Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Før. Bosniske muslimer søgte uden held tilflugt hos de hollandske styrker på FN-Basen uden for Srebrenica. Da bosniskserbiske soldater efterfølgende tilbageholdt mænd og drenge, for senere at henrette dem, så Kada Hotic sin mand for sidste gang. AP
Foto: Amel Emric/AP (Arkiv)

Før. Bosniske muslimer søgte uden held tilflugt hos de hollandske styrker på FN-Basen uden for Srebrenica. Da bosniskserbiske soldater efterfølgende tilbageholdt mænd og drenge, for senere at henrette dem, så Kada Hotic sin mand for sidste gang. AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vores folk var på forhånd dødsdømt

Kada Hotic mistede sin mand, søn og to brødre i det værste folkemord i Europa siden Anden Verdenskrig. 20 år efter massakren fandt sted, afslører hidtil fortrolige dokumenter, at USA seks uger før massakren vidste, at Srebrenica ville falde til serberne. Byen blev ofret for at opnå fred.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da Kada Hotic sammen med tusinder af bosniske muslimske kvinder og børn blev deporteret fra byen Srebrenica til Tuzla, undrede hun sig.

Flere tusinde telte var rejst og klar til at huse dem.

»Hvordan var det logistisk muligt? De måtte have vidst, at vi kom. De måtte have vidst, at Srebrenica ville falde. Så jeg plejer at sige, at vores folk på forhånd var dødsdømt«, siger hun, da Politiken møder hende på en café i Sarajevos centrum.

Flere end 8.000 mænd og drenge fra Srebrenica blev tilbageholdt og henrettet af bosniskserbiske soldater, der spredte deres lig i massegrave med hjælp fra bulldozere.

LÆS OGSÅ

Kada Hotics mistanke bliver nu begrundet af en ny bog, der fremlægger hidtil fortrolige dokumenter, telegrammer samt interviews med nøglepersoner.

I årevis har de FN-styrker, der havde ansvaret for sikkerheden i Srebrenica, båret skylden for massakren.

Bogen, hvis detaljer i sidste uge blev bragt i den britiske avis The Guardian, kortlægger, hvordan den amerikanske, britiske og franske regering så det som et nødvendigt onde at ofre den muslimske enklave til serberne som led i en større plan for at opnå fred.

Artiklen fortsætter efter tv-indslaget.

24-årige Evelyn Hosi er en af de unge bosniere, der drømmer om en fremtid i udlandet på grund af landets høje korruption og politisk ineffektivitet. Andre unge ser sig selv få et job i den enorme offentlige sektor. Men en af Bosniens få iværksættere, Edin Mehic, ser hellere, at de gør som ham og selv starter virksomhed. Kilde: politiken.tv/ Jacob Friberg, droneoptagelser: Emir Dzanan

På rov i serbisk landsby

Europas værste folkemord siden Anden Verdenskrig bliver i dag markeret med en stor mindehøjtidelighed dér, hvor resterne af den gamle FN-base lige uden for Srebrenica stadig ligger. Over for basen står en skov af over 6.200 hvide marmorsten oven på gravene med de lig, der indtil videre er fundet og identificeret.

I dag er Kada Hotic 70 år. Dengang var hun en af de tusinder af bosniske muslimer, der i juli 1995 strømmede ind på FN-basen i håb om, at de hollandske fredsbevarende styrker ville beskytte dem fra de bosniskserbiske soldaters hærgen.

Den ene cigaret afløser den anden, mens hun fortæller om livet under serbernes tre år lange belejring af byen, før den faldt til general Ratko Mladics tropper.

Hverken cigaretter, brystkræft, leddegigt eller sorgen over at miste sin mand, søn og to brødre har kunnet slå hende ihjel: »I dag lever jeg af ren trods«.

At mærke sulten er værre end at blive skudt på. Og nu begyndte folk at dø af den

Srebrenica var en isoleret muslimsk enklave, der efter krigens udbrud blev overrendt af flygtninge på grund af serbernes etniske udrensning i de nærliggende østbosniske landsbyer.

Indbyggertallet steg til mellem 40.000 og 60.000. Her ventede dem tre år i et levende helvede med granatnedslag, snigskytter og udsultning. I januar 1993 blev situationen desperat. Sne dækkede det græs, de plejede at spise.

»At mærke sulten er værre end at blive skudt på. Og nu begyndte folk at dø af den«, siger Kada Hotic.

Om natten sneg hun sig gennem skoven med en gruppe kvinder og bevæbnede mænd fra byens militser. De ankom til den serbiske landsby Kravica. Mændene angreb først. Så gik kvinderne i forrådskamrene og stjal al den mad, de kunne bære i rygsæk og favn.

Den ikoniske lyseblå baret sad på hovedet af den franske FN-general Philippe Morillon da han besøgte byen i marts samme år. »Han så, hvordan vi levede. Morillon vidste ikke, hvad han skulle sige, så han prøvede at køre igen. Men vi blokerede vejen og bad ham fortælle verden, at vi havde brug for hjælp«.

Morillon erklærede Srebrenica sikker zone. FN-flaget blev hejst, og de fredsbevarende styrker rykkede ind. Først canadiere, der siden blev afløst af hollændere.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men to år senere blev det serbiske flag hejst i stedet. Hollænderne kunne ikke længere beskytte byen og blev selv taget som gidsler. Thom Karremanns, den hollandske oberst, så ingen anden mulighed end at gå med på general Mladics krav.

Kvinder og børn blev separeret fra drenge og mænd. Det lykkedes dog Kada Hotic at have sin mand ved sin side hele vejen hen til den bus, der skulle køre dem til Tuzla. »Men så kom en soldat, satte en kniv mod struben på min mand og førte ham væk«.

Kada Hotic var med til at stifte organisationen Mødre fra Srebrenica, der siden har arbejdet på at registrere og finde resterne af de savnede. Hvert år identificeres og begraves stadigt flere lig. 20-årsdagen markeres med, at 136 ofre, som er identificeret i løbet af det seneste år, bliver begravet.

Hemmeligt spil om en bys skæbne

Stod Srebrenica til at redde? Forsøget blev tilsyneladende aldrig gjort.

I 1995 rapporterede den amerikanske forhandler Robert Frasure til det amerikanske nationale sikkerhedsråd i Washington, at den serbiske leder, Slobodan Milosevic, kun ville indgå fred, hvis han fik et »modificeret« kort, hvor han fik overdraget Srebrenica og to andre muslimske enklaver.

USA’s sikkerhedsrådgiver, Anthony Lake, meddelte ifølge et nu frigivet notat til Frasure, at han var tilhænger af en revidering af kortet.

Frankrig og Storbritannien var enige. Ifølge general Mladics egne notesbøger, der blev fundet i hans lejlighed, fik Mladic besøg af rådgiveren til den tidligere franske præsident Jacques Chirac med besked om, at »kortet kan ændre sig gennem forhandlinger«, skriver The Guardian, som bringer detaljer fra bogen, ’L’Affaire Srebrenica – Le sang de la Realpolitik’, der udkom i tirsdags.

I marts 1995 blev et forslag om at øge antallet af hollandske tropper – der skulle indsættes med amerikanske helikoptere – afvist af amerikanerne, fordi de så forsvaret af enklaven som »uholdbart«.

Uanset om de vestlige ledere kunne forudse omfanget af massakren eller ej, burde de ifølge tidligere korrespondent for Le Monde og forfatter til bogen Florence Hartmann have kendt til general Mladics erklærede mål om at rense området for muslimer.

Hartmann, der er tidligere talskvinde for anklagemyndigheden ved Den Internationale Straffedomstol i Haag (ICC), og som i 15 år har indsamlet research til sin bog, skriver, at efterretningstjenester fra USA og Storbritannien kendte til serbernes planer om at sætte en afgørende offensiv ind mod byen, seks uger før det skete, men at de undlod at informere de hollandske FN-styrker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Oplysninger, som avisen The Observer har fået bekræftet uafhængigt af bogen.

I dag afventer Ratko Mladic stadig sin straf ved straffedomstolen, efter det i 16 år lykkedes ham at være på fri fod. Kada Hotic var med i retssalen for fire år siden, da anklageskriftet blev læst op.

Hun var der for at se ham i øjnene og fortælle ham, at han havde dræbt hendes eneste søn.

Politikens tur til Bosnien blev betalt af EU-Kommissionen

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden