Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Internationalt

Terrorvåben flyder frit i EU

Sidste år dræbte militante islamister 150 mennesker i Vesteuropa. Mange af våbnene var deaktiverede, købt transporteret lovligt rundt i Europa. For trods flere advarsler har EU endnu ingen lovgivning for deaktiverede våben.

Internationalt

Manglende lovgivning i EU har muliggjort, at en lang række våben lovligt og problemfrit har kunnet købes, klargøres og transporteres rundt i Europa af militante islamister og bruges til terrorangreb.

Det er sket på trods af gentagne advarsler til EU om, at tilsynet med såkaldte deaktiverede våben, som er blevet genaktiveret, er ude af kontrol.

Det viser en kortlægning af våbnene brugt ved terrorangrebene i Paris i januar og november 2015, som Politiken har foretaget i samarbejde med en række andre medier i det nystiftede netværk European Investigative Collaboration (EIC).

16 lovlige våben EIC har forsøgt at spore de i alt 45 våben, fundet af politiet i forbindelse angrebene. Heraf har 16 våben været 'deaktiveret' - modificerede krigsvåben, som er blevet gjort ukampdygtige, så de kun kan skyde med løse skud. Deaktiverede våben er lovlige at sælge og købe i EU, og med lidt våbensnilde kan disse geværer på bare en time gøres funktionsdygtige igen.

»Det er et kæmpe problem, og det har vi sagt i mange år. Men det er, som om det er strøget forbi EU«, siger direktør i Dansk Våbenhandlerforening Poul Erik Pedersen om den løse kontrol med deaktiverede våben.

Han efterlyser en fælles database til våbenregistrering i EU og strammere grænsekontrol i Schengen-området.

EU overhørte advarsler
Når det kan lade sig gøre at benytte tidligere deaktiverede våben ved terrorangreb, skyldes det, at våbnene smutter gennem det hul i lovgivningen, som EU gennem mange år – og trods gentagne advarsler om et mangelfuldt tilsyn med deaktiverede våben – har undladt at lukke.

Siden 2008 har eksperter og uafhængige undersøgere således flere gange advaret om risikoen for, at deaktiverede våben let kan gøres aktive igen og bruges til kriminalitet. I 2013 advarede Slovakiet specifikt politimyndighederne i de øvrige EU-lande om den samme fare, og i december 2014 fastslog endnu en omfattende evaluering af våbendirektivet, at deaktiverede våben »kan købes uden tilladelse i et medlemsland og fragtes til et andet land, hvor de modificeres til skarp ammunition«, og »bekymringer, rejst af medlemslande under denne undersøgelse, (understreger) behovet for handling«.

Justitsminister Søren Pind (V) skriver i en mail til Politiken, at man »fra dansk side støtter, at der på EU-niveau gennemføres effektive og gennemtænkte tiltag for at bekæmpe bl.a. ulovlige skydevåben«.

»Det kræver, at vi sikrer en høj grad af sporbarhed og en tilstrækkelig udveksling af oplysninger medlemsstaterne imellem. Der skal også være styr på deaktiverede våben, som kan reaktiveres«, skriver ministeren.

»Noget andet - men lige så vigtigt - er, at vi har fokus på EU’s ydre grænser. Det nytter ikke noget at højne sikkerheden omkring skydevåben i Europa, hvis ulovlige og uregistrerede skydevåben kan flyde ind fra lande uden for EU. I den forbindelse er effektivt politisamarbejde på tværs af EU en afgørende faktor«.

Ville inddrage viden

EU har hidtil forsvaret sin våbenpolitik med hensynet til åbne grænser og det frie marked. Men efter serieangrebet i Paris i november, har EU fremskyndet forhandlingerneom nye våbenregler, som efter planen skal vedtages før juli. Og selv om forslaget endnu er til forhandling, kommer det højst sandsynligt til at omfatte en bedre registrering af deaktiverede våben, forklarer Lucia Caudet, talsperson for Kommissær for EU’s indre marked El?bieta Bie?kowska.

Flere studier har påvist problemet med deaktiverede våben. Hvorfor sker der først noget nu?

»EU-Kommissionen har ønsket at søge solid viden om, hvordan man bedst forbedrer reglerne for deaktivering af våben. Der har vi vurderet, at konklusionerne fra de seneste studier skulle tages med i betragtning, før vi fremlagde vores forslag om at justere våbenreglerne«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce