Danmark vil aldrig kunne beskytte sig selv uden hjælp fra Nato.
Det siger forsvarsminister Peter Christensen (V), der de sidste 3 dage har været i Bruxelles for at mødes med de andre Nato-landes forsvarsministre.
Derfor er det i vores egen interesse at bidrage med danske soldater til en planlagt Nato-styrke i Østeuropa. I alt fire bataljoner på omkring 1.000 mand i hver skal efter planen placeres i de 3 baltiske lande, Letland, Estland og Litauen, samt i Polen.
Manøvren er ifølge Peter Christensen nødvendig for at modvirke det, han kalder »et aggressivt Rusland«. Det kom tydeligst til udtryk ved annekteringen af den ukrainske Krim-halvø i 2014. Politiken har tidligere erfaret, at Danmark vil bidrage med op mod 150 soldater til bataljonen i Estland, mens tallet ifølge Ritzau er nærmere 100 soldater. De tal vil Peter Christensen ikke bekræfte, da det endelige antal først besluttes til Nato-topmødet i Warszawa 8.-9. juli:
»Vi har allerede tilkendegivet over for de andre Nato-medlemmer, at Danmark vil bidrage og tage vores del af ansvaret. Vi kan ikke trække fribillet. Nu skal vi så hjem og kigge på, hvor meget vi kan bidrage med. Det er et større puslespil, der skal gå op, som vi nu har nogle uger til at tage stilling til«, siger Peter Christensen.
»En forsikring af vores baltiske venner«
Danmark deltager allerede i adskillige andre Nato-missioner – hvorfor skal vi deltage i det her?
»Vi ser et aggressivt Rusland, der opruster militært og laver øvelser uden at orientere nabolandene. Derfor er det også et konkret signal fra Nato’s side om, at man tager alliancens formål alvorligt – nemlig at beskytte hinanden. Det at være medlem af alliancen betyder, at man bidrager og tager et medansvar for til gengæld at få den samme beskyttelse selv«.
Tror du seriøst på, at Rusland vil angribe de baltiske lande?
»Hvilke forudsigelser man kan gøre omkring Rusland, er svært at sige. Ingen havde forudset, at de ville gå ind i Krim. Det afgørende er, at ingen overhovedet vil overveje at gå ind over grænsen til et Nato-land«, siger han.
PÅ DEN ENE SIDE
PÅ DEN ANDEN SIDE
Men Ukraine er jo ikke medlem af Nato, og Rusland siger selv, at de aldrig kunne finde på at angribe et Nato-land?
»Man kan bare konstatere, at Rusland har øget sine militære aktiviteter helt op mod de baltiske landes grænser, og at det giver stor bekymring i de lande. Jeg synes, at det er godt, det vi gør nu, for nu viser vi med et multinationalt bidrag, at vi er til stede. Det viser en stærk forening«.
Den russiske forsvarsminister, Sergej Sjojgu, meldte i sidste måned ud, at hvis Nato gør alvor af sine planer om at udstationere tropper langs den russiske grænse, vil Rusland svare igen ved at placere op mod 30.000 tropper på sin side af grænsen.
Det bekymrer dog ikke Peter Christensen, der afviser, at Nato’s østlige oprustning er aggressivt over for Rusland.
