MINEARBEJDE. En congoleser slæber kobalt fra en mine i Likasi. Nu kritiserer menneskeretsorganisation de multinationale elktronikgiganter for ikke at gribe ind over for børnearbejde og ringe arbejdsmiljø i de miner, der sikrer dem deres råstoffer.
Foto: SCHALK VAN ZUYDAM

MINEARBEJDE. En congoleser slæber kobalt fra en mine i Likasi. Nu kritiserer menneskeretsorganisation de multinationale elktronikgiganter for ikke at gribe ind over for børnearbejde og ringe arbejdsmiljø i de miner, der sikrer dem deres råstoffer.

Internationalt

Amnesty: Din mobil er et resultat af farligt børnearbejde

Farligt minearbejde sikrer kobolt til it-giganter, som burde sørge for ordentlige forhold, mener menneskeretsorganisation.

Internationalt

Bag den lokkende mobiltelefon i butikken ligger et livsfarligt arbejde, som børn i Afrika tvinges til at udføre.

Det får nu menneskeretsorganisationen Amnesty International til at kritisere de store elektronikgiganter Apple, Samsung og Sony for ikke at gøre nok, når det gælder om at tage ansvar for de råstoffer, der indgår i varerne.

»De blændende forretningsudstillinger og reklamerne for den ypperste teknologi står i kras modsætning til de børn, der slæber sække med sten og til minearbejdere i smalle tunneller, hvor de risikerer varige lungeskader«, siger Mark Dummett fra Amnesty om forholdene for de mennesker, der lever af at skaffe råstoffer til elektronik-industrien.

»Millioner af mennesker glæder sig over de nye teknologiers fordele, men de spørger sjældent om, hvordan tingene fremstilles. Det er på høje tid, at de store virksomheder tager ansvar for udvindingen af de råstoffer, der indgår i deres indbringende produkter«, finder han.

Gigantfirmaer kender ikke deres kobolt-kilder

I en ny rapport om den kobolt, der benyttes i batterier, afslører organisationen, at få af de 16 multinationale selskaber, den spurgte, kunne redegøre for, hvor deres kobolt kom fra. Fire afviste for eksempel at få det via et firma, der er knyttet til den råstofudvinding, der anklages for at ske uden nogen form for arbejderbeskyttelse - selv om deres navne optræder på firmaets kundeliste, oplyser Amnesty International.

Foto: Wikimedia Commons

Andre kunne ikke redegøre for den kobolt, de benytter i deres produkter.

»De forsyningslinje, I har beskrevet, afvises af vor leverandør. Efter vor bedste viden så kommer kobalten i vore batterier ikke fra DR Congo«, skriver VW i et svar til Amnesty.

Mange børn arbejder i minerne

Størstedelen af den kobolt, der udvindes, hentes fra interimistiske minegange i DR Congo, hvor menneskeretsorganisationen fandt børn, der i op til 12 timer om dage knoklede med at slæbe sten op fra mineskakterne til en løn på 7-14 kroner om dagen.

Kobolten ender i de litium-ion-batterier, der indgår i meget af den moderne elektronik.

Rundt regnet 40.000 børn arbejder i mineindustrien i den sydlige del af DR Congo, fremgår det af en rapport fra FN's børnefond Unicef.

»Mange af de her multinationale selskaber siger, at de har en nultolerance-politik, når det gælder børnearbejde. Men det løfte er ikke noget værd, hvis de ikke undersøger deres leverandører. Deres påstand er simpelt hen ikke troværdig«, mener Mark Dummett.

Mange af de her multinationale selskaber siger, at de har en nultolerance-politik, når det gælder børnearbejde. Men det løfte er ikke noget værd, hvis de ikke undersøger deres leverandører.

En væsentlig del af kobaltudvindingen sker i uautoriserede miner, der er gravet uden nogen form for sikkerhedsudstyr eller afstivning af minegangene.

Ulykker forekommer jævnligt. Og arbejderne udsættes for støv og stoffer, der kan give lungesygdomme og hudlidelser.

Belastende børnearbejde

Amnesty International har besøgt mineområderne i DR Congo og fulgt salget af kobaltholdige sten til købmænd, der videresælger. Organisationen har interviewet minearbejdere - blandt dem børn ned til ni år - og kobalthandlere. De sælger stenene videre til kinesiskdominerede råstoffirmaer, der udvinder kobolten og sender den til Kina.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En af dem var Paul, der begyndte som minearbejder i en alder af 12 år. Han sagde ifølge Amnestys rapport, at han ofte »brugte 24 timer nede i tunnellerne. Jeg kom om morgenen og tog af sted igen næste morgen«.

»Der er en masse støv. Det er let at blive forkølet. Og vi har ondt over det hele«, lyder beskrivelsen fra Dany på 15 år, en anden af de mange børnearbejdere i området.

»Alle de penge, jeg tjener i minerne, bruger jeg på mad, for vi får ikke noget at spise derhjemme«, tilføjer han.

Amnesty: Elektronikgiganter må gribe ind

Mark Dummet fra Amnesty International kritiserer kobolthandelen i DR Congo.

»Udvindingen af basisråstofferne, der sikrer strøm i en elektrisk bil eller en smartphone, burde være en kilde til velstand for DR Congos minearbejdere. I virkeligheden er det et hårdt trælsomt liv næsten uden penge. De store mærker har magten til at ændre det«, konkluderer han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce