænkes, så stabilisering rykker op på dagsordenen.

»For stabilisering er forudsætningen for udvikling, som er forudsætningen for, at der ikke bliver grobund for ekstremisme og terrorvirksomhed«, siger Andreas Kamm.

Hvad kan Danmark gøre?

»Hånden på hjertet, så er Danmark ikke verdens største nation. Så det er begrænset. Men vi kan præge drøftelserne i FN og andre internationale fora, hvor vi kan sætte spørgsmålstegn ved, om ressourcerne og prioriteringerne er de rigtige, i forhold til de udfordringer vi står over for. Det er, som om de eksisterende værktøjer og ressourcer ikke slår til. For det ser jo ikke ud, som om vi forbedrer situationen. Det ser tværtimod ud, som om det går i den gale retning, når vi rører ved noget«, siger Dansk Flygtningehjælps generalsekretær.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hold da fast. Det er jo helt vildt«

Hos Dansk Røde Kors bliver generalsekretær Anders Ladekarl overrasket, da vi præsenterer ham for de nye tal om verdens flygtningestrømme i rapporten fra UNHCR.

»Hold da fast. Det er jo helt vildt. Det viser bare, hvor desperat situationen er. Tallet er steget med næsten 10 millioner på et år. I lyset af det er stigningen i antal flygtninge og asylansøgere i EU beskeden i forhold til de antal, som nærområderne til krige og konflikter må tage imod. Verden må gøre noget. Vi må alle sammen gøre noget«, siger Anders Ladekarl.

Vi må alle sammen gøre noget

Tyrkiet, Libanon og Jordan har modtaget lidt under fire millioner flygtninge fra borgerkrigen i Syrien, der er det land, der producerer flest flygtninge i disse år. Anders Ladekarl refererer til en anden ny rapport fra FN, der blandt andet konkluderer, at halvvejs inde i 2015 har verdens lande kun bevilget 26 procent af de midler i humanitær bistand, som er nødvendige for at håndtere de mange krige og katastrofer.

LÆS FORTÆLLING

Under valgkampen i Danmark har Venstre bebudet nedskæringer i U-landsbistanden for at bruge pengene på velfærd her i landet, mens Socialdemokraterne har sløjfet en tidligere målsætning om at skrue op for bistanden. Nu skal bistanden holdes på sit nuværended niveau, lyder det fra partiet.

Men Anders Ladekarl mener, at Danmark og resten af Europa ikke kan komme uden om at yde mere i bistand.

»Det er vi simpelthen nødt til, hvis vi ikke skal se kæmpe folkevandringer mod Europa og dyb armod hos de mennesker, der flygter fra krige, som vi enten er eller har været del af. Når kun 26 procent af behovet er dækket, så får fordrevne personer ikke nok mad, de mangler tag over hovedet, og de mangler lægehjælp. Behovet for hjælp stiger kolossalt, og ingen er villig til at øge bevillingerne. Der bliver simpelthen gjort alt for lidt i nærområderne, og konsekvensen er, at folk søger derhen, hvor levestandarden er højere - og det er typisk Europa«, siger Anders Ladekarl og fortsætter:

»Så jeg vil godt rette en voldsom appel nu. Danmark og verden må gøre noget mere. Mere bistand. Flere løsninger. Det allervigtigste er selvfølgelig at få stoppet konflikterne, der producerer flygtningene. Alt andet er lappeløsninger. Men det ligger ikke lige for at stoppe dem. Derfor er der kun to veje at gå: Vi skal sikre tilstrækkelig med bistand, og der skal være tilstrækkeligt rum i verden til at tage imod de mennesker, der er på flugt«.

Det er et djævelsk dilemma at skulle vælge nogen ud, som ikke kan få hjælp

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En måneds rationer må dække behov i to-fire måneder

Han fortæller, at det er fortvivlende at opleve, at midlerne ikke rækker. Dansk Røde Kors må hele tiden prioritere, hvem som kan få hjælpen. Det er en opgave, der hverken er nem eller rar.

»Vi kan se i Syrien, at vi kun kan hjælpe en mindre del af dem, som har behov. Det er et djævelsk dilemma at skulle vælge nogen ud, som ikke kan få hjælp. Så vi gør det sådan her: Vi deler rationer ud, der dækker en måneds behov. Så siger vi til familien, at den ration altså skal holde i to til fire måneder. Så må de klare det, så godt de nu kan«, siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce