Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Østflanke. Baltiske lande vil byde det velkommen, hvis Danmark gør alvor af at sende et kompagni soldater som del af Nato's nye permanente bataljoner. Her ses danske soldater under en øvelse i Litauen i 2014.
Foto: Mindaugas Kulbis/AP

Østflanke. Baltiske lande vil byde det velkommen, hvis Danmark gør alvor af at sende et kompagni soldater som del af Nato's nye permanente bataljoner. Her ses danske soldater under en øvelse i Litauen i 2014.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Baltisk begejstring: »Vidunderligt«, hvis der kommer danske soldater

Danmark følger en god tradition, hvis vi placerer styrker i et baltisk land som led i Natos nye satsning, siger ministre fra baltiske lande.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis Danmark gør alvor af at sende et kompagni soldater til de baltiske lande som del i Nato’s styrkede østforsvar, så vil det blive modtaget med stor glæde hos vore østlige naboer.

Det siger ministrene fra to af de baltiske lande, Letland og Litauen, til Politiken under et møde med ministre fra alle den vestlige forsvarsalliances medlemslande.

»Det ville være en vidunderlig ting«, siger Litauens udenrigsminister, Linas Linkevicius.

Det vil følge en virkelig god tradition, hvis Danmark som en sand allieret kommer med i det her

Hans lettiske kollega, Edgars Rinkevics, kalder det også en »rigtig god idé«, hvis Danmark beslutter at sende soldater ud til vores nabolande på den østlige side af Østersøen.

»Intet er besluttet endnu. Men vi har gode erfaringer med det baltisk-danske forsvarssamarbejde, som har eksisteret siden begyndelsen af 1990’erne. Vi har også arbejdet godt sammen i forskellige Nato-styrker. Det er en virkelig god basis, et godt grundlag for en dansk militær tilstedeværelse i de baltiske lande«, siger Edgars Rinkevics.

Som reaktion på østlige Nato-landes bekymring over Ruslands stadig mere aggressive fremfærd i bl.a. Ukraine forbereder alliancen udstationering af mellem 4.000 og 6.000 soldater i de baltiske lande, Polen og måske også Rumænien og Bulgarien.

De endelige planer skal vedtages på et topmøde i juli, og derfor er detaljerne endnu ikke på plads.

Kilde: Politiken / Johannes Skov Andersen og Michael Jarlner

Men USA har lovet at deltage – og Politiken har i dag afsløret, at det danske forsvar arbejder med planer om at sende mellem 100 og 200 soldater sammen med britiske styrker til et baltisk land, formentlig Estland.

Balter har brug for håndgribelige argumenter

Det er et perspektiv, der får den litauiske udenrigsminister i rigtig godt humør.

»Jeg ved ikke, om det kommer til at ske, men hvis det gør, ville jeg byde det varmt velkommen. Danmark har i mange år støttet os, deltaget i vores træning og åbnet døre for det multinationale samarbejde. Så det vil følge en virkelig god tradition, hvis Danmark som en sand allieret kommer med i det her og deltager i disse bestræbelser på at forbedre sikkerheden«, siger Linas Linkevicius.

Vi har sagt, at vi har en interesse, men vi har ikke talt om hverken tid eller sted for sådan en deltagelse

»Vi har brug for håndgribelige, synlige argumenter over for Rusland i de baltiske lande. Vi har brug for et fodaftryk på landjorden, og også en tilstedeværelse til havs og i luften. Det er vigtigt. Det er ikke med noget aggressivt formål, det er forsvar. Vi er ikke en angrebsalliance, vi er en forsvarsalliance«, siger han.

Den lettiske udenrigsminister, Edgars Rinkevics, tilføjer, at det ikke længere er nogen umulig tanke, at Rusland kunne finde på at angribe et af de tre baltiske lande.

»Kunne man for fem år siden have forestillet sig, at i det 21. århundrede ville et land ganske enkelt marchere ind i et andet land og erklære, at man har genvundet sit ’historiske område’? Det var, hvad Rusland gjorde i Krim«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Så ja, jeg tror det er muligt. Folk i Moskva er ikke dumme. De forstår godt, hvad det ville indebære at udfordre Nato. Men jeg tror samtidig, at det er virkelig godt at hjælpe dem med at forstå det på en endnu mere præcis måde. Vi skal hjælpe russerne med at forstå, at det er en rigtig dårlig idé overhovedet at tænke over at angribe et baltisk land«, siger udenrigsminister Rinkevics.

Kristian Jensen: Intet er besluttet endnu

Uden at ville gå i detaljer har forsvarsminister Peter Christensen (V) bekræftet, at han »forudser, at Danmark bidrager solidarisk til Nato’s initiativ om fremskudt tilstedeværelse i et af de baltiske lande«.

Han har dog samtidig understreget, at der endnu ikke er taget nogen politisk beslutning om det danske bidrag.

Det samme siger udenrigsminister Kristian Jensen (V), som deltager i Nato’s ministermøder i dag og i morgen.

Vi skal hjælpe russerne med at forstå, at det er en rigtig dårlig idé overhovedet at tænke over at angribe et baltisk land

»Vi bakker op om initiativet, og vi forstår disse landes ønske om en synlig markering af, at Nato er til stede. Det er klart, at det gør indtryk på mig, når et Nato-land siger, at det ikke føler sig sikker på det fælles forsvar«, siger udenrigsministeren.

»Men jeg vil gerne understrege, at der ikke er taget nogen som helst beslutning fra dansk side endnu om vores deltagelse. Vi er nødt til at se på, hvad Danmarks muligheder er. Det har vi ikke drøftet på politisk niveau endnu. Vi har sagt, at vi har en interesse, men vi har ikke talt om hverken tid eller sted for sådan en deltagelse«, siger han.

Kristian Jensen tilføjer, at regeringen sammen med Folketingets partier vil tage en beslutning til »rette tid« før Nato’s afgørende topmøde 8. juli i Warszawa.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han ønsker ikke at forholde sig til, hvad militære planlæggere i det danske forsvar måtte være i gang med af forslag.

»I Danmark er det ikke forsvaret, der beslutter, hvad de skal lave. Det er politikerne. Det er regeringen, der beslutter, hvad vi vil gå i Udenrigspolitisk Nævn med. Det vil vi gøre til rette tid«, siger udenrigsministeren.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden