Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Sveriges brandvæsen forsøgte at redde den tidligere skole i Ljungby, der var blevet omdannet til flygtningecenter. Men ilden havde så godt fat, at størstedelen af bygningerne brændte ned. Det er den tredje brand i bygninger, der huser flygtninge eller asylansøgere på en uge, og i alt har der nu været 14 lignende tilfælde i løbet af 2015. Kilde: Ritzau

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiet er på - næsten - bar bund i sagen om 24 flygtningebrande

Talrige flygtningebrande, men ingen spor: Svensk politi har svært ved at finde gerningsmændene.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Onsdag aften og tidligt torsdag morgen ramte to nye brande på asylcentre for flygtninge i Sverige.

Siden i sommer har der derfor været i alt 24 brande på bosteder i vores broderland – en stor del af dem tydeligvis påsatte. Svensk politi har endnu ikke anholdt mistænkte for brandattentaterne, lige som det er sparsomt med spor i sagen. Derfor skærper politiet nu bevogtningen ved ejendommene, og det svenske sikkerhedspoliti Säpo intensiverer efterforskningen.

Branden onsdag ramte et bosted i Jägersro i Malmø. Her er et tidligere Best Western-hotel indrettet som asylcenter.

Da politiet nåede frem kort efter klokken 21.30 onsdag aften, stod et værelse på anden sal i bygningen i flammer. Branden raserede værelset fuldstændig, og der kom røgskader i de tilstødende rum. På centret befandt omkring 300-400 personer sig, da branden brød ud. Tre personer blev kørt på hospitalet, og omkring 100 personer måtte kortvarigt evakueres.

»Børnene på bostedet blev skræmte, da alarmen gik. De forstod ikke, hvad der foregik«, siger Khaldon Dieb fra Syrien.

Politiet i Skåne har – som tilfældet er med de andre brandattentater - endnu ikke opklaret brandårsagen. Men hændelsen efterforskes rutinemæssigt som grov brandstiftelse. I den svenske straffelov bruger man også dette udtryk om en påsat brand, selv om ingen mister livet.

»Det kunne have udviklet sig til en brand, der havde medført risiko for folks liv og helbred og endda store materielle skader«, siger Calle Persson fra politiet til avisen Sydsvenskan.

Beboere og personale i krisesamtaler

Torsdag morgen brød yderligere en brand ud på et center for uledsagede flygningebørn i Tjörnarp omkring 30 kilometer vest for Kristianstad.

Ifølge politiet, der modtog anmeldelsen omkring klokken 4, blev der hældt brandfarlig væske gennem et vindue og efterfølgende sat ild til væsken. Takket være ejendommens brandalarm opdagede personalet hurtigt branden og fik den slukket. Bygningen var af træ, så hvis ikke brandalarmen var gået, kunne ilden let have spredt sig.

»Lige nu sidder både personale og børnene midt i krisesamtaler. De taler mest om, hvad der kunne være sket, hvis man ikke havde opdaget ilden«, fortæller forstanderen for centeret, Teresa Almerud.

»Ingen er kommet til skade, men folk er lidt skræmte, både beboerne og personalet. Vi forsøger at sikre os spor, men der ingen vidner. Vi vil være taknemmelige, hvis nogen har iagttagelser, som kan hjælpe os med at identificere gerningsmændene«, siger Hans Nilsson fra politiet i Skåne.

Rigspolitichef: Vi skal nok fange dem

Svensk politi har været tilbageholdende med oplysninger til pressen om efterforskningen af de over 20 brande på asylboliger i landet.

I går kom det dog frem, at politiet i Sverige nu vil tage fem af sine helikoptere i brug for at prøve at forhindre flere brande på asylcentre. Helikopterne skal overvåge asylcentre rundt omkring i Sverige, og svensk politi håber, at de varmefølsomme kameraer, som helikopterne er udstyret med, kan få øje på mistænkelige personer.

Samtidig indkalder man eksperter, aktiverer kilder og udvider samarbejdet med sikkerhedspolitiet, fortæller rigspolitichef Dan Eliasson i et interview med SVT.

»Jeg er meget bekymret over, at ingen endnu er anholdt, men det betyder ikke, at vi ikke har spor og mistanker om, hvem der står bag«, siger Dan Eliasson.

»Vi arbejder vældig metodisk, og langsomt men sikkert strammes grebet omkring dem, der har gjort det her. Vi er normalt fremgangsrige, og jeg er ganske sikker på, at vi kommer til at retsforfølge de skyldige«, fortsætter rigspolitichefen.

Kan ikke garantere sikkerhed 24 timer i døgnet

Ifølge Dan Eliasson er det for tidligt at drage den konklusion, at der er en sammenhæng mellem de forskellige brande.

»Vi kigger på alle teorier her. Findes der en sammenhæng, som viser, at det er organiseret, så kommer vi til at finde ud af det til sidst. Vi skal være forsigtige med at konkludere, at der er et racistisk motiv her, men det er klart, at det ikke vil være overraskende, snarere tværtimod, hvis der findes denne type årsag i hvert fald i en del af brandene«, siger Dan Eliasson.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Rigspolitichefen pointerer, at tidligere erfaringer peger i retning af, at det er enkelte fremmedfjendtlige individerm, som står bag sådanne brande.

»Den retorik og den tone som findes på nettet omkring dette spørgsmål gør mig urolig. Jeg mener, at alle bør besinde sig og begynde at overveje, hvordan man anvender den ytringsfrihed, vi har«, siger Dan Eliasson.

Han vedkender sig, at både personale og flygtninge, som bor på de i alt 8.000 centre og asylindkvarteringsejendomme i Sverige, er bange på grund af mange brande.

»Vi arbejder på at være mere nærværende ved bostederne. Men intet land har et politi som kan være overalt og garantere sikkerhed 24 timer i døgnet. Jo måske i totalitære stater. Vi kan være de steder, hvor vi tror, at der kan ske noget. Og personalet kan være på vagt. Ser man noget, som man ikke ser normalt og bliver urolig, så skal man ringe til os«, siger Rigspolitichefen.

Profil af gerningsmænd

Sydsvenskan har lavet en mulig profil på de formodede gerningsmænde bag brandene.

Psykiateren Ulf Åsgård, som er ekspert i gerningsmandsprofiler, har en stærk formodning om, at det er små grupper af ikke forbundne personer, som er de skyldige.

»Muligheden for, at der skulle findes organisationer i baggrunden, som går systematiskt til værks, det kan man se bort fra. Det her er spontane ytringer«, siger Ulf Åsgård.

Han har tidligere arbejdet i sikkerhedspolitiet og føler sig overbevist om, at det er unge mennesker i randområderne, der står bag.

»Sådan noget her gør 45-årige ikke. Det er drenge og nogle få piger i 20-års-alderen. Kigger man på tidligere erfaringer, vil jeg tro, at de arbejder i grupper på to eller tre… I første omgang agerer man der, hvor man bor. Den nuværende udbredning og koncentration tyder kraftigt på, at det er lokale handlinger«, siger Ulf Åsgård.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kriminaleksperten forklarer, at det er svært at finde bevismateriale, fordi spor brænder op eller ødelægges under slukningsarbejdet.

Han mener, at politiets primære håb må være, at de unge, der står bag, på et tidspunkt begynder at tale over sig.

»Det er den mulighed, man har på sigt. At de her små konstellationer sprækker, og at de begynder at prale om, hvad der er sket«, siger Ulf Åsgård.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden