Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Utilfredshed. Overalt i Frankrig har der i løbet af den seneste måned været arrangeret demonstrationer imod en ny arbejdsmarkedslov. Denne demonstration foregik i Marseille i midten af maj.
Foto: Claude Paris/AP

Utilfredshed. Overalt i Frankrig har der i løbet af den seneste måned været arrangeret demonstrationer imod en ny arbejdsmarkedslov. Denne demonstration foregik i Marseille i midten af maj.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det slås de om i Frankrig: Fleksibelt eller stærkt reguleret arbejdsmarked

Ny lov skal reformere et fastlåst fransk arbejdsmarked med svage fagforeninger og arbejdsgivere, som ønsker færre regler.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke plads til nuancer i opgøret om den nye franske arbejdsmarkedslov, som har stået på i flere måneder, og som i disse dage kaster landet ud i uro og strejker, mens Nationalforsamlingen forbereder endnu en debat efter diskussioner med over 5.000 ændringsforslag. Hvad er op og ned på loven, som er opkaldt efter arbejdsminister Myriam El Khomri?

Er det rigtigt, at det franske arbejdsmarked er rigidt?

Det er vanskeligt og ofte dyrt for arbejdsgiverne at skille sig med ansatte, der har en såkaldt CDI, en ikke-tidsbegrænset kontrakt. Det betyder, at virksomhederne tøver med at ansætte medarbejdere overhovedet. Derfor bliver flere og flere ansat på tidsbegrænsede kontrakter.

Loven foreslår en række lempelser, som ifølge regeringen vil skabe mere bevægelse på arbejdsmarkedet og dermed mindre arbejdsløshed.

Blandt andet skal arbejdsgivere kunne fyre medarbejdere med virksomhedens økonomiske vanskeligheder som begrundelse. Ifølge modstanderne vil lempelserne give arbejdsgiverne mulighed for at skille sig af med medarbejdere fra den ene dag til den anden.

Er det ikke fleksibilitet, som vi kender fra Nordeuropa?

Jo. Men modstanderne mener, at der i regeringens forslag ikke er tilstrækkelige garantier og tilbud til de lønmodtagere, som bliver afskediget. Regeringen svarer igen og siger, at fagforeningerne udelukkende varetager interesserne for dem, som er i sikre jobs i dag.

Premierminister Manuel Valls taler om, at loven vil lette de unges adgang til arbejdsmarkedet. Holder det?

Over 25 procent af de unge er arbejdsløse. En særlig ungdomsgaranti i loven giver unge en særlig ydelse i den periode, de søger job.

SE OGSÅ:

Og unge uden uddannelse får støtte i jobsøgningen og tilbud om uddannelse.

Ifølge studenternes formand William Martinet er det helt utilstrækkeligt.

Hvem skal bestemme på arbejdsmarkedet?

Loven lægger op til, at der i fremtiden skal være mulighed for at indgå aftaler i de enkelte virksomheder om at hyre og fyre, løn og arbejdstid. Og at disse aftaler har forret frem for aftaler indgået på brancheniveau.

Ifølge fagforeningerne og flere forskere kan det få katastrofale følger for lønmodtagerne i et land, hvor der i titusindvis af virksomheder ikke er faglige repræsentanter.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden