Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Foto: GERVASIO SANCHEZ/AP
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Portræt af Blackwater: Fatalt skyderi gav uafvaskelig plet

Amerikansk sikkerhedsfirma kom i søgelyset, da dets vagter dræbte 14 civile irakere.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Var føreren af bilen, der i det øjeblik var på hen imod dem, selvmordsbomber?

Det vurderede vagterne fra det amerikanske sikkerhedsfirma, Blackwater, og åbnede ild mod bilen.

Det var om morgenen den 16. september 2007, og vagterne befandt sig på Nisur-pladsen i Bagdad. De var en del af det taktiske forsvarshold kaldet »Ravn 23«, der skulle eskortere og sikre vejen for en kolonne fra det amerikanske udenrigsministerium.

De fire mænd affyrede maskingeværer og granater, og 14 ubevæbnede irakere, herunder kvinder og børn døde den morgen.

Øjenvidneberetninger har efterfølgende peget i forskellige retninger om, hvad der skete. Vagterne selv har efterfølgende i vidneudsagn sagt, at de følte sig truet og handlede i selvforsvar og reagerede forsvarligt på truslen og lyden af AK-47 maskingeværer.

Sagen vakte stor opmærksomhed i og uden for Irak. De irakiske myndigheder ville ikke lade sagen gå i glemmebogen og krævede, at Blackwater betalte otte millioner dollars i erstatning til hver af de dræbtes familier. USA bad om at få udleveret sikkerhedsfolkene, så de kunne blive retsforfulgt.

Avis: Dansk forsvar skjulte aftale med Blackwater

En efterfølgende undersøgelse, iværksat af de amerikanske myndigheder blev angiveligt bremset af trusler fra Blackwaters topledelse, der kunne dræbe chefundersøgeren. Truslen blev angiveligt fulgt op med kommentaren:

»Ingen kan eller vil gøre noget ved det, for vi befinder os i Irak«.

I dag er det kommet frem i Jyllands-Posten, at forsvaret under ledelse af den daværende forsvarsminister angiveligt forsøgte at skjule en aftale med det kontroversielle sikkerhedsfirma.

En teknisk omskrivning af ordet »samarbejde« skulle forhindre offentligheden og Folketinget i at få oplysninger om forsvarets samarbejdsaftale med Blackwater under Irak-krigen. Den aftale blev indgået blot to uger efter episoden ved Nisur-pladsen i Bagdad.

Aftalen betød, at de danske soldater i Bagdad i nødsituationer kunne få hjælp fra Blackwater, når de kørte konvojkørsel. Men over for den danske befolkning skulle det ifølge et notat hedde, at forsvaret »ikke« samarbejdede med det kontroversielle sikkerhedsfirma.

Ifølge Jyllands-Posten kunne denne formulering bruges, fordi man kun havde »en samtale med« folkene fra Blackwater. Det viser en række dokumenter, som er blevet frigivet til avisen blandt andet fra den nu nedlagte Irak-kommission.

Columbine-skyderi og 9/11 gav Blackwater opgaver

Blackwater blev stiftet i 1997 af den tidligere Navy Seals-soldat, Erik Prince, og blandt opgaverne var at uddanne politifolk i at håndtere skoleskyderier - det blev ikke mindst relevant efter Columbine-skyderiet i 1999.

Princes selskab fik for alvor vind i sejlene efter angrebet i USA den 11. september 2001, og det voksede sig til at blive en af de største private amerikanske sikkerhedstjenester. På et tidspunkt solgte det årligt for seks millioner kroner i merchandice med firmaets logo.

Selskabet tjente en del af sine penge ved at udføre opgaver for den amerikanske regering bl.a i udenlandske brændpunkter som Irak. Regeringen betalte Blackwater i omegnen af 13,5 milliarder kroner for at løse en bred vifte af opgaver, lige fra indenrigsopgaver til bekyttelse af diplomater.

Ved tidspunktet for det fatale skyderi i Bagdad havde Blackwater 250 vagter i Irak.

Den amerikanske kongres konkluderede i en rapport i 2007, at Blackwaters metoder kunne være ret så aggressive, og at firmaets vagter muligvis stod bag flere drab på civile i den irakiske hovedstad.

Forsøgte at skabe forretning i Danmark

Samme år forsøgte Blackwater angiveligt at etablere sig i Danmark og havde planer om at oprette træningsanlæg til at uddanne soldater og politifolk, der bla. skulle udsendes til Irak. Planerne blev dog ikke til virkelighed.

Året efter, i 2008, imens episoden ved Nisur-pladsen i Bagdad blev undersøgt, tog Politiets Efterretningstjeneste (PET) angiveligt på træningskursus i USA hos Blackwater.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men Blackwater oplevede i de år nu at være den, der blev skudt i mod. Selskabet måtte tage i mod en bredside af kritik, der blandt andet gik på, at Blackwater-vagterne var en udisciplineret og hæmningsløs flok lejesoldater.

I 2008, da præsident Barack Obama indtog præsidentembedet, opsagde han kontrakten med Blackwater.

Knusende dom til vagter efter Bagdad-skyderi

To år senere gav Erik Prince op og solgte Blackwater. Godt fem år senere kom dommen fra skyderiet i Bagdad. Tre vagter blev hver idømt 30 års fængsel, mens en fjerde vagt blev idømt fængsel på livstid.

Blackwater har skiftet navn flere gange og hedder i dag Academi.

Det har ikke været muligt for Politiken at finde frem til, hvem der oprindeligt lavede den danske aftale med det skandale-ombruste firma, eller hvornår det er sket.

Portrættet er bygget på artikler fra The Economist, New York Times, Huffington Post, BBC, Politiken og Jyllands-Posten.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden