Retorik. Donald Trup satser på, at der er samme politiske bid i en antiislamisk retorik i USA, som valg efter valg har vist, at der er i Europa.
Foto: Matthew Holst/AP

Retorik. Donald Trup satser på, at der er samme politiske bid i en antiislamisk retorik i USA, som valg efter valg har vist, at der er i Europa.

Internationalt

Trump kan profitere på muslimstop

Milliardæren tester det politiske klima: Er der samme bid i at være antimuslimvælgere i USA som i Europa?

Internationalt

Man skal bemærke formen for Donald Trumps bemærkninger om at standse al adgang for muslimer i USA, »indtil vores repræsentanter har fundet ud af, hvad der foregår«.

Synspunktet fra den 69-årige tv-stjerne og erhvervsmand, der ifølge meningsmålingerne fører i kampen om at blive republikansk præsidentkandidat, kom i form af en pressemeddelelse. For en sikkerheds skyld læste Trump den direkte op på et vælgermøde, så tv-kanalerne fik billeder på.

En af nøglerne til den hidtidige succes for Donald Trump, der aldrig drikker alkohol, er, at han normalt taler, som om han sidder på en barstol sidst på aftenen. Han springer lidt fra emne til emne, efter hvad der falder ham ind, men udtaler sig lige skråsikkert om det hele – uden manuskript.

Det er gået rent ind i den amerikanske politikerlede som kontrast til de glatte fraser fra koreograferede politikere – men har også bragt Trump ud i stribevis af tilfældige kontroverser med rivaler, journalister og alle mulige andre. Denne gang har Trump med et varmesøgende missils præcision udløst det slagsmål, der nu er eksploderet i de amerikanske medier.

Hele ideen om, at vi på en eller anden måde skal sige 'ikke flere muslimer' og bare afvise en hele religion, går imod alt, hvad vi står for og tror på. Trosfrihed har været en meget væsentlig del af USA's historie

Undersøgelsen fra Center for Security Policy, som Trump citerer som kilde til, at hver fjerde amerikanske muslim bakker op om »vold mod amerikanere som en del af global jihad«, er blevet diskrediteret som fremmedfjendsk propaganda. Og forslaget bryder med stribevis af juridiske principper og internationale traktater, fastslår forfatningseksperter. Men det bryder også med et grundfæstet politisk dogme om ikke at kritisere tilhængere af bestemte religioner.

Opgør med Bushlinjen

Kritikken hagler ned over Trump fra både fjender og partifæller – også fra republikanske hardlinere.

»Hele ideen om, at vi på en eller anden måde skal sige ’ikke flere muslimer’ og bare afvise en hele religion, går imod alt, hvad vi står for og tror på. Trosfrihed har været en meget væsentlig del af USA’s historie«, sagde tidligere vicepræsident Dick Cheney.

Han lagde sammen med sin præsident, George W. Bush, linjen om at afkoble terrorangrebene i New York og Washington 11. september 2001 fra religiøse motiver. »Terrorens ansigt er ikke islams sande tro. Det er ikke, hvad islam handler om. Islam er fred«, sagde Bush, da han seks dage efter tvillingetårnenes fald besøgte Washingtons store moské.

Dogmet slog revner før terrorangrebene i Paris, hvor lægen og præsidentkandidat Ben Carson slog fast, at han aldrig ville støtte en muslim som præsident – en kontroversiel konstatering i USA, der til establishmentets undren sendte Carson i raketfart op i meningsmålingerne. Efter Paris-angrebene krævede flere republikanere et stop for syriske flygtninge til USA, og efter at et muslimsk ægtepar myrdede 14 mennesker i Californien i sidste uge, har Trump nu overtrumfet alle.

Terrorens ansigt er ikke islams sande tro. Det er ikke, hvad islam handler om. Islam er fred

Låget er taget af USA’s debat om islam, og det helt afgørende spørgsmål for den diskussion er nu: Får Trump medvind i meningsmålingerne efter sin aktion?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Trump vinder på slagsmål

Trump satser på, at der er samme politiske bid i en antiislamisk retorik i USA, som valg efter valg har vist, at der er i Europa. Islam fylder ikke det samme på den amerikanske side af Atlanten. Godt 0,9 procent af den amerikanske befolkning er ifølge Pew Research muslimer – heraf er omkring en tredjedel konvertitter primært fra USA’s sorte samfund. I de tidlige primærvalgsstater som Iowa og New Hampshire er der forsvindende få.

Nøglen til Trumps manøvre skal findes i hans vælgerkorps, der primært består af hvide, arbejdende amerikanere med kortere eller ingen uddannelse – blot 8 procent af republikanerne med en universitetsuddannelse støtter ifølge en meningsmåling fra ABC byggematadoren. Trump har brug for at holde sine protestvælgere så engagerede, at de også ender med at møde frem på valgstederne. I Iowa, der stemmer som de første 1. februar 2016, skal vælgerne sætte en hel aften af for at afgive deres stemme til lokale vælgermøder.

Derfor er slagsmålet et formål i sig selv for Trump. Jo mere Hillary Clinton, Obama og de etablerede republikanere skælder ud på ham, jo bedre har det hidtil været for Trumps meningsmålinger og for hans image som den eneste, der tør sige ’sandheden’, mens alle andre er ’politisk korrekte’. Det er derfor langtfra umuligt, at Trump igen kapitaliserer politisk på sine udtalelser.

Jeg er ligeglad

Manden, der begyndte som en politisk joke, har vist, at han er langt mere udspekuleret og langtidsholdbar, end hans kritikere troede. I det republikanske establishment i Washington er der gryende panik over, at deres parti risikerer at blive sjanghajet af Trump. De frygter, at Trump permanent vil skade partiets muligheder for at tiltrække vælgere blandt USA’s stigende minoritetsbefolkning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Donald Trump havde en præcis kommentar til kritikken fra sine partifæller: »Jeg er ligeglad«.

Uanset om det lykkes ham at blive præsidentkandidat eller ej – netop nu giver bookmakeren Paddy Power pengene 3,25 gange igen, hvis det sker – har han slået sig fast som en magtfaktor i partiet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce