Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

For blot et år siden var der ingen, der bekymrede sig om den ukendte zika-virus, men nu er den på alles læber og især i Sydamerika, hvor man er vidne til en sand epidemi, hvor man skønner at mellem 440.000 og 1,3 millioner mennesker i Brasilien er blevet inficeret med virus gennem myggestik. Kilde: Politiken TV / Tilrettelæggelse: Johannes Skov Andersen / Råmateriale: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Svært valg mellem hensynet til ufødte børn og frygt for panik

WHO's eksperter skal finde balancen mellem at tage truslen fra zika-virus alvorligt og undgå panik og ødelagte økonomier. Det er før gået galt for FN’s sundhedsorganisation.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På den ene side er der millioner af kommende forældre og hundredtusinder af skræmte gravide. De frygter at føde misdannede børn med for små hjerner. På den anden side er der langt flere millioner indbyggere, mange af dem ludfattige. De risikerer økonomisk tilbagegang og mere fattigdom, hvilket vil medføre flere syge og flere dødsfald.

Det handler om, hvordan verden skal reagere på zika-virus. Kan man overhovedet balancere risikoen for, at der fødes tusindvis af handikappede børn, over for hensynet til erhvervslivet og økonomien?

Det korte svar er, at det skal man bare.

Når en gruppe af verdens dygtigste virologer og epidemiologer i dag mødes i Genève i Schweiz, skal de finde frem til en række anbefalinger, som generaldirektøren for FN’s verdenssundhedsorganisation (WHO), Margaret Chan, skal handle ud fra for at rulle den fremstormende virus tilbage.

Zika-virus overføres mellem mennesker af myg. Normalt bliver ret få syge af zika, men alt tyder på, at den igangværende epidemi er årsag til, at et stort antal fostre fødes med for små hoveder, hvilket fører til små hjerner og en række handikap – hvis fostret overlever.

I dag er op mod 1,5 millioner mennesker i Syd- og Mellemamerika smittet, og meget tyder på, at virus spreder sig med en sådan fart, at der kan blive tale om tre-fire millioner smittede i løbet af den kommende tid.

Derfor afgør WHO i dag, om zika skal erklæres for en trussel mod den internationale folkesundhed, og hvilke anbefalinger WHO skal give verdens lande for at stoppe epidemien. Ud over metoder til at stoppe epidemien handler det om rejserestriktioner, indsamling af mere viden om sygdommen og dens smitteveje samt en særlig hurtig indsats for at udvikle en vaccine.

»Jeg tror, at mødet ender med at, zika erklæres for en trussel mod folkesundheden. Den opfylder mange af kriterierne. Sygdommen og dens konsekvenser ser ud til at være meget alvorlig, selv om der fortsat mangler noget forskning. Det er en uventet opstået epidemi, som der endnu ikke er en fuldstændig forklaring på, og der er stor risiko for, at den spreder sig yderligere«, vurderer Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut (SSI).

Han er leder af den epidemiologiske afdeling, der blandt andet følger epidemiske sygdomme i verden, rådgiver Sundhedsstyrelsen og andre myndigheder samt udsteder rejseanbefalinger.

Ebola blev en WHO-fiasko

I dag anbefaler SSI gravide og kvinder, der overvejer at blive gravide, at udskyde ikke-nødvendige rejser til de ramte områder. Og skal man af sted, skal man gøre alt for at undgå myggestik.

Da ebola-epidemien begyndte i Vestafrika for to år siden, reagerede WHO katastrofalt langsomt og ineffektivt. FN var så utilfreds med sin egen datterorganisations håndtering af udbruddet, at Sikkerhedsrådet helt usædvanligt valgte at oprette en særlig FN-afdeling til at håndtere blødningssygdommen. Kun fordi ebola ikke er særligt smitsomt, undgik verden starten af en pandemi.

WHO:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I dag erkender Margaret Chan og WHO et stort medansvar for, at det gik så galt. Ebolaskandalen og frygten for en ny fiasko lurer under overfladen forud for dagens ekspertmøde i Schweiz.

På den anden side har WHO tidligere været i den anden grøft, hvor alarmistiske meldinger medførte store direkte omkostninger og endnu større økonomiske tilbageslag end frygten for en epidemi på nogen måde berettigede til.

Det gælder for eksempel H1N1-influenzaudbruddet i 2009, hvor verden i dyre domme købte gigantiske mængder af hurtigudviklet vaccine mod den såkaldte ’svineinfluenza’, der aldrig udviklede sig til en alvorlig trussel. Myndigheder i mange lande brændte i stedet inde med vaccinelagre.

Endnu værre gik det 2002-3. Sygdommen SARS begyndte i Kina og eksperterne frygtede en pandemi. Men SARS blev bremset med gammelkendte principper for epidemibekæmpelse. Til gengæld medførte panikken og især frygten for at rejse med fly enorme følgeomkostninger i Sydøstasien. Tidsskriftet Far Eastern Economic Review opgjorde det samlede tab til 75 milliarder kroner.

»Vi så med SARS en økonomisk nedtur, og man kan godt forestille sig, at noget lignende kan ske i Sydamerika – tænk bare på OL i Brasilien. Derfor skal WHO’s ledelse finde en balance mellem eksperternes trusselsvurdering og organisationens anbefalinger«, forklarer Kåre Mølbak.

Til kamp mod myggene

Set i lyset af de tidligere fejlvurderinger kalder Mølbak dagens forhandlinger og konklusioner »en afgørende test for WHO«. At zika-virus først og fremmest er farlig for gravide og ufødte børn og ikke smitter fra person til person, gør dog WHO’s overvejelser lidt mindre komplicerede – især i forhold til indgreb mod handel og forretningsrejser.

For blot et år siden var der ingen, der bekymrede sig om den ukendte zika-virus, men nu er den på alles læber og især i Sydamerika, hvor man er vidne til en sand epidemi, hvor man skønner at mellem 440.000 og 1,3 millioner mennesker i Brasilien er blevet inficeret med virus gennem myggestik. Kilde: Politiken TV / Tilrettelæggelse: Johannes Skov Andersen / Råmateriale: AP

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det gør det meget lettere, at det primært rammer de grupper, men der er også studier, der tyder på, at zika kan give lammelser hos begge køn. Der er mange ting, der skal undersøges, og det er givetvis noget af det, WHO vil slå på i dag: At der er brug for mere viden«, siger Kåre Mølbak.

Indsatsen mod zika handler først og fremmest om at bekæmpe den myggeart, der overfører sygdommen

»Det er lettere sagt end gjort. Myggeplage er langt hen ad vejen en fattigdomssygdom. Reelt handler om at bekæmpe fattigdommen«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden