Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Konflikt. Nato overvejer at opruste nær Rusland, men hvordan spiller Nato med musklerne uden at virke for truende?
Foto: ANITA GRAVERSEN (arkiv)

Konflikt. Nato overvejer at opruste nær Rusland, men hvordan spiller Nato med musklerne uden at virke for truende?

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Balance: Troværdig, men ikke truende

Forholdet mellem Nato og Rusland danser på en knivsæg.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvordan kan Nato over for Rusland optræde på en måde, der på den ene side er så overbevisende, at russerne ikke forsøger sig med en form for snigende invasion i de baltiske lande uden samtidig at vise så stor styrke, at generalerne i Moskva med en vis ret kan frygte et vestligt overraskelsesangreb?

Nogenlunde det regnestykke bakser Nato’s militære planlæggere og medlemslandenes ambassadører i det indflydelsesrige Nordatlantiske Råd, der styrer Nato mellem diverse ministermøder, med.

De østeuropæiske medlemslande, der har mest grund til at frygte russisk aggression, har siden Krim forlangt tilstedeværelse af Nato-tropper mod øst.

Det ønske blev opfyldt, da USA straks sendte et kompagni soldater til de tre baltiske lande. Senere er øvelser til lands, til vands og i luften blevet intensiveret, og den fælles ’air policing’ i landenes luftrum er forstærket.

Reelt vil ingen af disse ting have nogen militær effekt, hvis Rusland skulle angribe de tre lande med fuld styrke, og der vil gå relativt lang tid, før forstærkningerne vil være fremme, men militære eksperter tillægger alligevel den slags symbolske håndsrækninger betydning, fordi de vil have en såkaldt tripwire eller snubletrådseffekt.

6.000 soldater med deres materiel vil derimod ikke forrykke den egentlige militære magtbalance

Tanken er, at hvis bare en Nato-soldat fra f.eks. USA eller Danmark bliver dræbt af russerne, kan resten af Nato ikke undslå sig for at udløse den såkaldte musketered og omgående komme det invaderede land til hjælp med fuld styrke. Man kunne også tale om, at soldaterne bruges som en slags frivillige gidsler, hvor deres tilstedeværelse i det udsatte land skal skabe tillid hos politikere og befolkning til, at resten af Nato ikke i den sidste ende vil lade dem sejler deres egen sø frem for at starte en storkrig.

»Men der er en diskussion om, hvor grænsen går for denne ’troværdige afskrækkelse’ – altså hvor mange soldater der skal til for at opnå den effekt, at Rusland så ikke vil forsøge sig«, forklarer lederen af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet Henrik Breitenbauch.

Det er her, Nato nu vil skrue op ved at stationere op til 6.000 soldater i landene i stedet for langt færre soldater kombineret med øvelser.

Rusland må ikke føle sig truet

6.000 soldater med materiel vil derimod ikke forrykke den egentlige militære magtbalance i området. Rusland vil fortsat være i stand til at overvinde en så begrænset Nato-styrke. Derfor er spørgsmålet – set fra både de udsatte lande og resten af Nato – hvorfor man ikke i stedet stationerer massive troppestyrker og materiel i divisionsstørrelse, så man bliver mere ligeværdig i militær slagkraft.

»Det er der ingen, der forestiller sig bliver tilfældet, fordi en så stor styrke fra russisk side ikke vil blive opfattet som afskrækkelse, men derimod som en trussel. Her skal man være opmærksom på, at Skt. Petersborg ikke ligger langt fra den russiske grænse til Estland«, siger Henrik Breitenbauch.

Ifølge Politikens oplysninger har Nato’s militærkomite indstillet, at der stationeres en bataljon i seks lande i den østlige del af alliancen. Fra Estland, Letland og Litauen i nord over Polen og til Rumænien og Bulgarien i syd.

Hverken Ungarn eller Slovakiet, der begge grænser op til Ukraine, vurderes at være voldsomt udsat for en mulig russisk aggression, og forbindelserne til de to lande gør en hurtig overflytning af styrker fra især Tyskland mulig. Samtidig råder Rusland over en ’fredsbevarende’ styrke i Transdnjestr i Moldova, der ligger umiddelbart nord og øst for Rumænien.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden