Ro. Behovet for at få krigen undersøgt og afsluttet er stort både for soldater og civile.
Foto: Peter Hove Olesen (Arkiv)

Ro. Behovet for at få krigen undersøgt og afsluttet er stort både for soldater og civile.

Internationalt

Fangesagen, der ikke vil dø

Auditørernes nye undersøgelse af danske soldaters håndtering af fanger i Irak vil kun belyse et hjørne af sagen. Men presset for at finde en håndterbar løsning – og flere svar – kan vokse sig for stort for politikerne.

Internationalt

»Lad os en gang for alle få Iraksagen undersøgt og så få den lukket«.

Den inderlige opfordring kommer ikke fra nogen sider i den politiske boksering.

Bønnen kommer fra en af de mest berørte parter i det langvarige slagsmål om danske soldaters håndtering af fanger i Irak og nationens forvaltning af ’krigens love’ – nemlig soldaterne selv.

LÆS LEDEREN

Når Flemming Vinther, formand for de menige soldater, beder om en tilbundsgående undersøgelse, er der grund til at lytte.

Ganske vist vil Auditørkorpset nu undersøge, om der er sket kriminelle handlinger efter de seneste dages nye oplysninger om ulovligt udleverede fanger, manglende fangetilsyn, forsvundne dokumenter i forsvaret og ikkeeksisterende ordrer til soldaterne i Irak.

Men det løser næppe noget, da krigen ligger så mange år tilbage, at stort set alle tænkelige strafbare forhold vil vise sig at være forældede.

Genfærdene fra Basras sumpe

Så soldaternes ønske – fra officer til menig – om at få klarhed og måske efterfølgende ro kan en enkelt jurist i Auditørkorpset ikke levere.

Derfor er spørgsmålet, om ønsket fra soldaterne for alvor skaber eftertanke hos de stridende politikere.

I ministeriernes reoler, skuffer og harddiske venter mange hundrede tusinde dokumenter, så mere vil dukke op

Umiddelbart ser det ikke sådan ud, men mulighederne for at få stoppet genfærdene fra Basras sumpe og ørken indgår givetvis i Venstretoppens overvejelser om, hvordan regeringen kan komme godt fra start efter sommerferien og dermed fri af spøgelserne fra den gamle krig.

Hvis regeringen havde troet, at sagerne ville dø hen, viser de sidste dages nye oplysninger, at det var et lønligt håb. Ude i ministeriernes reoler, skuffer og harddiske venter mange hundrede tusinde dokumenter, så mere vil dukke op.

Og så længe der kan rejses nye spørgsmål, som ikke bliver besvaret, så længe vil kæderne fra gespensterne rasle.

Klarhed og ro

Til gengæld kan en løsning for alle parter måske findes i opfordringen fra soldaterne.

Måske vil både regering og opposition lade sig inspirere til at fokusere på en hurtig og effektiv undersøgelse af netop fangehåndteringen og overholdelsen af konventionerne foretaget af forstandige og kølige juridiske hjerner.

Så må opgøret om krigsgrundlaget vente.

Det vil kræve, at både oppositionen og regeringen forsøger at finde en håndterbar løsning.

Der er ringe udsigt til, at oppositionen får genoplivet den gamle Irak- og Afghanistankommission i fuld størrelse, og der er ingen udsigt til, at regeringen med støttepartier får den ro, de ønsker sig.

Efterhånden kan den fastlåste situation måske få politikere i alle lejre til at prøve at finde en praktisk løsning.

Behovet er der hos soldaterne, men også hos den anden part i den faktiske, fysiske og farlige krig.

Ingen har endnu talt om hensynet til de familier i det sydlige Irak, der i årevis har båret rundt på spørgsmålet om, hvad der er sket med deres kære.

Et ukendt antal – vi ved det jo ikke – mødre, fædre, børn og onkler har ingen sikker viden om, hvad der er sket med deres nærmeste, som soldaterne med dannebrog på skulderen – med rette eller urette – tog med sig. Vi kender kun skæbnen for 76 af de over 300 udleverede fanger.

En reel undersøgelse af, hvad der skete, vil næppe bringe vished til dem alle, men familierne i Irak deler givetvis ønsket hos soldaterne i Danmark om først at få mest mulig klarhed – og så ro.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce