Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Ytringsfrihed. Demonstration med  denn kinesiske præsident Xi Jinpings besøg i Berling i marts 2014.
Foto: Tibet Initiative Deutschland

Ytringsfrihed. Demonstration med denn kinesiske præsident Xi Jinpings besøg i Berling i marts 2014.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tibet-sag mod politiet i Tyskland

Aktivister har klaget over, at tysk politi gemte dem af vejen under kinesisk præsidentbesøg i 2014.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tyskland står over for en mulig retssag som følge af politiets indgreb over for Tibetaktivisters demonstration under den kinesiske præsident Xi Jinpings statsbesøg i marts i 2014.

I øjeblikket tygger en forvaltningsdomstol i Berlin på en klage fra den tyske organisation Tibet Initiative, som først fik fuld tilladelse til at demonstrere mod Xi Jinping, men som på selve dagen alligevel af politiet blev flyttet ud af syne for den kinesiske præsident og fik forbud mod at vise det tibetanske flag.

Ifølge Anna Momburg-Vanderpool, der er talskvinde for Tibet Initiative, vil organisationen gennem en retsstag have fastslået, at politiets fremgangsmåde var ulovlig.

»Det er vigtigt at få en afgørelse i den her sag, som viser, at Tyskland er en retsstat«, siger hun.

Gemt væk af politiet

Politiken beskrev forleden, hvordan politiet i en række europæiske lande, Irland, England, Belgien, Schweiz og altså også Danmark, tilsyneladende har fulgt samme handlemønster og forhindret landenes egne borgere i at ytre sig og demonstrere fredeligt for Tibets sag overfor den kinesiske præsident.

Anna Momburg-Vanderpool fortæller, at Tibet Initiative med bistand fra deres advokat få dage forinden statsbesøget i 2014 havde haft møder med politiet, hvor man havde truffet faste aftaler om demonstrationens afvikling.

De kunne medbringe et papmaché-ansigt af Xi Jinping, et banner med en opfordring til dialog frem for vold i Tibet, flag på pinde som ikke måtte overskride to meter i højden samt mikrofon og højttaler.

Dansk sag inspirerer

Da de cirka 35 demonstrerende indfandt sig på det aftalte hjørne ved vejen ind til Forbundspræsidentens officielle bolig i Berlin, hvor den kinesiske kortege skulle passere, blev aktivisterne af politiet gennet ned af en sidevej med forbud mod at tage papmaché-ansigtet frem eller vifte med flagene. Senere blev de også bedt om at lukke ned for den medbragte højttaler.

Samtidig blev kinesiske studerende tildelt en fremtrædende plads, hvor de med flag og trommer kunne hilse præsidenten.

Anna Momburg-Vanderpool siger til Politiken, at efter det er kommet frem, at dansk politi fulgte en såkaldt operationsbefaling, vil Tibet Initiative tale med organisationens advokat, om spørgsmålet også skal indgå i den tyske sag.

Island med på listen

Også Island kan føjes til listen over lande, som har grebet ind over for aktivister under et kinesisk statsbesøg.

I 2002 internerede landet nogle tilhængere af Falun Gong-bevægelsen før statsbesøget og afskar andre for overhovedet at rejse ind i landet, da det privatejede luftfartsselskab Icelandair af de islandske myndigheder fik besked om at slette personer fra bookinglisterne og annullere deres billetter.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden