Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Foto: BRINKMANN MIE
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ellemann om Nato-oprustning i Østeuropa: »Der er en åbenlys risiko for, at det går galt«

Det er risikabelt, men samtidig meget nødvendigt, når Nato vil opruste nær den russiske grænse.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den militære optrapning mellem Nato og Rusland er langt farligere i dag, end den var under den kolde krig.

Det siger tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, efter Politiken i dag kan fortælle om Natos planer om at udstationere op mod 6.000 tropper i de baltiske lande og Østeuropa nær den russiske grænse.

»Der kan meget let ske et uheld. Efter den kolde krig lavede man det, der hed 'tillids- og sikkerhedsskabende foranstaltninger', hvor man prøvede at dæmpe risikoen ved at have åbenhed og kontakt med hinanden, udveksling af informationer, oplysning om militære manøvrer og observatører under manøvrerne. Alle de ting er desværre blevet skrottet af russerne«, siger Uffe Ellemann-Jensen.

»Der er en åbenlys risiko for, at det går galt på et tidspunkt, når en eller anden tosset russisk pilot kommer for tæt på et eller andet, eller hvis én trykker på en aftrækker ved en fejltagelse. Der er en helt åbenlys risiko for, at det sker, og så kan man håbe, at der er nogen, der vil tænke sig godt om i Moskva«, siger han.

Kilde: Politiken / Johannes Skov Andersen og Michael Jarlner

Danmark er potentielt militært mål

På trods af risikoen støtter Uffe Ellemann-Jensen fuldt ud planerne om at sende tropper østpå, hvis man skal have mulighed for at reagere på en eventuel russisk aggression, som man så det på Krim forrige år. De militære tiltag, som Vesten allerede har taget i Østeuropa - oprettelsen af en særlig Nato-udrykningsstyrke og amerikanernes udstationering af tunge kampvogne - vil nemlig ikke kunne reagere hurtigt nok i nødstilfælde.

At Danmark tilsyneladende vil bidrage med 150 mand i en britisk bataljon er også en indlysende rigtig beslutning, mener Ellemann-Jensen, selv om han ikke er imponeret over det danske bidrag, som han kalder »et skrabet kompagni«.

Vil Rusland reagere på det her? Ja, det vil de muligvis på en eller anden måde. Men det er den risiko, man må løbe

»Selvfølgelig skal Danmark være med. Danmark var en frontlinjestat under den kolde krig, men det er vi ikke længere. I dag er det de baltiske lande og Polen, der er frontlinjestater, og derfor skal vi selvfølgelig være med til at give den sikkerhed, som vi selv nød godt af dengang«, siger han.

Men når Danmark går ind i sådan noget her, er vi så ikke med til at legitimere Danmark som et potentielt militært mål?

»Det er vi da allerede, det kan der ikke være noget overraskende i. Selvfølgelig er vi det«.

»Vil Rusland reagere på det her? Ja, det vil de muligvis på en eller anden måde. Men det er den risiko, man må løbe. Hvis vi ikke demonstrerer en vilje til at tage Artikel 5, altså Natos musketéred, alvorligt, så vil det være en invitation til Putin og kompagni til at foretage endnu flere eventyr«.

Vigtigt med tiltro til Natos musketéred

Ellemann-Jensen understreger vigtigheden af et umisforståeligt Nato-svar på den russiske aggressivitet og mener ikke, at der er andet at gøre end at sende tropper. For den fælles musketéred blandt Nato-landene – altså princippet om, at et angreb på ét medlemsland er et angreb på alle medlemslande – er en af de stærkeste militært afskrækkende værktøjer, koalitionen har, og derfor er det vigtigt at signalere, at man vil stå fast på netop det princip.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»En ting er at få russerne til at tro på, at vi mener det alvorligt med Artikel 5, men noget andet er, at vores egne Nato-medlemmer, balterne og polakkerne, de skulle jo også gerne tro på det. Ellers kan de risikere at fare ud i et eller andet drastisk«.

Som udenrigsminister gjorde Uffe Ellemann-Jensen Baltikum til et helt central fokuspunkt i dansk udenrigspolitik. Dengang var Danmark med til at oprette det baltiske forsvarsakademi i Estland og deltog i regelmæssige militære samarbejder med de baltiske lande. Siden da er regionen nedprioriteret i Danmark.

ANALYSE

»Jeg er meget skuffet over, at man har droslet ned på engagementet. Det er noget, der er sket i de seneste 10-15 år. Vores ambassader er jo efterhånden skåret ned til en enkelt mand og et par studenter. Jeg er virkelig skuffet over, at det også er blevet ramt af den sparekniv, der har ramt både forsvar og diplomati. Det, mener jeg, er meget forkert, for der vil blive stillet større krav til alle landene rundt om Østersøen i de kommende år«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden