Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Usædvanlig. Frans i bøn ved Israels såkaldte separationsbarriere mod Vestbredden. Han er den 12. pave, der ikke kommer fra Europa, og den første ikkeeuropæer i over 1.200 år. Efter en infektion i teenagealderen har han kun én lunge.
Foto: Ariel Schacht/AP

Usædvanlig. Frans i bøn ved Israels såkaldte separationsbarriere mod Vestbredden. Han er den 12. pave, der ikke kommer fra Europa, og den første ikkeeuropæer i over 1.200 år. Efter en infektion i teenagealderen har han kun én lunge.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forsker: Vi misforstår pave Frans og hans projekt

Stokkonservativ. Liberal. Reformator. Pave Frans er blevet skældt ud og rost for være alle tre ting. Men de fleste tager fejl af ham, siger eksperter.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pave Frans trækker igen og igen overskrifter med kontroversielle udmeldinger om homoseksualitet, abort og skilsmisse.

Senest i tirsdags udnævnte han det kommende år til et såkaldt jubelår, hvor det skal være tilladt for alle præster at tilgive kvinder, der har fået foretaget abort og søger syndsforladelse. I sidste måned gjaldt det de fraskilte, som han, stik imod kirkens regler, vil overveje at give mulighed for at modtage nadver – en udmelding, der i sidste uge fik konservative kræfter til i en underskriftsindsamling at kræve, at han opgiver sine tolerante holdninger til skilsmisse og homoseksuelle.

Sagerne har nu ført til diskussioner om, hvorvidt pave Frans er en frisindet liberal reformator, der hører til på venstrefløjen i den ældgamle konflikt, som stadig skaber splittelse i den vesteuropæiske del af den katolske kirke.

Men de gamle kategoriseringer giver ikke mening i forhold til pave Frans, mener eksperter. »Det er en mislæsning af hans projekt, når man prøver at læse det ind i en vestlig højre-venstre-skala, hvor man diskuterer, om paven er liberal, om han er reformator eller lige så konservativ som sin forgænger«, siger Jakob Egeris Thorsen, der er ph.d. og postdoc ved Aarhus Universitet.

Det, vi ser, er ikke, at kirken ændrer sin doktrin, men den ændrer den stemningsmusik, der er omkring den

Flere har også peget på pavens udmeldinger som et første skridt på vejen til at trække kirken væk fra dens konservative ståsted ved at ændre dens syn på homoseksualitet, skilsmisse og abort, der i den katolske kirke er underlagt restriktive regler. Men det er der intet, der tyder på. Det er snarere venstrefløjens egen ønsketænkning, mener Jakob Egeris Thorsen:

»Der er ikke et eneste dogmatisk komma, der er ændret«.

Han er en af de kirkekendere, der har noteret sig, at der ingen ændringer er i den katolske morallære på de kontroversielle spørgsmål om seksualetik. Derimod mener han, at der er tale om et pastoralt projekt, der handler om at få de mennesker, som har været marginaliseret på grund af de konservative dogmer, til at vende tilbage til kirken. At få dem til at angre og omvende sig.

Attitudereformator

Det samme mener også den britiske journalist og internationalt anerkendte Vatikan-ekspert Paul Vallely, som har udgivet den roste biografi ’Pope Francis: the Struggle for the Soul of Catholicism’.

»Det, vi ser, er ikke, at kirken ændrer sin doktrin, men den ændrer den stemningsmusik, der er omkring den. Så kirken bliver et tilgivende sted frem for et fordømmende sted. For den sekulariserede verden ser det ikke ud til at være et stort skridt, men for den katolske kirke er det et massivt skridt«, forklarer han.

Da Jorge Mario Bergoglio overtog pavestolen i marts 2013, tog han navnet Frans, angiveligt efter helgenen fra Assisi, og med intentionen om at være pave for de fattige, de udstødte, de syge og de håbløse.

Siden har hans offentlige optræden tegnet et billede af en pave, der er i øjenhøjde med menigheden; han står for en simpel livsstil og er kendt for sin ydmyge og barmhjertige personlighed.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han minder nærmest om en moderne Jesus.

Han vil gerne ændre den katolske kirkes attitude udadtil og dens prioriteter indadtil

Han fravalgte embedets tilhørende limousine og luksuriøse gemakker til fordel for en Ford Focus og en ydmyg gæstebolig. Han har vasket fødderne på en ung muslimsk kvinde og på dømte forbrydere og kysset en syg og deform mands ansigt. Ved sin indsættelse undgik han at tage den sædvanlige hermelinskåbe på, angiveligt med en bemærkning til sine tjenere om, at han ikke ville ligne en kirkefyrste.

Og på den måde er hele pave Frans’ virke en reform af form, prioriteter og strategi frem for en reform af det læremæssige indhold, forklarer Jakob Thorsen.

»Han vil gerne ændre den katolske kirkes attitude udadtil og dens prioriteter indadtil. Fra at være nogle, der nidkært vogter over nogle doktriner og læresætninger, til at det i højere grad bliver omsat til en inkluderende, begejstrende, udfarende og missionerende praksis«, siger Jakob Thorsen. Han peger på, at Frans’ hyrdebrev, der i 2013 beskrev hans pastorale reformintentioner, næsten havde en frikirkelig tone.

Løsgående missil

Historien om pave Frans er også beretningen om den første pave fra Sydamerika. For skal man forstå Frans og hans mission, skal man se på hans baggrund i Argentina og hans tid som ærkebiskop i hovedstaden Buenos Aires. Her var den gamle katolske enhedskultur opløst og kirken under pres fra sekulariseringen og de protestantiske kirker. Løsningen, mente Jorge Mario Bergoglio, skulle findes ved at omstille den konserverende kirke til at blive en missionskirke. Målet var ikke at barrikadere sig bag gamle traditioner, men at få kirken ud af kirkebygningen og ud til folket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og det er det projekt og den udfarenhed, som han sammen med en forståelse for verdens allermest fattige og udsatte har taget med sig til Rom. »Han blev kaldt ’Slummens biskop’. Det betyder, at han i dag er mere barmhjertig. Han siger: Lad os få kirken af ja og ikke af nej«, forklarer Poul Vallely.

Men sammen med den latinamerikanske varme følger muligvis også den tilsvarende sydlige impulsivitet og temperamentsfuldhed.

»På en måde kan man kalde ham et løsgående missil, fordi man ikke ved, hvad han kan finde på at sige. Han kommer til at sige noget uden alle de men’er, der flytter et udsagn«, siger Jakob Egeris Thorsen og peger på, at det jævnligt giver udfordringer i Vatikanet og skaber usikkerhed i det katolske bagland, hvor kritikere mener, at pavens person kommer til at stå i vejen for embedet.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden