Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Præsident Putin tog mandag imod emir Tamim bin Hamad Al Thani fra Qatar - et andet land påvirket af de lave olie- og gaspriser.
Foto: Yuri Kochetkov/AP

Præsident Putin tog mandag imod emir Tamim bin Hamad Al Thani fra Qatar - et andet land påvirket af de lave olie- og gaspriser.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Oliepriser i nyt dyk sender Ruslands økonomi til tælling

Rusland er på vej mod sin længste periode med økonomisk tilbagegang, siden Putin kom til magten - og der er valg til efteråret.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis 2015 var et alvorligt kriseår i Rusland, er 2016 begyndt endnu værre. Rublens værdi er raslet ned i takt med de faldende oliepriser, og dystre økonomiske prognoser afløser hinanden.

Så sent som i december varslede præsident Vladimir Putin ellers økonomisk vækst i 2016 efter et fald i det russiske bruttonationalprodukt på 3,7 pct. sidste år. Men uofficielt har det russiske finansministerium allerede ændret sin prognose, så man nu regner med et BNP-fald på 0,8 pct. i år snarere end den vækst på 0,7 pct., der hidtil har været udgangspunktet, bl.a. i det russiske statsbudget.

Og det kan blive langt værre. Også den nye prognose opererer nemlig med en oliepris, der virker meget optimistisk i forhold til de aktuelle priser på verdensmarkedet. Det russiske statsbudget tager udgangspunkt i en gennemsnitlig oliepris på 50 dollars pr. tønde hen over året, og den nye prognose taler om 40 dollars pr. tønde, mens prisen lige nu ligger under 30 dollars pr. tønde.

Finansminister Anton Siluanov har ladet forstå, at man for andet år i træk vil reducere budgettet med 10 pct. - dog undtaget pensioner og militærudgifter.

Fattigdommen vokser

Siden russerne for en uge siden kom tilbage fra deres lange nytårsferie, har rublen næsten dagligt sat nye historiske bundrekorder. Lige nu får man næsten 11,5 rubler for en dansk krone, hvor samme danske krone indbragte 7 rubler i april sidste år.

Den svage rubel hjælper ganske vist regeringen med at opretholde budgettet, men samtidig puster det til prisstigningerne og sender flere russere ud i fattigdom.

»Vi oplever en voksende fattigdom, hvilket vi end ikke så under krisen i 2008-09«, konstaterede den tidligere finansminister Aleksej Kudrin i sidste uge på det såkaldte Gajdar Forum, en årlig økonomikonference i Moskva.

Over 20 millioner russere eller 14 pct. af befolkningen lever nu under den officielle fattigdomsgrænse, som med dagens valutakurs svarer til en indkomst på omregnet 840 kroner om måneden, viser de seneste tal fra den russiske statistikmyndighed.

Faktisk sammenligner mange russere ikke længere med den globale krise i 2008-09, som ramte Rusland hårdere end de fleste andre lande efter en årrække med betydelig økonomisk vækst, men med krisen i 1998, da Rusland gik statsbankerot.

»1998-krisen kan ske igen«, lød en forsideoverskrift i dagbladet Komsomolskaja Pravda i sidste uge.

Det handler vel at mærke ikke om en af de uafhængige aviser, der med jævne mellemrum gør opmærksom på dårligdomme i den russiske økonomi, men om et af landets mest Putin-loyale dagblade.

En nylig meningsmåling fra analyseinstituttet VTsIOM viser, at over halvdelen af befolkningen tror, at bunden ikke er nået endnu.

Valg i september

Alt dette er dårlige nyheder for Putin, som frem for alt har slået sig op på at skabe økonomisk velstand, siden han kom til magten i 2000. Nu står økonomien til at dykke for andet år i træk, fattigdommen vokser, og middelklassen oplever problemer med ikke blot de årlige ferierejser til udlandet og indkøb af biler, men også med at få det almindelige husholdningsbudget til at hænge fornuftigt sammen.

Ikke det bedste udgangspunkt for Putins parti, Forenet Rusland, der i parlamentsvalget i september i år skal forsøge på ny at samle et eget flertal i Dumaen. Eller for Putin selv, der er på valg i begyndelsen af 2018.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fortsat tyder det meste dog på sejre til både Forenet Rusland og Putin. De sociale protester har hidtil været få og spredte, den liberale opposition trækker kun få mennesker til sine manifestationer, og det største oppositionsparti, Kommunistpartiet, fremstår ofte som Putins allierede både indenrigs- og udenrigspolitisk.

Katastrofen er udeblevet

Putin lever fortsat højt på den ’patriotiske’ bølge efter annekteringen af Krim og senest militæraktionen i Syrien, og mange russere ser ikke noget spiseligt alternativ til ham og hans ’vertikale magt’. Dertil kommer, at økonomien endnu ikke har udviklet sig så katastrofalt, som mange havde spået i december 2014, da den russiske rubel syntes i frit fald.

»Hvor mærkeligt det end kan lyde, viste 2015 sig som et godt år for de russiske magthavere, hvad gælder økonomien. Godt på den måde, at ingen af de katastrofer, der ventedes i slutningen af 2014, indtraf«, skriver økonomen Sergej Aleksasjenko fra den amerikanske tænketank Brookings i en analyse i den uafhængige russiske netavis Slon.

Han understreger dog, at dette ikke er regeringens fortjeneste, og at yderligere problemer venter i år.

»Det mest sandsynlige scenario for 2016 er en langsom glidetur nedad, kombineret med mat stagnation«, vurderer Aleksasjenko.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden