Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Supersvindleren. Bernie Madoff nåede at franarre sine investorer 135 milliarder kroner, før hans investeringsvirksomhed i 2008 blev afsløret som et gigantisk svindelnummer. Her stiger han ud af en bil på vej til et retsmøde i New York i 2009, kort før han blev idømt 150 års fængsel.
Foto: LOUIS LANZANO/AP

Supersvindleren. Bernie Madoff nåede at franarre sine investorer 135 milliarder kroner, før hans investeringsvirksomhed i 2008 blev afsløret som et gigantisk svindelnummer. Her stiger han ud af en bil på vej til et retsmøde i New York i 2009, kort før han blev idømt 150 års fængsel.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Madoff, Danmark og Albaniens sammenbrud: Pyramidesvindel er overalt

Drømmen om rigdom er universel. Og der er altid nogen, der tror på svindelen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Drømmen om at blive rig hurtigt er universel. Og den seneste store svindelsag i Kina - hvor omtrent 900.000 investorer menes at have mistet over 50 milliarder kroner - kunne være sket overalt i verden.

LÆS ARTIKEL

Tilsvarende sager er faktisk allerede set overalt i verden. Her er nogle af de mest opsigtsvækkende:

Albaniens kollaps, 1997: Da Sovjetblokken faldt fra hinanden, blev mange af de gamle kommunistiske lande præget af drømmen om hurtig rigdom. Ikke mindst det lille fattige land Albanien.

Fra 1991 til 1997 opstod en række eksempler på de to beslægtede svindeltyper, der kaldes pyramidespil og Ponzisvindel. Småsparere blev lokket af månedlige renter på op mod 19 procent, og det greb så meget om sig, at i 1996 deltog op mod 2 millioner af de 3,5 millioner albanere i projekterne ifølge en seniorøkonom i IMF.

Men projekterne var varm luft, og i november 1996 gik et af projekterne konkurs. Panikken spredte sig, og i januar 1997 udviklede det sig til optøjer, der fortsatte i månedsvis.

Befolkningen gav regeringen skylden. Våbenlagre blev angrebet og plyndret, og regeringen mistede kontrollen med store dele af landet. Mere end 2.000 personer blev dræbt, før præsident Sali Berisha til sidst måtte udskrive et valg, som han tabte; han gik af i juli 1997.

Madoff-sagen, USA 2008: Den amerikanske finansmand Bernie Madoff opretholdt i næsten 20 år et gigantisk svindelnummer af den type, der kaldes Ponzisvindel.

Han var i stand til at gøre det så indviklet, at ingen troede på de folk, der opdagede det. Det skete bl.a. ved at forfalske papirer, så det hele tiden så ud, som om der var masser af penge i hans firma.

Da han endelig blev afsløret i december 2008, blev den samlede svindelsum opgjort til 20 milliarder dollars (135 mia. kr.) ifølge CNN, hvilket gør det til verdens største sag af sin art. Under halvdelen af pengene er dukket op. Madoff blev i 2009 idømt den hårdest mulige fængselsstraf: 150 år.

Nødret i Colombia, 2005: Der blev lovet pengene op mod fire gange igen. Så det var ikke mærkeligt, at titusinder af colombianere meldte sig til det pyramidespil, der var udtænkt af den 28-årige bager David Murcia.

I det temmelig uigennemskuelige system betalte man for at få et købekort med point, man kunne bruge til at købe varer. Senere ville man få det oprindelige beløb tilbage efter et sindrigt pointsystem. Reelt var der tale om et pyramidespil: De første investorer, som trak sig ud tidligt, tjente godt, men langt de fleste mistede deres penge.

LÆS ARTIKEL

Regeringen lukkede David Murcias forretning i 2008, hvilket ledte til optøjer. Mange holdt mere med Murcia end med præsidenten, Alvaro Uribe - et klassisk eksempel på, at nogle folk nægter at tro på, at pyramidespil er svindel.

Hvor kommer pengene fra? Tro mig, det aner jeg ikke

»Hvor kommer pengene fra? Tro mig, det aner jeg ikke«, sagde den 38-årige husmor Lucia Lizca til den amerikanske avis The Plain Dealer efter at have mistet knap 15.000 kroner. »Men den kagebager viste sig smartere end en præsident. Jeg ved ikke, hvordan han bagte det sammen, men uanset hvordan, så gav han en masse håb til folk, der intet har«.

Computerspillet World Games Inc., 2005. Danmark har undgået kæmpesvindel i pyramidespil de seneste mange år, men er ikke gået helt fri. I 2005 kollapsede et australsk computerspil, World Games Inc., som havde kunder over hele verden - også i Danmark.

LÆS ARTIKEL

I computerspillet skulle man købe sig adgang til et 'aktiespil' ved at betale mellem 1.500 og 5.000 kroner. Samtidig skulle man hverve to nye spillere. Altså en klassisk pyramideopbygning.

Mange tjente penge; endnu flere tabte. Firmaet bag spillet oplyste selv, at det havde 215.000 brugere verden over, så det samlede indskud har været på et trecifret millionbeløb.

Det kan være svært at afgøre, om en konstruktion er et pyramidespil, men en australsk domstol afgjorde, at det var det. I Danmark erklærede Told & Skat sig enig.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden