Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Interview: »Hvorfor disse vanvittig dyre våbensystemer?«

Den russiske tone er blevet mere blid, men beskeden fra Moskva er klar: Danmark provokerer med deltagelsen i missilskjoldet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For 1 år siden truede han med at gøre København og fregatterne til mål for russiske atommissiler.

I dag anslår den russiske ambassadør i København, Mikhail Vanin, mere fredelige toner, men Ruslands bekymringer er ikke væk.

»Vi forstår fortsat ikke, hvorfor Danmark vil være med til at skabe problemer for hele planeten. Hvis I fortsætter med deltagelsen i missilskjoldet, var det åbenbart ikke Iran, som truede jer«.

Hvem mener Rusland missilskjoldet skal beskytte Europa imod?

»Skal jeg svare på det? Skal jeg svare på, præcis hvem missilforsvaret så er rettet mod? Det er meget svært at se, at det ikke er rettet mod Rusland. Der er ikke en trussel fra Iran, missilskjoldet er vendt mod Rusland. Der er ingen andre begrundelser for at fortsætte udbygningen af dette missilforsvar«.

Få måneder efter atomaftalen med Iran testede landet igen ballistiske mellemdistanceraketter. Nato’s eksperter vurderer, at missilerne om nogle år vil have en rækkevidde, så de kan nå København.

Samtidig frygter man, at enkelte missiler kan havne i hænderne på terrororganisationer som IS eller andre, der vil sende missiler mod Europa. Den trussel afviser Mikhail Vanin som en fantasifuld konstruktion.

Frygt for terrormissiler er useriøst

»Man kan umuligt tro på frygten for terrorangreb med missiler. Det vil kræve store økonomiske ressourcer, specialister og meget andet. Ingen terrororganisation har den kapacitet. Og hvis den endelig skulle være der, vil Nato opdage det i god tid. Helt seriøst – det er umuligt. Det er en vittighed at tro, at en gruppe islamistiske fanatikere kan udgøre sådan en trussel«. '

Nato har hele tiden understreget, at missilskjoldet ikke er vendt mod Rusland. Alliancen inviterede ved den formelle beslutning om det fælleseuropæiske missilskjold på topmødet i Lissabon i 2010 Rusland til at deltage i systemet, men ifølge ambassadør Vanin var forslaget ikke seriøst, og det byggede alene på »Washingtons og Nato’s præmisser«.

Heller ikke argumenter om, at missilskjoldet rent teknisk umuligt kan forhindre alle russiske missiler i at ramme de europæiske Nato-lande, gør indtryk i Moskva og ambassaden i Kristianiagade. Det kan ligne overdreven russisk angst, men her kommer de helt basale elementer i begrebet ’gensidig afskrækkelse’ eller ’evnen til gengældelsesangreb’ ind i billedet. Begge begreber var også kendt under den kolde krig som terrorbalancen.

Den bygger på, at Rusland på sin side ikke tør rette et altødelæggende ’førsteslags-angreb’ med atomvåben mod Nato, fordi Nato med sikkerhed vil kunne gengælde det i en skala, så store dele af Rusland også vil blive ødelagt. Tilsvarende forhindrer terrorbalancen et ’førsteslags-angreb’ fra Vesten mod Rusland, fordi russiske missiler så vil udslette store dele af Europa og USA.

Men den balance går ifølge Mikhail Vanin fløjten, hvis missilforsvaret, fjerner truslen om et russisk gengældelsesangreb. Dermed rykker fristelsen til at angribe Rusland nærmere i USA og Nato – frygter russerne. Og derfor har Rusland allerede sat alt ind på at kunne gennemtrænge missilskjoldet. Våbenkapløbet er i gang, og ifølge russerne gør missilforsvaret ikke Europa usårligt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ja, vi udvikler nye våben, naturligvis. Og jeg kan garantere, at vi kan opretholde det forspring i de næste 50 år. Men hvorfor skal vi skabe den slags vanvittig dyre systemer på begge sider? Hvorfor skal vi gøre verden mere usikker?«.

Men så er det, at Danmark og Vesten peger på Krim og udviklingen i Ukraine?

»Hør her: Krisen i Ukraine – nu er vi noget væk fra den aftalte dagsorden – den krise blev ikke skabt af Rusland. Vi ved, at folk i udlandet var aktive for at fremkalde denne såkaldte revolution i Kijev. Ukraine og Rusland er søsternationer gennem århundreder, men disse kræfter ville udvide den vestlige geopolitiske indflydelse i øst og – hvem ved – måske senere invitere Ukraine ind i Nato«.

Rusland beder om tillid

Er Rusland ingen trussel mod Baltikum eller Danmark?

»Har vi truet et land i Baltikum? Er der eksempler på det? Hvornår har Rusland været fjendtligt over for Danmark? Hvornår har vi gjort jer noget ondt? Historisk har vi forsvaret jer mod svensk ekspansion, mod tyske overgreb – hvornår har vores lande været fjender af hinanden? Aldrig, Rusland har aldrig truet Danmark. Jeg har allerede fortalt at, vi opfatter Danmark som et lille fredeligt land med en befolkning, der gerne tænker sig om«.

Men hr. ambassadør, De sagde i Jyllands-Posten for 1 år siden, at de danske fregatter og Danmark vil blive et mål for russiske missiler – atommissiler – hvis Danmark deltager i missilforsvaret?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi har sagt mange stærke ord til hinanden. Nu er det tid til at tænke over en anden løsning og skabe tillid mellem hinanden i stedet for fortsat at true hinanden. Det fører ingen steder hen«.

Kan jeg forstå det som en undskyldning for de tidligere udtalelser eller trusler?

»De er en provokatør – det kan jeg høre. Jeg har sagt det, lad os lade være med at true hinanden. Vi skal finde et fælles sprog og arbejde til fordel for vores nationer. Det russisk-danske forhold vil blive bedre uden dansk deltagelse i missilforsvaret, meget bedre«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden