Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

I 25 år har assuranceforeningen Skulds tidligere havarichef Erik Stein været tavs. Men nu fortæller han historien om, hvordan han besigtigede og afviste skibet Scandinavian Star i 1990 kort før, at en mordbrand brød ud og kostede 159 mennesker livet. Se Politikens eksklusive interview med Erik Stein her. Kilde: politiken.tv / Johannes Skov Andersen, Jakob Kyed Jakobsen

Internationalt

Forsikringsselskab skjulte viden om dødsskib

Skuld forsikrede færgen 'Scandinavian Star', selv om havarichef advarede om, at det var farligt at sejle med passagerer.

Internationalt

Flere branddøre fungerede ikke. Sprinklerne på bildækket var rustne. Redningsbåde manglede motorer. Skiltning til flugtveje og ved branddøre var hverken på dansk eller norsk. Madrasser og sengebunde lå på gangene, og det flød med linned og byggematerialer.

Det var heller ikke muligt at gennemføre en brand- og evakueringsøvelse, fordi en del af den nye besætning ikke var kommet endnu. Uden en øvelse ville det være katastrofalt, hvis der udbrød brand.

Sikkerhedsmanglerne på ’Scandinavian Star’ blev noteret af assuranceforeningen Skulds daværende havarichef, Erik Stein, kun knap to uger før en eller flere ukendte brandstiftere satte ild til skibet 7. april 1990, hvilket kostede 159 mennesker livet.

Det afslører han efter 25 års tavshed i en ny bog ’Branden – gåden om ’Scandinavian Star’’. Han besigtigede skibet for at undersøge, om Skuld kunne tegne en ansvarsforsikring, før det blev sat i rute mellem Frederikshavn og Oslo.

Skibet blev forsikret mod anbefaling

»I får altså ikke lov til at sejle med passagerer, før jeg igen har været om bord og godkendt skibet, og før du har gennemført en brand- og evakueringsøvelse, og jeg er tilfreds med øvelsen«, sagde Erik Stein dengang til skibets kaptajn.

Men Erik Stein blev aldrig tilkaldt for at overvære en øvelse og se, om sikkerhedsproblemerne var løst. Han hørte først om ’Scandinavian Star’ igen, da det var i brand på havet – og først på det tidspunkt fik han at vide, at Skulds ledelse havde forsikret skibet mod hans anbefaling.

Han fik aldrig en forklaring fra Skulds danske direktion. I andre sjældne tilfælde, hvor han blev underkendt, skyldtes det formentlig »kommercielle interesser«, som han udtrykker det.

»Der kunne være penge at tjene på at tegne forsikringen«, siger Erik Stein.

Skibets kaptajn Hugo Larsen har ikke ønsket at udtale sig. Men Skulds daværende danske direktør, Hans Levy, bekræfter, at Erik Stein anbefalede, at skibet ikke skulle forsikres, før forholdene på skibet var udbedret og en øvelse var afholdt. Men Levy mener ikke, at listen med fejl og mangler var et stort sikkerhedsmæssigt problem:

»Så kan man sige, at vi burde have været oppe i Frederikshavn og undersøge skibet igen. Men det var vi så ikke«.

Den danske søfartsstyrelse undersøgte skibet efter branden og lagde mærke til fejlene. Fire branddøre blev ikke udløst. Fem branddøre lukkede ikke tæt og kunne ikke stoppe den giftige røg. De fleste brandspjæld, som skulle bremse ildens spredning, lukkede ikke. Og mange besætningsmedlemmer kendte ikke deres opgaver i en katastrofesituation.

Sø- og Handelsretten fastslog derfor senere i en dom:

»Retten finder således, at ’Scandinavian Star’ i perioden 1.-7. april ikke var klar til sejlads med passagerer«.

I øjeblikket er norsk politi i gang med en ny efterforskning af selve brandstiftelsen og de økonomiske forhold bag skibet.

Grådighed før mennesker

I 1990 var Espen Walstad talsmand for de overlevende og efterladte. Han mistede sin mor og hendes mand på skibet. Han er meget overrasket over oplysningerne, som Skuld aldrig fortalte om under søforklaringen og erstatningsopgøret.

»Det er etisk forkert at skjule den viden. Men penge har åbenbart været vigtigere end menneskeliv for Skuld. I en sådan situation er det afgørende, at myndighederne gennemfører en grundig efterforskning og eventuelt retsforfølger, hvis samfundet skal beskyttes mod, at selskabers grådighed bliver prioriteret før menneskers sikkerhed«, siger Espen Walstad.

Juraprofessor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet mener, at det primært er et etisk problem:

»Umiddelbart efter branden handlede det om at få et ansvar placeret, og Skulds ledelse har nok tænkt, at det ikke var sjovt at have haft den samme viden om skibets manglende sikkerhed, som rederiets ejer Henrik Johansen blev dømt for at have ansvaret for«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce