Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Omkring klokken 8 sprang flere bomber ved Zaventem-lufthavnen i Bruxelles. Senere blev metrostationen Maelbeek også ramt af mindst én bombe. Kilde: Politiken TV / Tilrettelæggelse: Johannes Skov Andersen / Råmateriale: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eksperter: Terrorangrebene må have været nøje planlagt

Det tager lang tid at fremstille så kraftige bomber, som er blevet brugt ved angrebene i Bruxelles, mener flere terroreksperter.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Terrorangrebene i Bruxelles har krævet planlægning og nøje kendskab til sprængstoffer, vurderer den svenske terrorekspert, Magnus Ranstorp.

»Det er ikke nogen angreb, som gerningsmændene bare lige har kunnet beslutte sig for at udføre«, siger han.

Ved de to angreb - i lufthavnen Zaventem og metrostationen Maelbeek er mindst 34 mennesker blevet dræbt og flere end 100 såret.

Selv om belgisk politi først nu skal til at indlede sin efterforskning, er der flere ting, som allerede står klart. Heriblandt at bombeeksplosionerne i Zaventem-lufthavnen var særdeles kraftige. Både taget og væggene i afgangshallen blev kraftigt beskadiget.

I første omgang gælder det om at forhindre flere angreb

»Det er ikke lige til at fremstille så kraftige bomber. Det kræver, at man planlægger, hvilket sprængstof man skal bruge, at man kan få fat på det, og at man ved, hvordan bomberne skal fremstilles«, siger Magnus Ranstorp.

Kilde: AP Video Hub / RTL BELGIQUE

Flere involveret

En anden ting, der også står klart, er, at der har været adskillige mennesker involveret i at udføre terroraktionerne. Bombeeksplosionerne i lufthavnen og metrostationen Maelbeek skete mere eller mindre synkront. Også det tyder på en nøje planlægning.

»Gerningsmændene må have sagt til sig selv, at nu er tiden kommet til at udføre angrebene, og så kan de have udvalgt målene. Både lufthavnen og metrostationen er nemme at komme til. Mens bomberne har krævet planlægning at fremstille, har udførelsen af angrebene ikke været særligt svære. Men flere mennesker må have været involveret, og spørgsmålet er, om det har været en selvstændig celle eller en celle med overlap til andre celler i Belgien. En tredje mulighed er, at terroristerne slet ikke kommer fra Belgien, men er rejst til Bruxelles fra et andet land - måske Frankrig«, siger Magnus Ranstorp.

Han anser det dog for umiddelbart mest sandsynligt, at gerningsmændene har tilknytning til Belgien.

»En stor del af efterforskningen vil handle om at få klarlagt, hvordan gerningsmændene kender hinanden, og om de har kommunikeret med hinanden under angrebene«, siger Magnus Ranstorp.

Sammenhæng

Han vurderer det for sandsynligt, at angrebene har relation til arrestationen i fredags i Bruxelles af Salah Abdeslam, som fransk politi anser for at være den eneste overlevende terrorist fra angrebene i Paris i november sidste år.

Så sent som i weekenden advarede flere belgiske ministre om, at Salah Abdeslam sammen med andre medsammensvorne formentlig var i gang med at forberede et nyt terrorangreb, da de blev opdaget. Den belgiske indenrigsminister, Jan Jambon, påpegede direkte, at ødelæggelsen af denne celle kunne aktivere andre »sovende« celler i Bruxelles eller andre steder.

BELGIEN

I en analyse i online-magasinet New Statesman advarer Shiraz Maher, der er terrorforsker på King's College i Storbritannien, imidlertid om at tillægge arrestationen af Salah Abdeslam for stor betydning.

Han understreger ligesom Magnus Ranstorp, at terrorangrebene i Bruxelles må have krævet planlægning, der har taget længere tid end den lille uge, der er gået, siden Salah Abdeslam blev arresteret.

»Det er utænkeligt, at en celle ville have været i stand til at gå i aktion så hurtigt og konstruere så kraftige bomber inden for det tidsrum. Det er meget mere bekymrende, at dagens angreb indikerer eksistensen af et bredt terrornetværk i Belgien - et, som allerede var dannet og parat til at angribe lang tid før, at politiet fangede Abdesalam«, skriver han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Enorm politiopgave

Usikkerheden om, hvem man er oppe imod, gør også, at belgisk politi nu arbejder under massivt pres, vurderer Magnus Ranstorp.

»I første omgang gælder det om at forhindre flere angreb. Bruxelles er en af verdens mest internationale byer, og det er vigtigt at få sikret bygninger og steder, der kan anses for at være potentielle terrormål. Alene det er en massiv operation«, siger han.

Dernæst handler det om at finde ud af, hvem der stod bag angrebene. Her vil politiet ifølge Magnus Ranstorp blandt andet lede efter spor på gerningsstederne og undersøge, om gerningsmændene er blandt de dræbte eller sårede.

»Politiet vil desuden se, hvad der er blevet skrevet på chatfora, og om gerningsmændene har korresponderet med hinanden eller andre. Politiet vil angiveligt også tjekke ekstremister, som de allerede kender, og man kan nemt forestille sig, at der vil komme politirazziaer«.

Her står belgisk politi med en enorm udfordring, fordi det ekstremistiske milø er særligt stort i Belgien. Omkring 480 mennesker i Belgien har ifølge Magnus Ranstorp været i Syrien som hellige krigere, hvilket forholdsmæssigt gør Belgien til det land i Europa, der rummer flest hjemvendte Syriens-krigere. Derudover står omkring 1.000 mennesker på belgisk politis særlige overvågningsliste over mennesker, der kan udgøre en fare mod den nationale sikkerhed.

Kilde: Twitter / Evan Lamos

Politiet er vingeskudt

Denne enorme sikkerhedsudfordring kompliceres af, at belgisk politi blandt terroreksperter og europæiske efterretningstjenester anses for at være umådeligt vingeskudt.

»Deres arbejde bliver hæmmet af landets føderale system, som betyder, at hovedstaden Bruxelles er delt op i forskellige administrative enheder, hvilket giver nogle store strukturelle problemer«, siger Magnus Ranstorp.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han forudser, at belgisk polti i de kommende dage vil komme under stærk kritik for ikke at have forhindret de nye terrorangreb - specielt i betragtning af, at alarmklokkerne allerede ringede efter arrestationen af Salah Abdeslam i fredags.

»På nuværende tidspunkt er det svært at afgøre, om kritikken vil være berettiget eller uberettiget. Det afhænger af, om gerningsmændene viser sig at komme fra miljøer i Belgien, som belgisk politi burde have overvåget tæt, eller om de kommer helt andre steder fra - for eksempel fra udlandet«, siger Magnus Ranstorp.

Statsledere i en række lande fordømmer angrebene i Bruxelles og lover støtte til Belgien i kampen mod den internationale terrorisme. Kilde: politiken.tv / Redigering: Jakob Kyed Jakobsen

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden