fanger. Det store spørgsmål er, om Danmark som nation og de enkelte soldater forbrød sig mod FN's og den europæriske menneskerettighedskonvention, ved at udlevere fanger til de irakiske myndigheder.
Foto: Thomas Borberg (arkiv)

fanger. Det store spørgsmål er, om Danmark som nation og de enkelte soldater forbrød sig mod FN's og den europæriske menneskerettighedskonvention, ved at udlevere fanger til de irakiske myndigheder.

Internationalt

Danmark var på kant med 'krigens love' og brød menneskerettighederne

Det var en overtrædelse af Danmarks forpligtelser, da soldater udleverede 12 fanger, der risikerede dødsstraf. Men både Genèvekonventionerne og menneskerettigheds-konventionerne er meget overordnede.

Internationalt

Danmark var besættelsesmagt i Irak sammen med de andre lande i koalitionen fra marts 2003 og frem til etableringen af en irakisk regering i sommeren 2004. Derfor gælder den 3. og 4. Genèvekonvention for den danske fangehåndtering i krigens første år.

Det er der ifølge folkeretseksperterne Anders Henriksen fra Københavns Universitet og seniorforsker Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder ingen tvivl om.

Dertil kommer, at Danmark har underskrevet både FN’s menneskerettighedskonvention og den europæiske menneskerettighedskonvention.

Efter dannelsen af den irakiske regering optrådte danske styrker som samarbejdspartner for Irak, men det betød ikke, at forpligtelsen til at føre tilsyn med udleverede fanger og sikre, at de hverken blev udsat for tortur, mishandling eller risikerede dødsstraf, faldt væk.

Notat tyder på overtrædelser

Så langt, så godt, men det store spørgsmål er naturligvis, om Danmark som nation og de enkelte soldater forbrød sig mod disse regler.

Begge eksperterne har læst notatet om forsvarets egen undersøgelse af fangehåndteringen. Her er de nye oplysninger om udleveringen af 12 fanger til de irakiske myndigheder, efter at Irak havde genindført dødsstraf i midten af juni 2004, det enkleste at vurdere.

»Menneskerettighedskonventionerne – både FN’s og de europæiske – siger klart, at vi er forpligtet til ikke at overføre tilbageholdte til et andet land, hvis der er risiko for dødsstraf for den pågældende. Det gælder, når et land har kontrol over en person, så er man forpligtet af konventionerne, der siger, at vi ikke må overdrage, hvis der er risiko for dødsstraf. Her er der ifølge notatet fra forsvaret sket overdragelser, og det har vi forpligtet os til ikke at gøre«, vurderer Peter Vedel Kessing.

Det tyder på overtrædelser af både konventionerne og ordren om ikke at tilbageholde fanger, som kom fra København?

»Ja, det må man sige, det ser det ud til«.

Pligt til tilsyn

I forhold til overleveringen af de over 300 fanger, der fandt sted før indførelsen af dødsstraf, er det mere kompliceret, men der er ingen tvivl om, at det er Danmarks ansvar, at de ikke lider alvorlig overlast, fastslår Anders Henriksen.

»Uanset hvad, så må vi ikke fra dansk side overdrage tilbageholdte til nogen stat eller magt, medmindre vi er sikre på, at denne stat eller magt både har underskrevet konventionerne og behandler de pågældende ordentligt. Når vi så ser nærmere på, hvad der ligger i de to Genèvekonventioner, så er det meget generelt beskrevne principper. Vi skal forvisse os om, at de udleverede får en ordentlig behandling, og vi skal tage de fornødne forholdsregler, hvis vi kan se, at de ikke bliver behandlet ordentligt«.

Hvad betyder det i praksis?

»Der er en tilsynsforpligtelse. Jeg tror ikke, at man kan opstille firkantede regler om ugentlige besøg under bestemte betingelser, men en eller anden form for monitorering af, hvad der foregår«, forklarer Anders Henriksen.

I notatet står der, at danskerne kun førte tilsyn med et mindre antal fanger. Forsvaret skriver også, at man kun kender til den nærmere skæbne for 76 af de over 300 fanger, som blev udleveret til briterne og irakisk politi.

Anders Henriksen vurderer, at Danmark ikke har været »opmærksom på omfanget af vores forpligtelser, da vi var besættelsesmagt i Irak«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi har ikke gjort tilstrækkeligt for at forvisse os om, at de lokale myndigheder behandlede de tilbageholdte ordentligt, og vi førte ikke et tilstrækkeligt tilsyn, der gjorde det muligt. Det ser ud, som om vi forbryder os imod vores forpligtelser efter 4. Genèvekonvention«, slutter Anders Henriksen.

Tilfældet Tarin

Der findes kun en sag, der minder om de mange sager fra Irak, hvor danske domstole har taget stilling. Det drejer som om den såkaldte Tarin-sag, hvor en afghansk bonde krævede erstatning fra Danmark for den mishandling, han var blevet udsat for i en amerikansk fangelejr i Afghanistan.

Tarin var – i øvrigt ved en fejl – blevet taget til fange af danske jægersoldater, der udleverede ham til amerikanerne. Efter tre dage blev fejlen opdaget og Tarin sluppet fri, men han var blevet slået af amerikanerne og ydmyget.

Højesteret endte med at frifinde Danmark for erstatningsansvar med den begrundelse, at Danmark så at sige var i god tro. Overordnet kunne de danske myndigheder ikke vide, at den slags foregik i den amerikanske lejr på det tidspunkt i 2002, og de danske jægersoldater havde heller ingen konkret viden.

»Det betyder altså også, at hvis man ved eller burde vide, at der var risiko for mishandling af fangerne, så er der et problem. Det afhænger af forholdene i det konkrete land – her Irak. Der var mange forlydender om, at irakerne ikke behandlede deres fanger ordentligt på det tidspunkt«, forklarer Peter Vedel Kessi

Førte ikke tilsyn med fangerne

I Afghanistan førte danskerne ikke tilsyn med fangerne, efter at de blev afleveret til amerikanerne, men da de blev sluppet fri efter knap tre døgn, tillagde Højesteret ikke det manglende tilsyn betydning.

»Det vil sige, at der ifølge Højesteret er en tilsynspligt, men hvis den ikke er overholdt i en kort periode, er det i orden. Men af dommen kan vi konkludere, at der er en tilsynspligt«.

Har Danmark overtrådt konventionerne ?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er simpelthen ikke til at sige. Man skal ned i hver enkelt sag og se, hvad vidste vi her? Hvad burde vi have vidst? Har man registreret og ført tilsyn? Det kan man ikke læse af dokumentet, men man får et klart indtryk af, at der ikke har været styr på tingene. Derfor er man nødt til at undersøge de konkrete sager nærmere for at kunne fælde en dom i den forstand«, siger Peter Vedel Kessing.

Anders Henriksen er enig i behovet for at få fangehåndteringen undersøgt.

»Det er uheldigt, at spørgsmålet om fangetilbageholdelse og -overdragelse ikke er blevet genstand for en ordentlig undersøgelse af, hvad der er foregået«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce