Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Bekymret. Den forhenværende udenrigsminister (S), Mogens Lykketoft, er bekymret over, hvad det er for en verden, vi efterlader vores børn og børnebørn
Foto: CICILIE S. ANDERSEN

Bekymret. Den forhenværende udenrigsminister (S), Mogens Lykketoft, er bekymret over, hvad det er for en verden, vi efterlader vores børn og børnebørn

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lykketoft: Danmark er ved at være kendt for smålighed og mangel på perspektiv

Med besparelserne på udviklingsbistanden efterlader vi en endnu farligere og ustabil verden til den næste generation, siger formand for FN’s Generalforsamling, Mogens Lykketoft.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I september sikrede Danmarks ry og anseelse som et internationalt foregangsland, at Mogens Lykketoft tiltrådte som formand for FN's Generalforsamling.

Blot tre måneder senere møder han i FN’s hovedkvarter i New York så meget skepsis over for sit hjemland, at han ikke tror, han i dag kunne vælges.

Årsagen er Venstre-regeringens massive besparelser på udviklingsbistanden.

»Jeg bliver hver eneste dag præsenteret for folk i FN-systemet og fra medlemslandene, der spørger: Hvad er det, der sker i Danmark?«, siger Lykketoft, som Politiken forleden mødte på Christiansborg på hans vej til COP21 i Paris.

Choktilstand

Hvilket signal sender det i en international sammenhæng, når Danmark gennemfører besparelser på udviklingsbistanden?

»Jeg må sige, at der er meget stor choktilstand rundt omkring i FN-systemet. Det er helt klart, at det vil svække Danmarks anseelse, gennemslagskraft og også mulighed for at få positioner i FN-systemet i fremtiden. Jeg tror ikke, at man i Danmark helt har gjort sig klart, hvor central en rolle de nordiske landes frivillige bistand til FN-systemet har været, i forhold til hvad der har kunnet lade sig gøre«.

Svækker det Danmarks position internationalt, at man sænker udviklingsbistanden og bidragene til FN?

»Det er klart. Danmark har været et foregangsland internationalt. Danmark og de andre nordiske lande har haft en reel indflydelse, som har været uforholdsmæssigt stor i kraft af vores engagement i FN-systemet. Det er ved at gå af fløjten nu«.

»Vores støtte har også klart været et argument, der hjalp til, at vi fik formandsposten i FN’s Generalforsamling. Danmark har været foregangsland på både udviklingsbistand, miljø og klima. På alle de punkter kommer folk nu og siger til mig: Hvad er det der forgår? Danmark spoler baglæns«.

»Det er en meget nedslående oplevelse for en som mig, som tror på nødvendigheden af et stærkt FN«.

Føler du, at Danmarks retning har været med til at hive tæppet væk under dig som formand?

»Det kan ikke hive tæppet væk under mig. Men jeg tvivler på, der ville være opbakning til en dansk formand, hvis det var nu, beslutningen skulle træffes. Det slår jo tilbage på bedømmelsen af landet. Jeg er da i meget højere grad valgt som formand på Danmarks renomme. Måske mere end på kendskabet til min person«.

Tænk en generation frem

Retfærdiggør den voldsomme stigning i asylansøgere i Danmark ikke, at man bruger udviklingsbistand på flygtninge og asylansøgere?

»Det kommer bare ikke til at gå op, hverken politisk eller langsigtet bæredygtigt i den her verden, hvis man prøver at løse de akutte problemer på hjemmebanen eller i konfliktregionerne ved bare at skære ned i den internationale udviklingsbistand«.

»Det kan ikke nytte noget, at de rige lande udviser den form for smålighed og mangel på perspektiv, at man kun skaffer penge til flygtninge fra den langsigtede udviklingsbistand. Hvis vi skal være i stand til at levere en bæredygtig udvikling i verden, forudsætter det, at vi er villige til at levere mere langsigtet udviklingsbistand«.

»Vi bliver simpelthen nødt til at leve bedre op til vores udviklingsforpligtigelse. Og det uanset hvad vi ellers har af udfordringer. Det har vi også en fuldstændig fundamental egeninteresse i, hvis man er i stand til at tænke en generation frem. Hvis ikke vi får verden til at hænge bedre sammen, og vi ikke får stabiliseret klimaudviklingen, er det flygtningeproblem, vi skal håndtere om 20 år, måske 10 gange så stort som det, vi ikke håndterer ordentligt i dag. Vi efterlader den næste generation i en endnu mere ustabil og farlig verden«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men er det i virkeligheden ikke bare let, nu hvor du sidder i FN, at pege fingre. Hvis du sad som minister, havde du så ikke gjort akkurat det samme?

»Nej, det mener jeg ikke. Jeg har ment nogenlunde det samme hele vejen igennem. Det er jo også karakteristisk, at der er meget meget stor forskel på, i hvilket omfang de europæiske lande modregner deres flygtningeudgifter i deres udviklingsbistand. Mange andre lande har faktisk lagt loft over, hvor meget de vil trække fra«.

»Danmark er ikke et land, der er ved at gå fallit. Vi er ikke et land, der er ved at skulle bede om nødhjælp. Hvis ikke de nordiske lande er i front i FN-systemet, hvem er det så, der skal drive den samlede dagsorden, så arbejdet er præget af bæredygtig udvikling og respekt for menneskerettigheder?«.

Hvis der skal findes penge til flygtninge i Danmark, for det anerkender du vel, at der skal, hvor skal de så findes?

»I din og min lomme. Det er der, de skal findes. Det kan ikke nytte noget, at vi fedter rundt i det der. Vi efterlader som sagt næste generation i en endnu mere ustabil verden«.

»Danmarks lavere støtte til nogle af verdens lande har betydet en meget mærkbar skade, fordi man går så hårdt til værks«

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden