Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Danske politikere: Det var Rusland, der startede!

Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti afviser alle, at Vesten er den aggressive part over for Rusland.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Har den russiske ambassadør i Danmark ret, når han kalder Danmark for »antirussisk«?

Det spørgsmål har Politiken forsøgt at få udenrigsordførerne fra Folketingets tre største partier til at give deres bud på.

Helt konkret mener ambassadør Miklail Vanin, at det er Vesten - med Nato i spidsen - der opfører sig aggressivt, og derfor er det også op til Vesten at tage det første skridt mod en nedtrapning af konflikten. Og Danmark er ifølge Vanin også blandt de russisk-fjendtlige lande:

»Danmark fører hele tiden an i enhver antirussisk kampagne. Når der er sanktioner mod Rusland, er Danmark blandt de første. Hvis det gælder at sende styrker til Ruslands grænse, er Danmark foran. Hvis det gælder om at strides med Rusland i multinationale organisationer, er Danmark igen med i klubben af … jeg vil ikke sige ’fjender’, men … lande, som er meget fjendtlige«, siger Mikhail Vanin i dagens Politiken.

Her får du tre danske politikeres syn på den udmelding:

Michael Aastrup Jensen, Venstre

Foto: Steen Brogaard/Steen Brogaard

Har ambassadøren ret i, at Danmark »fører an i enhver antirussisk kampagne«?

»Der er ingen tvivl om, at Danmark går forrest, men det er i rent forsvar mod den russiske aggression. Det er vores pligt, når vi lever på et kontinent, hvor man går op i demokratiske rettigheder«.

Rusland vil opfatte udstationeringen af danske soldater i Baltikum som en provokation, der vil afføde et russisk modsvar. Er det vitterligt klogt for Danmark at sende soldater østpå?

Putin har kun respekt for én ting, og det er at sætte hårdt mod hårdt. De baltiske lande har ikke nogen til at forsvare sig, hvis ikke vi gør det

»Ja, det mener jeg. Putin har kun respekt for én ting, og det er at sætte hårdt mod hårdt. De baltiske lande har ikke nogen til at forsvare sig, hvis ikke vi gør det. Vi sender et stærkt signal om, at hvis der sker noget – og det tror jeg ikke, at der gør – så vil vi forsvare vores venner og naboer. Vi trækker en streg i sandet for at sige, at vi ikke vil acceptere en millimeter mere fra Putin«, siger han.

»Grunden til at Putin og hans styrker i øjeblikket er så aktive, det er udelukkende for at teste os for at se, hvad vores modsvar vil være. Og hvis vi ikke viser fælles styrke, så vil han udnytte det for at spille os ud mod hinanden«.

Uagtet hvem der startede, så reagerer begge parter lige nu på den anden parts »aggressivitet«. Hvad skal der til for at nedskalere konflikten?

»Jeg kan ikke se, hvordan vi skulle have gjort noget, der bare minder om en aggressivitet over for Rusland. Men når det er sagt, må det også have konsekvenser, at man besætter en del af et europæisk land, og jeg kan ikke se nogen løsning, før Rusland frigiver de områder«.

»Vi har en dialog med Rusland - både direkte og indirekte gennem organisationer - og der har vi sagt meget klart, at Rusland er nødt til at opgive besættelsen af Krim og droppe støtten til seperatisterne i Ukraine. Imens må vi fortsætte med sanktionerne, som har en stor effekt i Rusland, og samtidig fortsætte det diplomatiske pres. Men vi kommer ikke til at gå ind i en krig for at tvinge Rusland«.

Nick Hækkerup, Socialdemokraterne

Foto: Steen Brogaard/Steen Brogaard

Har ambassadøren ret i, at Danmark »fører an i enhver antirussisk kampagne«?

»Nej. Vi har valgt at sige, at det er i et lille land som Danmarks interesse at være solidariske med sine allierede. Der skal være lov og ret - og ikke bare de stærke og brutales ret. Så vi er et aktivt land, men ikke et aggressivt land«.

Rusland vil opfatte udstationeringen af danske soldater i Baltikum som en provokation, der vil afføde et russisk modsvar. Er det vitterligt klogt for Danmark at sende soldater østpå?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der skal være lov og ret - og ikke bare de stærke og brutales ret

»Når vi engagerer os i de baltiske lande, så er det fordi russerne hele tiden går til grænsen i forhold til at teste vores luftforsvar. Det samme gælder i Østersøen også. Det er en del af spillet. Vejen til bedre sikkerhed går jo også i at vise, at man har styrken. Det er klart, at hvis alle var gode mod dyr og klædte sig varmt på, så var problemet ligesom løst, men sådan er den politiske realitet ikke. Når vi skal have en stærk forsvarsalliance, så er det netop for at undgå at skulle bruge de militære kampmidler«, siger han.

»Vi har selvfølgelig et valg – vi kunne lade være – men på den lange bane tror jeg bare, at det vil være et forkert valg at lade være. Der er ingen tvivl om, at Rusland vil give en eller anden form for reaktion på det. Når det alligevel er klogt for Danmark at gøre det, så er det præcis fordi man ikke skal bukke nakken, fordi der er nogen, der er større end en selv, som løfter et øjenbryn. Vi gør det jo ikke for at provokere unødigt, men som en reaktion på den måde, som Rusland reagerer på«.

Men hvis det er argumentet, kommer den her situation så ikke til at vare de næste mange år?

»Ikke nødvendigvis. Jeg tror på, at den aktivitet, vi ser i øjeblikket, også fra russernes side, er meget strategisk valgt. Hvis vi kigger på det arktiske område, så er den russiske fremfærd der jo meget mere fredelig og afbalanceret og med meget mindre lyst til militarisering. Derfor tror jeg russerne har et meget nuanceret syn på det her«.

Søren Espersen, Dansk Folkeparti

Foto: Steen Brogaard/Steen Brogaard

Har ambassadøren ret i, at Danmark »fører an i enhver antirussisk kampagne«?

»Jeg er bestemt ikke enig med ham. Vores udgangspunkt er, at vi har fået at vide af Forsvarets Efterretningstjeneste, at der var flere forsøg på krænkelser af dansk luftrum sidste år, end der var på noget tidspunkt under den kolde krig. Det er, for nu at sige det som det er, skide irriterende. Og nordmændene, svenskerne og finnerne siger det samme. Så man skal spørge sig selv: Hvem begyndte det her? Det var ikke Sverige, Norge, Danmark eller Finland. Det var dem selv, der startede«.

Ambassadøren siger, at Rusland vil opfatte det som en provokation, hvis Danmark sender 150 soldater til Baltikum, og at der vil komme et russisk modsvar. Er det vitterligt klogt at sende vores soldater østpå?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvem begyndte det her? Det var ikke Sverige, Norge, Danmark eller Finland. Det var dem selv, der startede

»Jeg synes, han som diplomat burde afholde sig fra den slags trusler. Men den uro, der er i de baltiske lande, kan man ikke bare lade som om ikke er der. Jeg tror nu, at nogle af de baltiske lande overdriver det her, for Rusland ved godt, at Nato’s militær er 16-18 gange større end deres eget, så de vil aldrig nogensinde invadere Baltikum. Men når et andet Nato-land beder om hjælp, så er det ganske enkelt vores pligt at hjælpe dem. Vi ville da også blive sure, hvis vi som Nato-land bad om hjælp, og de andre bare sagde nej«.

Hvor længe vil vi fortsætte med at opruste mod Rusland?

»Hvis man bliver ved med at afvise at tale med hinanden, så vil det fortsætte. Men vi mener i Dansk Folkeparti, at man skal sgu tale med sine uvenner, det er vi forpligtede til. Og helt ærligt, hvis man kan sætte sig sammen med Rusland og prøve at løse en helt grotesk situation i Syrien, så kan man altså også sætte sig og finde en løsning på Ukraine«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden