Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Volodymyr Grojsman, der har en fortid som borgmester i byen Vinnytsja, står til at blive Ukraines første jødiske regeringschef.
Foto: Sergei Chuzavkov/AP

Volodymyr Grojsman, der har en fortid som borgmester i byen Vinnytsja, står til at blive Ukraines første jødiske regeringschef.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny regering i Ukraine møder skepsis, allerede inden den er på plads

Præsidentens våbendrager, Volodymyr Grojsman, står til at blive leder af en ny regering, hvor det er sparsomt med reformkræfter.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter to måneders politisk dødvande synes Ukraine meget tæt på at få en ny regering.

Mange iagttagere tvivler dog på, at den bliver mere stabil eller mere reformvenlig end den foregående.

Den 38-årige, management-uddannede Volodymyr Grojsman står til at blive ministerpræsident. Han ses som præsident Petro Porosjenkos våbendrager og har først og fremmest ’chokoladekongen’ Porosjenko at takke for en politisk karriere, der har omfattet otte år som borgmester i byen Vinnytsja, en post som viceministerpræsident og senest halvandet år som formand for parlamentet.

Grojsman er ikke kendt som reformmodstander, f.eks. fik han gode skudsmål som borgmester. Men han ses heller ikke som en mand, der er parat eller i stand til at gøre op med den omfattende korruption, de politiske studehandler og den store politiske indflydelse til stenrige oligarker, som Ukraine har været berygtet for lige siden Sovjetunionens opløsning og landets uafhængighed for 25 år siden.

Reformfolkene er væk

Formodningen om en højst moderat reformivrig regering styrkes af, at alle de mest kendte reformfolk fra den afgående ministerpræsident Arsenij Jatsenjuks regering er væk. Blandt dem den USA-fødte finansminister Natalija Jaresko, der har gode forbindelser til den amerikanske regering og var Vestens favorit til at afløse Jatsenjuk som regeringschef.

Ny finansminister bliver den 40-årige Oleksandr Danyljuk, der kommer fra en post som vicechef for Porosjenkos administration. Danyljuk har tidligere arbejdet som børsmægler og investeringsrådgiver, som seniorkonsulent for rådgivningsfirmaet McKinsey i London og som rådgiver for den tidligere præsident Viktor Janukovitj, men selv i Ukraine har tilsyneladende de færreste nogensinde hørt hans navn før.

»Formentlig kan denne regering holde sig ved magten i 6 til 12 måneder. Men jeg tror absolut ikke på disse menneskers reform-formåen«, noterer en af de stærke reformtilhængere i parlamentet, den tidligere graverjournalist Sergej Lesjtjenko.

Alternativet er nyvalg

Endnu tirsdag blev der forhandlet om de sidste ministerposter, men den almindelige forventning er, at parlamentet godkender den nye regering en af de nærmeste dage.

Med tanke på de omfattende politiske forviklinger, efter at et flertal i parlamentet 16. februar erklærede sig utilfreds med Jatsenjuk-regeringens indsats, men ikke samlede stemmer nok til at vælte den, er det dog ikke helt givet, at den nye regering kan samle de nødvendige 226 ud af totalt 450 mandater i parlamentet.

Lykkes det ikke, vil Porosjenko formentlig blive tvunget til at udskrive valg i utide, hvilket begge partier meget gerne vil undgå. Ifølge en nylig meningsmåling fra analyseinstituttet KMIS står Porosjenko-blokken kun til 6 pct. af stemmerne, mens Folkefronten ligger langt under spærregrænsen på 5 pct.

De to partier er blevet upopulære både blandt vælgere, som i hvert fald på kort sigt lider under de økonomiske reformer, der trods alt er blevet gennemført, og andre vælgere, der havde håbet på et nyt Ukraine efter Majdan-revolutionen i februar 2014. I stedet har man fået flere af de indbyrdes magtkampe, politiske handler bag kulisserne og tvivlsomme økonomiske dispositioner, som også de tidligere regeringer var kendt for.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mismodet breder sig

Det politiske mismod er ikke blevet mindre af den nylige folkeafstemning i Holland, hvor man sagde nej til Ukraines associeringsaftale med EU. Eller af Panama-lækagen, som afslørede, at Porosjenko havde etableret et selskab for sin chokoladekoncern på de Britiske Jomfruøer, samtidig med at krigen rasede i det østlige Ukraine. Eller af at samme krig på det seneste er blusset noget op igen.

Det er langtfra givet, at den nye regering bliver mere stabil end den foregående. Dels har den kun et meget spinkelt flertal bag sig. Dels kan Folkefronten på nogle områder tænkes at ville give igen for, hvad man ser som Porosjenko-blokkens svigt over for Jatsenjuk-regeringen.

At der nu etableres en ny regering, vil dog blive mødt med lettelse i vestlige hovedstæder og formentlig få IMF til at frigive et lån på omregnet 11 milliarder kroner, der har været indefrosset siden oktober. Om IMF også frigiver resten af en lånepakke på totalt 114 milliarder kroner, vil afhænge af den nye regerings reformiver.

»Den største bekymring i forhold til en Grojsman-regering er, at den formentlig vil vise sig mindre reformvenlig og mindre kompetent«, skriver den svenske økonomiprofessor Anders Åslund, der har rådgivet flere ukrainske regeringer, i en analyse for den amerikanske tænketank Atlantic Council.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden