Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Foregangskvinde. »Jeg må vise, at jeg selv er klar til at gøre, som jeg opfordrer de andre til«, siger Amarech Wodle, der har fået indopereret en p-stav i armen.
Foto: Jens Bostrup

Foregangskvinde. »Jeg må vise, at jeg selv er klar til at gøre, som jeg opfordrer de andre til«, siger Amarech Wodle, der har fået indopereret en p-stav i armen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Etiopien redder Kvindernes Udviklingshær liv

Organisationen har fået kvinder i fattige landområder til at bruge mere prævention.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Amarech Wolde ligner en, der er virkelig bange for nålen. Den ser forfærdende stor ud.

Amarech stirrer med skræmte øjne på sundhedsarbejderen, der omhyggeligt vasker og renser hendes arm og giver lokalbedøvelse med en almindelig sprøjte, før den store nål kommer i spil. Den ellers så muntre og slagfærdige kvinde er for en stund blevet ganske lydløs.

Hun kæmper tappert for at holde sig i ro, mens sundhedsarbejderen borer den tykke nål gennem i huden og skubber en 4 cm lang plastikstav ud gennem spidsen og op i overarmen.

Men der går ikke mange sekunder, før Amarech Wolde er tilbage på benene i fuld vigør. Og bare en halv time senere står hun foran 21 af landsbyens kvinder i en stor lerhytte og underviser dem i fordele og ulemper ved forskellige former for prævention.

Dagens opgave er at få landsbyens kvinder til at lade en p-stav indoperere. Den sikrer mod graviditet i op til tre år. Men den kan fjernes igen, hvis man ønsker et barn inden da, forklarer hun.

Med en dramatisk gestus river hun sin røde jakke af, kaster den fra sig og blotter armen, hvor det blodige gazebind fra operationen endnu sidder.

»Jeg må vise, at jeg selv er klar til at gøre, som jeg opfordrer de andre til«, forklarer hun.

Hygiejne, økonomi og landbrug

Amarech Wolde er delingsfører i Kvindernes Udviklingshær – en etiopisk opfindelse, der med næsten uhørt effektivitet har fået kvinderne i de fattige landområder til at opfylde myndighedernes målsætninger.

Udviklingshæren har været aktiv i 10 år, og Etiopien har i den periode udviklet sig i rekordfart, især på sundhedsområdet og hvad angår udbredelsen af prævention, der var målene for hærens første offensiv.

For 10 år siden var det meget vanskeligt at få folk her i regionen til at bruge prævention

Kvinderne har lært hinanden at bruge førstehjælp, bygge latriner, forebygge malaria, undgå fejlernæring og meget andet. Offensiven er de seneste år udvidet til økonomi og landbrug.

SE OGSÅ:

Ingen vil have lave karakterer

Amarech Wolde og de øvrige delingsførere har fået to ugers grunduddannelse, der løbende opdateres i takt med myndighedernes skiftende prioriteringer. Lige nu gælder det om at få landets kvinder til at skifte til den langtidsvirkende prævention, men også om at få familierne til at spare mere op, så de kan investere i mere intensivt landbrug.

Hun har fem kvinder under sig, som hun mødes med hver eller hver anden uge, og som igen har fem kvinder under sig. Amarech Wolde styrer delingen ved at uddele karakterer til hver af de 30 kvinder i delingen. Et barn, der ikke kommer i skole eller bliver fejlernæret, udløser en lav karakter, der udstiller familien til spot og spe for hele landsbyen. Det vil ingen anstændige kvinder risikere.

»Når jeg giver en bundkarakter, bliver den fulgt op med rådgivning til den enkelte familie om, hvordan de kan gøre det bedre. Vi har ’modelfamilier’, der kan vise og forklare, hvordan de gør. Man kan også få støtte fra sundhedsarbejderne, læreren eller andre, der kan hjælpe«, forklarer Amarech Wolde. Kvinderne bor i samme kvarter, så lederne kan holde nøje øje med, hvad der foregår i de andre familier, lige fra om de husker at vaske hænder, til om de klatter pengene væk i stedet for at spare op til investeringer.

Længere liv, bedre økonomi

I 2006 var den forventede levealder 57 år. I 2013, 7 år senere, var den 63 år. Fertiliteten – antallet af børn pr. kvinde – faldt ifølge Verdensbanken fra 5,5 til 4,5 på bare 7 år. Børnedødeligheden er faldet dramatisk. Samtidig er økonomien vokset stabilt med 10 procent om året hvert år.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»For 10 år siden var det meget vanskeligt at få folk her i regionen til at bruge prævention. Mange var imod af religiøse årsager, andre var bange for kraftige blødninger eller nedsat mulighed at få børn senere«, siger søster Askale Asris, sundhedskoordinator i Shebedino-distriktet, hvor Amarech Wolde bor.

»I dag møder vi overhovedet ingen modstand. Det kan vi takke Kvindernes Udviklingshær for«, siger hun.

Prævention er nu så bredt accepteret, at sundhedsmyndighederne har svært ved at følge med. Hele 19 procent af kvinderne har uopfyldt behov for prævention. Det tal kommer til at vokse både i Etiopien og 45 andre fattige lande, fordi de vestlige lande skærer ned på bistanden til FN’s befolkningsfond. Nedskæringerne betyder på verdensplan, at 80 millioner flere kvinder får en uønsket graviditet i løbet af de kommende fem år, lyder beregningen i UNFPA.

Kampen for familieplanlægning er imidlertid ikke helt ukontroversiel. En central del af regeringens udviklingspolitiske målsætning lyder, at antallet af børn pr. kvinde skal ned på 3 inden 2020. Det kræver, at 55 procent af kvinderne i den fødedygtige alder er beskyttet, og det mål fungerer som succeskriterium for sundhedspersonale over hele landet.

En evalueringsrapport, der stadig er under udarbejdelse, hævder, at myndighederne ligefrem presser kvinderne til at bruge prævention, og kritiserer FN’s befolkningsfond, UNFPA, for at støtte en politik, der i realiteten krænker kvindernes frie valg – det helt centrale princip i befolkningsfondens arbejde.

Ud af tvangen

Victor Rakoto, souschef for befolkningsfondens landekontor i Etiopien, afviser kritikken.

»Frivillighed er selvfølgelig fuldstændig afgørende for os. Hvis vi ser noget tegn på tvang, må vi straks gribe ind. Men det har vi ikke set, og jeg tror ikke på, at det forekommer«, siger Victor Rakoto.

Villigheden til at bruge prævention indgår i vurderingen, når Amarech Wolde uddeler karakter til medlemmerne af sin deling. Men hun afviser med en hovedrysten, at der ligger nogen form for tvang eller pres i systemet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi kan ikke tvinge nogen til noget. Vi er uafhængige af myndighederne og arbejder på frivillig basis. Og formålet er netop at bringe kvinderne ud af tvang«, siger hun.

»Jeg var selv en af dem, der fik et barn hvert år. Jeg måtte droppe ud af skolen, og jeg kunne ikke kunne forsørge mine børn ordentligt. Det var ikke et valg. Nu, hvor vi bruger prævention, har jeg fået muligheder. Jeg har fået tid til at arbejde, jeg tjener penge, og ved siden af har jeg afsluttet 9. klasse«, siger Amarech Wolde.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden