Alsidigt. De fleste arktiske landes kystvagter har adskillige fly og helikoptere, der sammen med skibe patruljerer og betjener de enorme arktiske områder med de ofte små og spredte beboelser. Her er det en amerikansk Hercules C-130, der flyver over en landsby i Alaska.
Foto: Al Grillo/AP

Alsidigt. De fleste arktiske landes kystvagter har adskillige fly og helikoptere, der sammen med skibe patruljerer og betjener de enorme arktiske områder med de ofte små og spredte beboelser. Her er det en amerikansk Hercules C-130, der flyver over en landsby i Alaska.

Internationalt

Historisk aftale åbner ny arktisk bagdør mellem Rusland og Vesten

Otte landes kystvagter lover at arbejde sammen om redningsaktioner mod nord.

Internationalt

Fiskere, krydstogtsgæster og diplomater har normalt ikke meget til fælles. Det har de dog i dag: Når topfolk fra otte lande fredag samles ved den amerikanske by New London, Connecticut, er målet at gøre livet lettere og sikrere for dem alle.

De otte lande i Arktisk Råd - USA, Canada, Rusland og de fem nordiske lande - samles for at underskrive en historisk aftale om et kystvagtsamarbejde. De vil skabe et forum, der skal koordinere redningsarbejde i de arktiske have og udveksle oplysninger.

Aftalen om det nye Arktisk Kystvagtsforum har dermed som mål at gøre de ofte isfyldte farvande sikrere for shipping, fiskeri og krydstogtskibe.

Den kommer også på et tidspunkt med store militære spændinger mellem Rusland og Vesten. Her har Arktis hidtil været et frirum, hvor de otte lande har prøvet at undgå konflikter og sabelraslen.

Det har dog vakt opsigt i Vesten, at Rusland er i gang med en stor oprustningskampagne i Arktis med udbygning af militærbaser, ubådsstyrker og kampvogne.

Russisk base slår alt fra den kolde krig

I sidste uge sagde forsvarsminister Sergej Sjojgu til russiske medier, at en af de nye baser, der skal ligge på øen Kotelnyj i Novosibirsk-området, vil blive mere omfattende end nogen af dem, der fandtes under den kolde krig.

»Det er så stor en base, at dens lige ikke eksisterede i sovjettiden – med moderne anlæg og med alt det udstyr, som kræves i dette område«, sagde han ifølge russiske nyhedsbureauer.

Modsat har flere russiske militærfolk udtrykt bekymring de seneste måneder over vestlige flåde- og militærøvelser i regionen samt forslag om militære investeringer.

LÆS ARTIKEL

Aftalen er dermed et tegn på, at det trods spændingerne kan lade sig gøre at arbejde sammen, siger Danmarks arktiske ambassadør, Erik V. Lorenzen.

De opruster, ja, men her har vi bare et konkret eksempel på, at den konflikt, der er frygt for, har vi ikke endnu

»Der er en erkendelse af, at det her er så stort et geografisk område, at man må arbejde sammen«, siger han.

»Rusland er villig til at følge op og have operativt samarbejde. De opruster, ja, men her har vi bare et konkret eksempel på, at den konflikt, der er frygt for, har vi ikke endnu – og nu får vi et vigtigt instrument til at sikre, at vi kan blive ved med at holde en god kontakt«.

Halvmilitært samarbejde

I adskillige lande, for eksempel USA, Rusland og Danmark, hører kystvagten under de væbnede styrker. I andre lande som Canada er den formelt en civil tjeneste. I samtlige lande arbejder kystvagten dog tæt sammen med resten af militæret, blandt andet om grænsebevogtning.

Derfor er et kystvagtsamarbejde ikke et forsvarssamarbejde - men det kan betragtes som en miniudgave af et forsvarssamarbejde.

Tidligere har f.eks. lederen af Norges kystvagt, Sverre Engeness, i Politiken udtrykt bekymring for det dårlige klima mellem Vesten og Rusland - samtidig med at han understregede, at netop kystvagterne er et sted, hvor man kan samarbejde.

LÆS ARTIKEL

Formandskabet i Arktisk Kystvagtsforum skal rotere hvert andet år mellem de otte lande og følge Arktisk Råds formandskab.

Den canadiske Arktis-ekspert Michael Byers, der er professor ved University of British Columbia, er enig med den danske ambassadør. Han mener, at den ekstra kommunikationskanal mellem Rusland og især USA kan blive vigtig for at undgå militære spændinger.

Canadas overhøg blev fyret

Man insisterede på ikke at invitere russerne på grund af Ukraine

Aftalen kommer kun 11 dage efter, at den canadiske premierminister Steven Harper blev fyret af vælgerne. Han overlader stolen til oppositionslederen Justin Trudeau.

Harper var kendt som en forsvarspolitisk høg med flere udfald mod Rusland. I marts 2014, da Canada var formand for Arktisk Råd, måtte man på et møde i Canada opgive at lave en kystvagtsaftale, fordi premierministeren nægtede at invitere Rusland.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS KRONIK

»Man insisterede på ikke at invitere russerne på grund af Ukraine«, siger den britiske akademiker John Higginbotham, der var med til mødet som observatør, til den canadiske tv-station CBC.

Det kunne de andre arktiske nationer ikke lide, siger han.

»Det satte virkelig en havkat i hyttefadet«.

Ikke at møde op ville være værst for Canada selv

Siden har USA overtaget formandskabet i Arktisk Råd, og USA er mere åben for diplomatisk kontakt end Canada. Så da Harper som en af sine sidste udenrigspolitiske handlinger skulle bestemme, om Canada skulle deltage, var han i en kattepine, siger Michael Byers.

»Canadas eneste valg var om man skulle møde op eller ikke møde op til mødet. Og ikke at møde op ville være værst for Canada selv, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce