Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Professoren. Ole Wæver mener ikke, at Vestens fortælling om »truslen fra Rusland« er korrekt. Faktisk, siger han, er det Vesten, der med Nato i spidsen har behandlet russerne respektløst siden afslutningen på den kolde krig.
Foto: Jens Dresling

Professoren. Ole Wæver mener ikke, at Vestens fortælling om »truslen fra Rusland« er korrekt. Faktisk, siger han, er det Vesten, der med Nato i spidsen har behandlet russerne respektløst siden afslutningen på den kolde krig.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Professor: »Russerne har meget mere ret end Vesten«

Det er rigtigt for Danmark at sende soldater til Baltikum - men så skal vi nødvendigvis også trække os fra andre steder, siger professor i international politik Ole Wæver.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den russiske fortælling om et provokerende Europa og et aggressivt Nato, der bryder med gamle aftaler og træder ind i Ruslands baghave, er ikke kun opsigtsvækkende i et vestligt perspektiv - den er også rigtig.

Det siger Ole Wæver, som er professor i international politik ved Københavns Universitet. Som han ser det, er ideen om en russisk trussel mod Vesten helt ved siden af. For det er nærmere os, der historisk set har været en trussel mod Rusland.

»På mange måder har russerne meget mere ret end Vesten i tolkningen af, hvad der skete i de første 20 år efter den kolde krig frem til 2010. Ruslands udlægning er meget tættere på virkeligheden end Vestens. Vi har behandlet dem respektløst og som en tredjerangsmagt«, siger han.

Han peger på en række militære oprustninger, der for Nato har været et svar på »russisk aggression«. Eksempelvis Nato's omdiskuterede missilskjold, der med base i Rumænien vil kunne nedskyde fjendtlige missiler mod Europa, samt den generelle oprustning af flådefaretøjer i Østersøen og kampvogne i Ruslands nabolande.

Samtidig er det også naturligt, at Rusland ser det som aggressivitet fra Nato's side, mener Ole Wæver, når en lang række tidligere sovjetstater i dag er blevet medlem af den nordatlantiske forsvarsalliance, til trods for mundtlige aftaler efter Sovjetunionens fald om at holde sig væk fra netop disse lande.

Ikke tale om en russisk ekspansion

For Vesten er det især Ruslands annektering af Krim-halvøen i Ukraine i 2014, der beviser den russiske aggressivitet. Men ifølge Ole Wæver skal det ikke ses som en russisk ekspansion, men som en strategi om blot at markere sig der, hvor man kan.

Det skal sammenlignes med de russiske provokationer med ubåde i Østersøen og kampfly i svensk og dansk luftrum, der mest af alt er udtryk for, at russerne er gode til at »gribe initiativet og gøre noget overraskende«.

»Russerne har fundet ud af, at det giver noget magt at være den frække dreng i klassen, der bryder reglerne og skaber lidt kaos. Og den strategi er sådan set lykkedes for dem i den forstand, at de har fået Rusland tilbage på landkortet. Men at tolke det som en russisk ekspansion, det er helt forkert«, siger Ole Wæver.

Rusland ved nemlig udmærket godt, at de ikke kan angribe et Nato-land, da det vil udløse alliancens musketéred og føre til storkrig. Derfor er frygten for en russisk invasion i de østeuropæiske lande overdrevet, mener han.

Kilde: Politiken / Johannes Skov Andersen og Michael Jarlner

Dansk militært bidrag i Baltikum er fornuftigt

Som svar på de russiske »overraskelser« planlægger Nato i disse dage at udstationere op til 6.000 tropper i de baltiske lande, samt i Polen, Rumænien og Bulgarien.

Danmark er i gang med at beslutte, om vi skal sende 150 soldater til et af de baltiske lande som en del af Nato's oprustning. Og det mener Ole Wæver faktisk er en god idé, fordi det kan være med til at lukke de tilbageværende sikkerhedshuller i Europa.

SE PLANERNE

»Der er meget, der taler for at lade være med at opruste i Østeuropa, men lige netop med de baltiske lande er det noget, vi bør gøre. Det er i god overensstemmelse med den Østersølinje, vi i Danmark har stået for i de sidste 30 år, og så er det et af de eneste steder, hvor Rusland vil kunne lave konkret ravage«, siger han.

»Men det er bare vigtigt, at hvis vi opruster der, så bliver vi nødt til at vise tilbageholdenhed andre steder – vi skal eksempelvis ikke også begynde at sende tropper til Polen, Rumænien og Bulgarien, bare fordi de også gerne vil have det, for der er slet ikke det samme sikkerhedshul i forhold til Rusland. Og så skulle Nato droppe det dumme missilforsvar, der ikke kan opfattes som andet end en aggression«, siger Ole Wæver.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden