Danmark indtager en meget bekymrende rolle i forholdet til Rusland.
Sådan lyder meldingen fra den russiske ambassadør i Danmark, Mikhail Vanin, i et interview med Politiken. Ambassadøren ser Danmark som en af frontløberne i et generelt antirussisk Vesten – senest med planerne om at sende 150 soldater til Baltikum som et led i Nato’s forstærkning til de østeuropæiske medlemslande. Forstærkningen på i alt 5-6.000 mand vil blive besluttet på alliancens kommende topmøde i Warszawa.
Danmark fører hele tiden an i enhver antirussisk kampagne
Mikhail Vanin, russisk ambassadør
»Det er en provokation, og der vil naturligvis komme et russisk svar. Ikke aggressivt, men vi vil styrke vores forsvar og forsvarsevne på grund af det. Vi kan ikke støtte den beslutning. Vi er nødt til at afslutte dette kapitel med fjendtligheder – men det er først og fremmest fra dansk side, ikke fra russisk«, siger ambassadøren.
Normalt er den slags udtalelser tæt koordineret med Moskva.
»Danmark fører hele tiden an i enhver antirussisk kampagne. Når der er sanktioner mod Rusland, er Danmark blandt de første. Hvis det gælder at sende styrker til Ruslands grænse, er Danmark foran. Hvis det gælder om at strides med Rusland i multinationale organisationer, er Danmark igen med i klubben af ... jeg vil ikke sige ’fjender’, men ... lande, som er meget fjendtlige«, siger Mikhail Vanin.
Den store udenrigs- og sikkerhedspolitiske rapport fra regeringens såkaldte udenrigsgransker, Peter Taksøe-Jensen, ser Ruslands mand i Danmark som et yderligere skridt i den danske opbygning af Rusland som et dominerende fjendebillede.
»I denne rapport fremstiller forfatterne kunstige konflikter; men russere dræber ikke europæere. Må jeg minde om, hvad der er sket i København, i Paris, i Bruxelles? Hvad er den egentlige trussel? Det er vendt helt på hovedet hos forfatterne. Det fremstilles, som om Rusland hele tiden truer Vesten og ikke omvendt«, siger han.
Ekspert: Rusland har fat i noget
Vanin afviser Vestens bekymring over Ruslands fokus på at beskytte russisktalende mindretal i blandt andet Baltikum.
»Vi vil forsvare deres interesser, men kun gennem diplomatiske kanaler«.
Med et suk afviser den ellers meget smilende Mikhail Vanin krigen i Østukraine som et eksempel på russisk aggression.
»Det er en borgerkrig. Det er en situation, der desværre kan opstå – også i mange andre lande«.
Putin har kun respekt for én ting, og det er at sætte hårdt mod hårdt.
Michael Aastrup Jensen (V)
Udenrigsminister Kristian Jensen (V) ønsker ikke at kommentere udtalelserne fra den russiske ambassadør, der møder ringe forståelse hos udenrigsordførerne fra DF, S og Venstre.
»Putin har kun respekt for én ting, og det er at sætte hårdt mod hårdt. De baltiske lande har ikke nogen til at forsvare sig, hvis ikke vi gør det«, siger Michael Aastrup Jensen (V).
Nick Hækkerup (S) anerkender, at der vil komme en russisk modreaktion.
»Men der skal være lov og ret, vejen til bedre sikkerhed består jo også i at vise, at man har styrken. Vi er et aktivt land, men ikke et aggressivt land«, siger Hækkerup.
Søren Espersen (DF) står også fast på Nato’s og Danmarks støtte til balterne:
»Man kan ikke lade som ingenting, men jeg tror nu, at nogle af de baltiske lande overdriver. Rusland ved godt, at Nato’s militær er 16-18 gange større end deres eget. De vil aldrig invadere Baltikum«.
Professor Ole Wæver fra Københavns Universitet advarer imod, at Vesten og Danmark stirrer sig blinde på billedet af Rusland som en trussel mod Vesten.
»Ruslands udlægning er meget tættere på virkeligheden, men lige netop med de baltiske lande er det (udstationering af danske soldater, red.) noget, vi bør gøre. Det er i god overensstemmelse med den Østersø-linje, vi i Danmark har stået for, og det er et af de eneste steder, hvor Rusland vil kunne lave konkret ravage«, vurderer Ole Wæver.
