Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Afskrækkelse. USA er parat til at deltage i permanent udstationering af kamptropper fra Nato i Central- og Østeuropa. Her ses amerikanske kampvogne under en øvelse i Georgien i sidste uge.
Foto: Shakh Aivazov/AP

Afskrækkelse. USA er parat til at deltage i permanent udstationering af kamptropper fra Nato i Central- og Østeuropa. Her ses amerikanske kampvogne under en øvelse i Georgien i sidste uge.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nato i svær debat om nye baser: Hvor mange soldater mod øst?

Polen, Rumænien og Bulgarien vil også have permanente og multinationale Nato-styrker, når de baltiske lande får det. Balancen i forhold til Rusland er den sværeste siden den kolde krig.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med kun halvanden måned til et afgørende topmøde i Warszawa, er verdens stærkeste militæralliance nu ved at lægge sidste hånd på planer om permanent udstationering af tusinder af soldater i Central- og Østeuropa.

Danmark kommer efter alt at dømme til at deltage i en af de multinationale bataljoner, som Nato allerede næste år vil udstationere i de tre baltiske stater.

Jeg kan forsikre, at USA kommer til at deltage i denne styrkede tilstedeværelse i Østeuropa

Den nordatlantiske alliances medlemslande diskuterer i øjeblikket intenst, om der også skal placeres soldater på permanent basis i Polen, Rumænien og Bulgarien.

Ifølge Politikens oplysninger kommer danske soldater til at deltage som del af en britisk ledet bataljon, formentlig i Estland. USA bekræfter samtidig, at amerikanske soldater også skal indgå i de nye styrker i østlandene.

»Størrelsen og placeringen af disse tropper er endnu ikke besluttet. Men jeg kan forsikre, at USA kommer til at deltage i denne styrkede tilstedeværelse i Østeuropa«, siger den amerikanske Nato-ambassadør, Douglas Lute, til Politiken.

USA sender »kampklare« tropper

Forsvarsalliancens oprustning i Østeuropa bliver det hidtil klareste bevis på det stærkt forværrede forhold til Rusland, der har eksisteret siden russernes annektering af den ukrainske halvø Krim.

Forholdet er til diskussion, når de 28 Natolandes udenrigsministre i dag mødes som led i forberedelserne til et afgørende topmøde i Warszawa 8. juli.

Vi er netop nu i fuld gang med en proces, hvor de detaljer skal besluttes. Jeg ønsker ikke at sige noget, der kan skabe misforståelser

Inden da vil medlemslandenes forsvarsministre også mødes i næste måned for at fastlægge præcis hvor mange soldater, der skal udstationeres permanent, og i hvilke østlande. Men det står allerede nu klart, at Nato’s første permanente baser med kampsoldater i Østeuropa siden den kolde krig bliver en realitet.

»Vi har de seneste to år øget antallet af militærøvelser i Central- og Østeuropa. Både på land, til vands og i luften har det haft til formål at berolige de østlige Natolande«, siger Douglas Lute.

»Det, vi vil gøre i Warszawa, er at gå fra øvelser til en mere permanent tilstedeværelse. Man kan også sige, at vi går fra beroligelse til afskrækkelse. Nato vil udstationere kampklare tropper på en mere permanent basis«, siger han.

Polen presser på for at få soldater

Forud for de kommende dages ministermøder bekræfter alliancens generalsekretær, Jens Stoltenberg, ligeledes, at Nato’s militære planlæggere er kommet meget langt med forberedelserne. Han siger også, at de baltiske lande vil blive omfattet – men Stoltenberg tør ikke sige mere i øjeblikket.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

»Vi er netop nu i fuld gang med en proces, hvor de detaljer skal besluttes. Jeg ønsker ikke at sige noget, der kan skabe misforståelser eller gøre den proces her i Nato sværere«, siger nordmanden.

TV:»Russerne vil stikke kniven så langt ind de kan«

Politikens udlandsredaktør Michael Jarlner har mødt regeringens såkaldte 'udenrigsgransker' Peter Taksøe-Jensen til en samtale om Rusland som det nye fjendebillede og Danmark som arktisk stormagt. Kilde: Politiken / Tilrettelæggelse: Johannes Skov Andersen og Michael Jarlner / Foto: Jakob Kyed

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Generalsekretærens forsigtighed skyldes, at udstationeringen af potentielt op til 6.000 kampsoldater fra en række medlemslande stadig er et kontroversielt og følsomt emne. Både fordi, at Rusland ser beslutningen som en provokation, og fordi at flere af alliancens østlige lande presser på for at få udsendte styrker.

De baltiske lande er umiddelbart de vigtigste, men Polen insisterer kraftigt. Og hvis Polen skal have en styrke, så vil Rumænien og Bulgarien også

»Der ligger forslag fra de militære rådgivere om 3 til 6 bataljoner. De baltiske lande er umiddelbart de vigtigste, men Polen insisterer kraftigt. Og hvis Polen skal have en styrke, så vil Rumænien og Bulgarien også«, siger en højtstående diplomat i Nato’s hovedkvarter.

Eftersom det afgørende topmøde kommer til at foregå i Polens hovedstad, er det svært at forestille sig, at polakkerne ikke får deres vilje om en ambitiøs udstationering i 6 medlemslande. Men beslutningen er ikke helt nem i en situation, hvor temperaturen i forholdet til Rusland i forvejen ligger langt under nulpunktet.

Alle Nato-landene har erkendt behovet for en markering over for den russiske præsident, Vladimir Putin, der efter alliancens mening opfører sig stadig mere »aggressivt og selvhævdende«. Samtidig er en række allierede dog bekymrede for, at Nato selv risikerer at medvirke til en farlig optrapning i både øst og vest.

»Vi er nødt til at demonstrere styrke nu. Men Rusland er stadig Nato’s og Europas største og stærkeste nabo. Så vi er nødt til samtidig at gøre alt for stadig at kunne tale med russerne«, siger den amerikanske ambassadør, Douglas Lute.

Pagt med Rusland brudt sammen

Også generalsekretær Stoltenberg understreger igen og igen, at Nato »ikke ønsker nogen konfrontation« med Rusland.

»Det er i alles interesse at undgå et nyt våbenkapløb«, siger han.

Ikke desto mindre er det netop, hvad udviklingen begynder at ligne.

Det historiske partnerskab mellem Nato og Rusland, som blev skabt for snart 20 år siden, er stort set brudt sammen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mens Nato raser over russernes opførsel i Ukraine og russiske flys »provokerende« flyvninger over for eksempel Østersøen, så anklager Moskva Nato for at bryde aftalen om ikke at placere kampstyrker permanent nær hinandens grænser.

Alliancen forsvarer sig med henvisning til, at Nato-Rusland-pagten taler om placering af »substantielle styrker«.

»Intet af det omfang, som vi diskuterer nu, kan kaldes ‘substantielt’. Det er langt under det niveau, der tales om i aftalen. Denne forøgelse af vores tilstedeværelse i de østlige medlemslande bryder ikke nogen aftaler«, siger Jens Stoltenberg.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden