Det skal være slut med, at regeringen og Folketinget sparer på forsvaret. Hvis Danmark ikke bruger markant flere penge på militæret i det næste forsvarsforlig, falder Danmarks position som troværdig og villig allieret med USA i Nato.
Sådan lyder den korte version, som den amerikanske viceforsvarsminister for Europa, James Townsend, har afleveret til højtstående embedsmænd i Forsvarsministeriet.
Townsends opsang kommer efter en lignende seance for nylig mellem USA’s forsvarsminister, Ash Carter, og forsvarsminister Peter Christensen (V) under et bilateralt møde i Bruxelles. I Forsvarsministeriet bekræfter man mødet, men hverken ministeren eller ministeriet vil kommentere det nærmere.
Beskeden er tilgengæld helt klar fra den erfarne James Townsend, der har haft med dansk forsvarspolitik at gøre i op mod 30 år: »For USA er det vigtigt at bevare Danmark som et land, der altid er parat. Jeg har arbejdet med Danmark siden den første Golfkrig. Og Danmark har altid svaret på udfordringerne, Afghanistan, Irak, Libyen. I gør det fantastisk. Jeg siger bare: Keep going – keep going guys«, siger James Townsend.
Over for Politiken bruger han ikke direkte en sammenligning med Danmarks position i ’Nato’s skammekrog’ under den såkaldte fodnotepolitik i 1980’erne. Men der er en undertone af alvorlig nedtur for Danmark.
Efter omfattende nedskæringer i det seneste forsvarsforlig for 2013-17 udgør det danske forsvarsbudget knap 1,2 procent af bruttonationalproduktet (bnp).
Danmark befinder sig i en stor midtergruppe af Nato-lande, hvor USA trækker det store læs og står for langt mere end halvdelen af Nato’s samlede forsvarsudgifter.
Ubehagelig timing for regeringen
Den nedadgående spiral fik allerede i 2014 medlemslandene til at vedtage et mål for forsvarsudgifterne på hele 2,0 procent af bnp i 2020. Det vil for Danmark svare til en stigning på over 7 milliarder kroner om året.
Den daværende SR-regering tilsluttede sig ambitionen, der dog er ledsaget af en række opblødende tilføjelser, hvor det især understreges, at det ikke kun handler om forsvarsudgifternes størrelse, men også den måde, pengene bruges på.
Det amerikanske vink med vognstangen kommer på et skidt tidspunkt for Venstre-regeringen. Ud over de generelle økonomiske problemer med at finde penge til skattelettelser og andre ønsker i den borgerlige lejr slås regeringen i disse måneder med at finde penge til køb af nye kampfly som erstatning for de udslidte F-16-fly.
Her mangler der mange milliarder til nye og meget kostbare fly, og de penge er svære nok at finde for regeringen. Derfor kommer det amerikanske pres på et ubehageligt tidspunkt.
»Det er en usædvanlig klar amerikansk besked afleveret i en noget ’bulderbasseagtige’ tone. Det viser klart, at Danmark ikke længere kan dække sig bag argumenter om en særlig høj dansk effektivitet, mobile styrker og en høj parathed til at gå med i internationale operationer«, vurderer professor Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet. Han mener ikke, at det bliver muligt at spise USA og Nato af med en mindre stigning i det næste forsvarsforlig.
Henrik Breitenbauch, der er leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet, er enig i vurderingen.
»Det amerikanske pres opleves sikkert endnu hårdere bag lukkede døre. Beskeden er klar: Danmark gør det ikke godt nok. Jeg tror, at man skal se det nu også offentlige amerikanske pres som et udtryk for, at amerikanerne forbereder Nato’s næste topmøde i Warszawa i begyndelsen af juli. Der skal statsministeren mødes med de andre regeringschefer, og der er der – set fra USA’s synspunkt – brug for et klart signal om, hvilken vej budgettet vil bevæge sig i den næste forligsperiode«, siger Henrik Breitenbauch.
