Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
NATO. Danmark er parat til at sende 150 soldater til Estland som del af en britisk bataljon. Bidraget vil være en del af Nato’s udstationering af op til 6.000 soldater nær Rusland.
Foto: NIELS HOUGAARD (arkiv)

NATO. Danmark er parat til at sende 150 soldater til Estland som del af en britisk bataljon. Bidraget vil være en del af Nato’s udstationering af op til 6.000 soldater nær Rusland.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark vil sende 150 soldater til Baltikum

Danmark er parat til at sende 150 soldater til Estland som del af en britisk bataljon. Bidraget vil være en del af Nato’s udstationering af op til 6.000 soldater nær Rusland.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et kompagni danske soldater plus en række støttefunktioner skal ifølge forsvarets planer allerede næste år udstationeres i et baltisk land. Sammen med britiske soldater skal de være med til at afskrække præsident Putin og Rusland fra at fortsætte den aggressive sikkerhedspolitik, som har ført til annekteringen af halvøen Krim og krigen i det østlige Ukraine.

Folketingets Udenrigspolitisk Nævn er endnu ikke blevet orienteret om beslutningen, der skal træffes før Nato’s topmøde i Warszawa i starten af juli, men en række centrale kilder i forsvaret bekræfter over for Politiken, at planlæggerne arbejder med detaljerne i udsendelsen. Der vil formentlig blive tale om udstationering i Estland, som sammen med Letland har den længste grænse til Rusland.

Ud over de tre baltiske lande planlægger Nato at sende soldater til Polen, Rumænien og Bulgarien. Planen er, at der skal udstationeres en bataljon soldater i hvert af de seks lande svarende til i alt op mod 6.000 mand. USA har allerede meddelt, at landet sender op til 5.000 soldater ekstra til Europa, mens Danmark og de øvrige medlemslande endnu ikke officielt har besluttet sig.

Jeg forudser derfor også, at Danmark bidrager solidarisk til Nato’s initiativ

En troværdig afskrækkelse af Rusland

I dag mødes Nato’s udenrigsministre i Bruxelles, hvor bl.a. en troværdig afskrækkelse af Rusland er på dagsordnen. På et pressemøde i går bekræftede Nato’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, at beslutningen om antallet af soldater – og ikke mindst fra hvilke lande – er en central del af forberedelserne til topmødet.

»Det er rigtigt, at der er optioner på bordet, som vores militære rådgivere har lagt frem. Jeg kan bekræfte, at vi diskuterer muligheden for en model med en bataljon i hvert af et antal østlige lande. De baltiske stater er blandt de lande, vi taler om. Det er meget vigtigt, at der bliver tale om en multinational tilstedeværelse. Det er vigtigere end selve størrelsen af de udsendte styrker«, sagde Stoltenberg.

Nato bruger altid betegnelsen persistent rotation – vedvarende rotation – om udstationeringen, fordi Nato ifølge en aftale med Rusland ikke fast må have tropper i de østeuropæiske medlemslande.

Men det ordvalg formilder ikke Moskva, der er stærkt utilfreds med Nato’s modsvar på Ruslands fremfærd i Ukraine. Forholdet mellem Nato og Rusland har ikke været dårligere siden Murens fald.

Alligevel mener leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet Henrik Breitenbauch ikke, at dansk deltagelse vil udløse målrettet vrede fra Rusland. »Det vil understrege det danske kursskifte over for Rusland siden 2014, men der er trods alt tale om et dansk bidrag til en fælles Nato-beslutning, så russerne vil nok ikke pege specifikt på Danmark«, siger han.

Forsvarsminister Peter Christensen (V) understreger i en mail betydningen af sikkerhed for Danmarks østlige allierede og fortsætter: »Jeg forudser derfor også, at Danmark bidrager solidarisk til Nato’s initiativ om fremskudt tilstedeværelse i et af de baltiske lande. Hvad Danmark skal bidrage med, er endnu ikke afklaret. Det afhænger bl.a. af de kommende beslutninger i Nato, men skal naturligvis også ses i tæt sammenhæng med forsvarets øvrige opgaver«.

Forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen (S), understreger, at han ikke kender de aktuelle planer: »Det er klart, at der er et øget russisk aktivitetsniveau, og vi har fra dansk side et særligt fokus på Baltikum, men der skal være meget klare og præcise argumenter, hvis vi skal deltage i sådan en styrke«.

Marie Krarup fra Dansk Folkeparti er mindre forsigtig: »Det er en naturlig ting for Danmark, og samtidig har vi et tæt forhold til de baltiske lande«.

Er du nervøs for en russisk reaktion?

»Vi har et forsvar for at vise styrke«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden