Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Island. Piratpartiet fik tre mandater i Altinget ved valget for tre år siden, nemlig fra venstre Birgitta Jónsdóttir,  Ásta Guðrún Helgadóttir og Helgi Hrafn Gunnarsson. Nu stormer de fremad i meningsmålingerne.
Foto: Birgir Thor Hardarson (Arkiv)

Island. Piratpartiet fik tre mandater i Altinget ved valget for tre år siden, nemlig fra venstre Birgitta Jónsdóttir, Ásta Guðrún Helgadóttir og Helgi Hrafn Gunnarsson. Nu stormer de fremad i meningsmålingerne.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Narko-, porno- og 'hjælp Snowden'-partiet står til at tage magten i Island

Piratpartiet er Islands svar på Alternativet i Danmark. Det står til at vinde valget til efteråret som en protest mod statsministerens skattetænkning.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ifølge de seneste meningsmålinger vil 43 procent af islændingene stemme på Piratpartiet, når der efter planen skal afholdes nyvalg til efteråret, og holder den tendens, vil partiet blive den suverænt største vinder.

Islændingene vil dermed efter al sandsynlig få en regering domineret af et parti, som afviser at have en partileder, og hvis største mærkesager hidtil blandt andet har været, at Island skal give asyl til whistlebloweren Edward Snowden, at pornografi skal være tilladt – hvilket det i streng juridisk forstand stadig ikke er i Island – og at det skal være straffrit at have narko på sig til eget forbrug.

Den massive opbakning til Piratpartiet er et resultat af, at de såkaldte Panama-papirer afslørede, at Islands statsminister, Sigmundur David Gunnlaugsson, havde skjult store summer i skattely uden for landet.

Hvis det fortsætter som nu, kan man ikke kalde Island for et demokrati længere

Det har gjort store dele af befolkningen rasende, og i denne uge måtte Sigmundur David Gunnlaugsson overlade statsministerposten til sin landbrugs- og fiskeriminister, Sigurdur Ingi Johannsson.

Men det har ikke kunnet stoppe vreden, og tusindvis af mennesker har i den forløbne uge demonstreret hver aften foran Altinget i hovedstaden Reykjavik og krævet regeringen afsat, så helt nye politikere kan komme til, der hverken har tråde tilbage til det store finanskrak i 2008 eller til den seneste skandale.

Protest

I denne stemning af dybfølt folkelig ophidselse har Piratpartiet pludselig rejst sig som en islandsk vulkan, og i mange vælgeres øjne er det en fordel, at partiet for kun tre år siden blev valgt ind i Altinget med tre mandater.

Det gør dem uplettede, samtidig med at partiets antiautoritære stil nu ses som et attraktivt modstykke til den gamle politiske elite.

Et af partiets tre parlamentsmedlemmer er den kun 26-årige Ásta Guðrún Helgadóttir, og hun indrømmer gerne, at partiet ikke har den store parlamentariske erfaring.

»Vi må lære hen ad vejen. Det er jo også, hvad de andre partier gør. De siger det bare ikke højt, hvilket måske også er en af grundene til, at det er gået så galt her i Island. Man kan ikke lære at blive minister på universitetet. I det job må man prøve sig frem hele tiden, og det er også, hvad vi har tænkt os at gøre«, siger hun.

I hendes øjne er Island på den ene side meget liberalt – særlig i økonomisk forstand – og på den anden side meget konservativt. Ásta Guðrún Helgadóttir mener, at denne dobbelthed betyder, at man er bange for at tage en konfrontation, og at det er en af forklaringerne på, at overmodige forretningsmænd var ved at køre landet i sænk op til finanskrisen, og at landets statsminister placerede penge i skattely. Islændingene har aldrig forstået at sige ordentligt fra, mener hun.

»Island er ligesom historien om den fulde onkel, der er til børnefødselsdag, hvor alle lader, som om onklen ikke er der. Det må vi ændre nu«, siger hun.

Bredt fænomen

Selv om den pludselige vælgeropbakning har fået Piratpartiet til at fremstå som et islandsk fænomen, er partiet en del af en større global tendens. Piratpartiet i Island føler sig beslægtet med partiet af samme navn i Sverige, men også med Alternativet i Danmark foruden den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders i USA, den græske premierminister Alexis Tsipras og hans parti Syriza samt det spanske parti Podemos.

Hvis Piratpartiet vinder regeringsmagten i Island, er det store spørgsmål, hvem der skal være statsminister. Ásta Guðrún Helgadóttir vil ikke udelukke, at det kan blive hende.

»De to andre nuværende parlamentsmedlemmer af vores parti har klart sagt, at de ikke vil«, siger hun.

Vil du gerne være Islands næste statsminister?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ja, hvorfor ikke. En statsministers opgave er at koordinere og tage ansvar for andre. Jeg var med til at organisere lokalvalget i Reykjavik og har derfor allerede erfaring med at lede«.

Kælderlejlighed

Egentlig havde Ásta Guðrún Helgadóttir aftalt at mødes en aften med Politiken i nærheden af Altinget. Men en halv time inden interviewet sender hun en sms om, at hun er så »udmattet«, at hun har været nødt til at gå hjem. Derfor kommer interviewet i stedet til at foregå i hendes lille lejlighed, som ligger i kælderen i en stor villa i udkanten af Reykjavik. Hendes hjem ligner en studenterbolig – kun lige stor nok til at rumme en seng, et spisebord og et tekøkken.

Ny forfatning

Ásta Guðrún Helgadóttir er uddannet historiker, hvilket også har været med til at forme hendes politiske holdninger.

»Hvis vi vinder valget, vil en af vores hovedprioriteter være at udarbejde en ny forfatning, fordi den nuværende stort set er en afskrift af den danske fra dengang, vi fik selvstændighed. Vi er nødt til at tilpasse den islandske forhold og få nogle stærkere kontrolmekanismer, så vi bl. a. kan undgå en gentagelse af den situation, som Island står i nu«, siger hun.

Derudover vil partiet gøre mere for at beskytte en udbytning af naturen og sikre større åbenhed i statsadministrationen. Partiet ønsker også en afstemning om, hvorvidt Island skal fortsætte forhandlingerne om et medlemskab af EU.

Hvilken økonomisk politik vil I føre?

»Lige nu ligger vores prioritet ikke på den økonomiske politik. Vi har et fundamentalt princip om, at skatter skal bruges til at bygge skoler og hospitaler og til at imødekomme fælles behov«.

Hvad vil I gøre for at sikre investeringer i Island?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Virksomheder vil under alle omstændigheder lave investeringer. Markedet fungerer mere eller mindre af sig selv. Vi bryder os ikke om store virksomheder og ser gerne flere små og mellemstore virksomheder. Men vores fokus vil være, at folk skal kunne bo og leve i Island, for det er i sidste ende det, der holder landet oppe. Islands problem er, at mange ikke har lyst til at bo her. Unge mennesker tager væk, fordi lønningerne er dårlige, og det er svært at få råd til at studere. Det er den udvikling, vi vil vende«.

Det lyder meget idealistisk og også som en politik, der nemt kan skabe økonomisk ustabilitet?

»Vi har ikke noget valg. Hvis det fortsætter som nu, kan man ikke kalde Island for et demokrati længere, men for en bananrepublik. Noget af vores politik lyder måske barnligt, men det betyder ikke, at man ikke skal gøre det. Tænk bare på EU-systemet. Det er også ekstremt idealistisk. Og ja, ikke alt er lykkedes, men det fungerer alligevel. Derudover skal man ikke glemme, at det også er en ideologi at være konservativ og imod forandring«, siger Ásta Guðrún Helgadóttir.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden