Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Russisk raket med farlige giftrester plasker ned i havet ved Grønland i dag

Miljøorganisationer og fangere er vrede over, at et vigtigt arktisk havområde bruges til kirkegård for raketaffald og kemikalier. Ingen grund til bekymring, mener Rusland.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Resterne af en russisk raket vil i eftermiddag lande med et plask i havet mellem Grønland og Canada. Det vækker vrede hos fangere og miljøorganisationer i begge lande, for raketten drives af brændstoffet hydrazin, som er så giftigt, at langt de fleste lande har forbudt det.

»Denne raket falder ikke ned i ingenmandsland. Det er et livsvigtigt vandområde, der er nødvendigt for fødevareforsyningen for inuitsamfund i Grønland og Canada«, siger Okalik Eegeesiak, der er formand for inuitternes verdensomspændende organisation, ICC, i en pressemeddelelse.

Raketnedslaget kommer ikke uventet. Det er behørigt varslet i slutningen af maj af de russiske myndigheder, som det er kutyme, når det gælder opsendelse af satellitter.

LÆS ARTIKEL

Raketten af typen Rockot er en ombygget version af de gamle SS-19-raketter, der engang havde atomsprænghoveder og pegede mod Vestens hovedstæder. I dag er de ombygget til civilt brug og bruges til at fragte satellitter; lørdagens opsendelse skal bruges til at sende en russisk geodætisk satellit i kredsløb, oplyser hjemmesiden spaceflightnow.com.

»Kemisk losseplads«

En af verdens førende eksperter i arktisk politik, professor Michael Byers fra det canadiske University of British Columbia, kritiserer i skarpe vendinger, at Rusland på den måde anvender et havområde, der deles af Canada og Grønland, som »kemisk losseplads«.

Hvis det var et russisk skib, der smed hydrazin over bord, ville det være ulovligt. Den canadiske eller danske flåde ville være fuldt berettiget til at borde skibet

Han påpeger, at FN’s havretskonvention har særligt skarpe formuleringer, når det gælder forurening af Arktis – ikke mindst et område som dette, der er blandt de allervigtigste biologiske brændpunkter og fangstområder i hele Arktis.

»Hvis det var et russisk skib, der smed hydrazin over bord, ville det være ulovligt. Den canadiske eller danske flåde ville være fuldt berettiget til at borde skibet. Men der er ingen klare anvisninger, når det samme hydrazin kommer fra rummet«, siger han.

Hydrazin er et kontroversielt stof, fordi det ved nærkontakt er meget giftigt i store koncentrationer. Ved påfyldning er man nødt til at bruge særlige beskyttelsesdragter.

LÆS ARTIKEL

Men det har været populært, fordi det er meget stabilt og kan bevare sine kemiske egenskaber i årevis. Det var praktisk, når atommissiler i en silo gerne skulle kunne virke øjeblikkeligt i en nødsituation, uden at man skulle kontrollere brændstoffet hele tiden.

Bush beordrede nedskydning

Miljørisikoen har dog siden den kolde krig fået næsten alle lande, der opsender raketter, til at holde op med at bruge det.

Denne raket falder ikke ned i ingenmandsland. Det er et livsvigtigt vandområde

Det er så farligt, at da en defekt amerikansk militær satellit i 2008 var ved at styrte ned, besluttede præsident George W. Bush, at det amerikanske missilforsvar måtte skyde det ned. Årsagen var ifølge det amerikanske forsvarsministerium, at satellitten var proppet med hydrazin. Nedskydningen lykkedes, og satellitten eksploderede i rummet.

Det russiske rakettrin skal efter planen affyres fra den nordrussiske raketbase Plesetsk klokken fire lørdag eftermiddag. Omtrent fem minutter senere bliver det sidste af de to brændstoftrin afkoblet, og kort efter lander det i Baffinbugten mellem de to lande.

Denne raketdel er små fire meter lang og vejer i tom tilstand 1,5 ton. Ved opsendelsen har det plads til lidt over 10 tons hydrazin, oplyser spaceflight101.com.

Normalt fylder man ikke en dråbe mere raketbrændstof på, end man skal bruge – det er ganske enkelt for dyrt og for upraktisk. Men modsat er det også umuligt at ramme perfekt, og derfor vurderer flere eksperter, at der vil være hydrazin tilbage, når det rammer vandet.

Ekspert: Slå koldt vand i blodet

Umiddelbart bør man ikke gå i panik over nedslaget, mener John Leif Jørgensen, der er professor på DTU Space og har studeret russisk raketteknologi. Han siger, at hydrazin findes overalt i naturen – også i vores egne kroppe – og at det bliver nedbrudt naturligt over tid. Formentlig vil det indgå i naturens eget kredsløb uden de store problemer, vurderer han. Det afgørende er koncentrationen og mængden.

Han påpeger dog, at i den arktiske kulde kan det reagere anderledes end normalt.

»Hydrazin er et problematisk brændstof, da det eksploderer, hvis temperaturen kommer over cirka 52 grader celsius, men fryser til en slags is, hvis det kommer under minus 10 grader. Det er i sidstnævnte tilfælde, man ikke ved, hvad der kan ske med det i Baffinbugten«, siger han.

LÆS ARTIKEL

Det er netop det sidste, der er så bekymrende, mener miljøorganisationerne.

»Man ved ikke ret meget om, hvordan hydrazin opfører sig i vand, og endnu mindre i koldt vand. Hvor meget brændstof trin to indeholder, når den falder i vandet, er også uvist. Derimod ved man, at kemikaliet er dødeligt giftigt og kræftfremkaldende for dyr«, siger Sune Scheller, der projektleder i Greenpeace.

»Der er ingen tvivl om, at hvis kemikalierne var blevet hældt i havet fra et skib, så havde det været i strid med både dansk og international lov. Så der er ingen grund til, at dette bør være tilladt, blot fordi kemikalierne dumper ned fra himlen«, tilføjer han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Canadisk kritik

Når en raket bruges til at sende en satellit op, bliver opsendelsen meldt til de internationale luftfartsmyndigheder, der så varskor alle de regionale myndigheder, så man kan undgå, at der er fly i området på tidspunktet. I dette tilfælde skete det for en uge siden. Der bliver derimod ikke advaret om, hvad der kan være inde i rakettrinnet af miljøskadelige stoffer.

Ifølge professor Michael Byers er det mindst fjerde gang i de seneste få år, at et trin af en Rockot lander i Baffinbugten. Det seneste eksempel var i februar.

»Og da var det en satellit, der skulle bruges til miljøovervågning. Det er der en vis ironi i«, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken de den danske eller den grønlandske regering. Men også i Canada har opsendelsen vakt opsigt, og her har regeringen kritiseret russerne for at være for sent ude med sin advarsel om opsendelsen.

Vi har understreget over for Ruslands regering, at der er brug for længere forvarsel

»Vi har understreget over for Ruslands regering, at der er brug for længere forvarsel for at sikre, at alle forholdsregler bliver taget, både når det gælder sikkerhed i luftrummet og potentielle miljøbekymringer«, siger en talsmand for Canadas udenrigsministerium, Austin Jean, til nyhedsbureauet Canadian Press.

Samme nyhedsbureau har modtaget en beroligende mail fra den russiske ambassade i Canada. Pressesekretær Kirill Kalinin skriver til Canadian Press, at alt indhold af raketbrændstof er udbrændt, når trin to rammer vandet.

»Der bliver taget oprigtigt hensyn til miljøbekymringen«, skriver han.

Hvaler og hvalrosser

Det beroliger dog ikke inuitternes organisation, ICC.

Her noterer man sig, at det forventede nedslagsområde omfatter et ganske særligt følsomt naturområde ved navn Pikialasorsuaq – ’Nordvandet’.

Det er et såkaldt polynya, et område med åbent vand omgivet af is. Her vrimler det med liv i form af hvaler, sæler, hvalrosser, fugle og fisk, og derfor er der nedsat en særlig grønlandsk-canadisk kommission til at tage vare på området. Den består af ICC-formand Okalik Eegeesiak, den tidligere grønlandske regeringsleder Kuupik Kleist og Eva Aariak, der er tidligere førsteminister i den canadiske delstat Nunavut.

Der bliver taget oprigtigt hensyn til miljøbekymringen

»Nordvandet er et område, der er sårbart over for forandringer, uanset om det er relateret til klima, turisme, erhverv eller til giftaffald og metalrester, der falder ned fra himlen«, siger Eva Aariak i en pressemeddelelse. »Du ville ikke få lov til at smide dette materiale ud fra et skib eller fra land, så det samme burde gælde fra rummet«, siger hun.

LÆS ARTIKEL

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Samme holdning har Sune Scheller fra Greenpeace.

»Hverken EU eller USA benytter hydrazin i deres satellitraketter længere, og der er ingen grund til, at russerne fortsætter med det møggiftige brændstof, når der er mindre giftige alternativer«, siger han.

Michael Byers fra University of British Columbia mener, at det kunne være et godt emne for et samarbejde.

»Det her behøver slet ikke at være en fjendtlig situation. Rusland bør følge USA og Europa, og det skal vi kunne hjælpe dem med«, siger han.

Vil du gerne følge med i de nyeste artikler fra Adam Hannestad eller Internationalt, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden