Svar. »Vi har en tro på, at det lange seje træk, vi er gået i gang med, også hjælper og er med til at bygge en mere velfungerende struktur op«, siger forsvarsminister Peter Christensen (V).
Foto: Jakob JØRGENSEN

Svar. »Vi har en tro på, at det lange seje træk, vi er gået i gang med, også hjælper og er med til at bygge en mere velfungerende struktur op«, siger forsvarsminister Peter Christensen (V).

Internationalt

Forsvarsministeren: Vi vidste godt, at der ville blive problemer

Forsvarsministeren vil fortsat træne irakiske soldater og lægger afstand til forsvarets vurdering af, at de trænede soldater ikke viser vilje til at gøre op med Islamisk Stat og en stor del af de våben, de får udleveret, ender hos terrororganisationen.

Internationalt

Forsvarsminister Peter Christensen (V) ser ikke noget alternativ til, at Danmark og andre lande træner irakiske soldater.

»Vi har en tro på, at det lange seje træk, vi er gået i gang med, også hjælper og er med til at bygge en mere velfungerende struktur op«, siger Peter Christensen.

Ifølge oberstløjtnant Per Hinrichsen, den højest rangerende danske officer i den internationale koalitions hovedkvarter, tør de irakiske soldater ikke kæmpe mod IS. Og en stor del af de våben, de irakiske soldater får udleveret, forsvinder på forunderlig vis og mange ender hos Islamisk Stat, siger han.

Hvor alvorligt er det, at mange af våbnene ender hos islamisk stat?

»Det anser jeg for at være alvorligt. Den danske regerings synspunkt er ikke, at der ikke er utallige udfordringer i forhold til den irakiske hær. Det er netop en af grundene til, at vi bidrager. Vi har et ønske om at styrke de irakiske sikkerhedsstyrer. Vi havde ingen forventning om, at vi efter et år havde afskaffet alle de åbenlyse problemer, der også er«, siger forsvarsministeren

Ikke noget alternativ

Et af problemerne er, at de irakiske soldater ikke viser vilje til at gøre op med IS. Giver det overhovedet mening at være der, når det er sådan fat?

»Man er nødt til at spørge sig selv, hvad alternativet er. Og der er ikke noget alternativ til, at den irakiske hær medvirker til at gøre Irak sikkert og fri for isil (Islamisk Stat, red.). Uanset hvor meget bidrag, der kommer fra det internationale samfund, f. eks. med luftstøtte, så skal den irakiske hær på jorden sørge for, at Isil får et militært modspil på landjorden. Det er der, kampen skal vindes«.

Hvad ville der ske, hvis Danmark og alle andre trak sig ud?

»Så ville den irakiske hær ikke blive bedre«.

Skridt i den rigtige retning

Hvordan gør vi situationen bedre, når en meget stor del af våbnene havner hos islamisk stat og soldaterne, vi træner, ikke har noget ønske om at gøre op med IS?

»Man være opmærksom på, at den irakiske hær er meget stor, og det er ikke det eneste billede, der er. Vi ser også skridt i den rigtige retning. Vi har vidst fra begyndelsen, at det ville blive et langt sejt træk. Her et år efter kan vi standse op, kigge på det og se, at der er problemer. Det er ikke overraskende«, siger Peter Christensen, som understreger at ingen danske våben er havnet hos IS.

Koalitionslandene har indtil nu trænet 14.000 iraksike soldater, der bliver sendt tilbage til frontlinjen for at kæmpe mod IS.

Der er ingen udløbsdato på det danske engagement i Irak.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce