Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Dokumentation. Forsvaret har afvist, at der blev optaget video i forbindelse med tilfangetagelserne af irakiske fanger i 2004. Alligevel dukkede der i 2012 en video op. I forgrunden ses danske soldater, i baggrunden irakisk politi, der sparker til anholdte irakere. Foto fra soldatervideo.

Dokumentation. Forsvaret har afvist, at der blev optaget video i forbindelse med tilfangetagelserne af irakiske fanger i 2004. Alligevel dukkede der i 2012 en video op. I forgrunden ses danske soldater, i baggrunden irakisk politi, der sparker til anholdte irakere. Foto fra soldatervideo.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen holder fast: Retssag om Irak-fanger skal undgås

Landsretten skal ikke tage stilling til, om Danmark var ansvarlig for, at 23 irakiske fanger blev mishandlet groft af irakisk politi, mener statens advokat: For sagen er forældet. Samtidig har irakerne fået fri proces.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De 23 mishandlede irakiske bønder fra det sydlige Irak var for sent på den i sommeren 2011.

Deres krav om erstatning for mishandling og nedværdigende behandling, efter at danske soldater i 2004 overlod dem til irakisk politi, kom over et år for sent.

Og det var bøndernes egen skyld, at de ikke i tide krævede en erstatning på 60.001 kroner plus en undskyldning fra den danske stat.

Det mener skiftende regeringer, og derfor vil Kammeradvokatens besked på statens vegne være helt klar, når sagerne behandles på ny i Østre Landsret på mandag: De bør kendes forældede.

Sidste chance

I erstatningssager er det et valg, om den sagsøgte part – her staten – vil søge en sag afvist på grund af forældelse, og Kammeradvokaten har fået besked på at stå fast.

Forsvarsminister Peter Christensen (V) vil ikke udtale sig om det juridiske valg.

Ministeriet skriver i en mail, at »da der er tale om en verserende retssag, vil Forsvarsministeriets svar i sagen, herunder i forhold til de i sagen nedlagte påstande, anbringender og opfordringer, blive givet inden for retssagens rammer, og det findes derfor også rigtigst ikke at kommentere sagen yderligere i pressen«.

Det er de skarpeste hjerner i de 4 ’magtministerier’, Stats-, Udenrigs-, Forsvars- og Justitsministeriet, der har støbt de juridiske kugler i den nu 4 år lange sag.

Retssagen er formentlig den sidste mulighed for, at en uvildig dansk domstol nogensinde kommer til at tage stilling til danske soldaters håndtering af fanger i Irak og Afghanistan.

På møderne i referencegruppen, som den kaldes, har ministeriernes embedsmænd besluttet den juridiske strategi i samråd med kammeradvokat Peter Biering.

Den juridiske afvisning af de forsinkede bønder er blevet politisk godkendt af først VK-regeringen, derefter S-SF-R-regeringen og senest af statsminister Lars Løkke Rasmussens Venstre-regering.

Kommissionen blev lukket

Men siden de sidste retsmøder i sagen i 2013 er der sket flere afgørende ting.

I sommer lukkede regeringen Irak- og Afghanistankommissionen, som blandt andet skulle undersøge, om danske soldater overholdt de internationale konventioner under krigene i Irak og Afghanistan.

Der er en lang række ting i denne sag, der taler imod rimeligheden af brugen af forældelsesfristen

Om det er en af grundene til, at Procesbevillingsnævnet i september efter lukningen af kommissionen besluttede at give irakernes advokat, Christian Harlang, medhold, da han endnu en gang søgte fri proces for sine klienter, kan man ikke vide.

Begrundelserne for nævnets afgørelse offentliggøres ikke, men i modsætning til tidligere afslag henviste nævnet denne gang til en ny paragraf i retsplejeloven, hvorefter man kan få fri proces med henvisning til sagens »principielle karakter« og »almindelige offentlige interesse«.

Under alle omstændigheder betød afgørelsen, at Christian Harlang nu modtager betaling for at føre sagen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Allerede for 2 år siden led Kammeradvokaten nederlag, da Højesteret afviste krav om, at de fattige irakere skulle stille med en garanti på hver 40.000 kroner, før sagen overhovedet kunne behandles.

Landsretten godkendte kravet, men i Højesteret afviste dommerne rimeligheden i, at de fattige irakere skulle stille med en solid dansk bankgaranti. Samtidig anerkendte Højesteret, at erstatningssagerne har vidtrækkende perspektiver.

»Sagens helt særlige karakter og omstændigheder – den danske stats mulige ansvar for militær magtudøvelse i udlandet kombineret med de ressourcesvage ofre for tortur – gør, at det vil være urimeligt at imødekomme Forsvarsministeriets anmodning om sikkerhedsstillelse«, hed i det i højesteretsdommernes skriftlige begrundelse for den klare afvisning af Kammeradvokaten.

Skamløst eller spillets regler?

Advokat Christian Harlang afviser blankt, at de 23 irakere selv er ude om, at deres sager er forældet. I sit processkrift til det forberedende retsmøde i Østre Landsret kalder han statens juridiske strategi »skamløs«. Han peger på, at der for det første slet ikke kan indtræffe forældelse, når det gælder tortursager.

»For det andet indtræffer forældelse ikke, hvis det ikke vil være rimeligt. Og der er en lang række ting i denne sag, der taler imod rimeligheden af brugen af forældelsesfristen. Blandt andet havde irakerne fået psykiske men efter behandlingen i fængslet. De havde ikke kræfter og overskud til at finde ud af, hvordan de kunne rejse et erstatningskrav, og de turde ikke kontakte de irakiske myndigheder«, forklarer Christian Harlang.

Direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen understreger, at han ikke kender til erstatningssagens nærmere omstændigheder. Derfor vil han ikke kommentere rimeligheden i brugen af forældelsesfristen.

»Man må leve med de procesretlige regler, der er, og så kan det være, at retten bruger mulighederne for at se bort for forældelsesfristen«, siger Jonas Christoffersen.

På det forberedende retsmøde vil Kammeradvokaten argumentere for, at selve spørgsmålet om forældelse skal behandles før indholdet af sagen – altså de danske soldaters rolle i forbindelse med de 23 irakeres skæbne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Christian Harlang afviser kravet med henvisning til, at netop den behandling, irakerne blev udsat for, spiller en afgørende rolle for, at de først fik rejst sagen, efter at den formelle forældelsesfrist var udløbet.

Advokaten vil også kræve daværende forsvarsminister Søren Gade ført som et af de første vidner i sagen med den begrundelse, at allerede under selve operationen gik det op for danskerne, at irakerne var uskyldige.

Beskeden gik til København, og ifølge Harlang var Søren Gade muligvis indblandet i beslutningen om, at irakerne ikke skulle frigives, men derimod overgives til irakisk politi.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden