Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Fangstområde. Nordvandet er mødested for to havstrømme, hvilket gør det rigt på næringsstoffer - og dermed fisk, fugle og hvaler.
Foto: Brennan Linsley/AP

Fangstområde. Nordvandet er mødested for to havstrømme, hvilket gør det rigt på næringsstoffer - og dermed fisk, fugle og hvaler.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fangere: Raket rammer lige ned i vigtigt jagtområde

To havstrømme mødes netop der, hvor russisk raket skal lande.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De grønlandske fangere er stærkt bekymrede over at få at vide, at der er farlige kemikalier om bord på den russiske raket, der lørdag eftermiddag landet i havet i den nordlige del af Baffinbugten.

Det siger Bjarne Lyberth, der er biolog i den grønlandske fisker- og fangerorganisation KNAPK, til Politiken.

Torsdag blev emnet taget op på et møde i en fælles canadisk-grønlandsk kommission, der netop nu er ved at undersøge natur- og fangstområdet Pikialasorsuaq - Nordvandet - som raketten varsles at slå ned i.

Det er usikkert, hvor stort problemet er. Raketbrændstoffet hydrazin er meget giftigt og omdannes ved nedbrydelsen til kræftfremkaldende stoffer. Men ingen ved med sikkerhed, hvor meget der er tilbage, når raketdelen lander i havet, hvor meget det vil spredes, og hvor hurtigt det vil nedbrydes i de kolde tempeaturer.

Men alene risikoen betyder, at det bliver taget meget alvorligt, siger Bjarne Lyberth.

LÆS ARTIKEL

»Jeg havde svært ved at tro, at en raket med den slags om bord vil lande i vores farvande. Men siden har jeg fundet ud af, at det er sket før«, siger Bjarne Lyberth.

Hvad er det, der er så slemt ved, at der lander en raketdel netop der?

»Nordvandet bliver kaldt det mest produktive polynya (åbent havområde omkranset af is, red.) i Arktis af flere eksperter. Det er fyldt med fugle og havpattedyr – narhval, hvidhval, grønlandshval, hvalros, ringsæl, remmesæl. Så det er et meget vigtigt fangstområde, og det har været brugt hele den tid, der har været mennesker i området«.

Hvorfor er det så rigt på dyrearter?

»Det er et havområde, hvor to havstrømme mødes – dels Irmingerstrømmen, der flyder op fra Atlanterhavet langs den grønlandske vestkyst, den anden er Polarstrømmen, der stammer fra Stillehavet og løber ned langs den canadiske østkyst. De to havstrømme har hver deres næringsstoffer med sig, og de bliver blandet lige præcis der«.

»Derfor er der stor primærproduktion som planteplankton, og det tilfører næringsstoffer til hele fødekæden«.

LÆS ARTIKEL

Hvad kan der ske, hvis der sker kemikalieudslip?

»Jeg kender ikke hydrazin og ved ikke, hvordan det opfører sig, så det er meget svært at sige. Men selvfølgelig er vi utrygge ved det. Det er mistænkt for at være kræftfremkaldende, og hvis det er et stabilt kemikalie, så bliver det bevaret og koncentreret op gennem fødekæden. Så påvirker det ikke bare dyr, men også mennesker«.

Havde nogen informeret jer om, at der lander raketdele der?

»Nej«.

Den canadisk-grønlandske kommission er i øjeblikket ved at udarbejde en større rapport med anbefalinger til, hvordan Nordvandet skal forvaltes. Rapporten ventes at være færdig til efteråret.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden