Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Kapløb. Hvis Nato udstationerer 4.000 soldater nær den russiske grænse, vil Rusland udstationere 30.000 soldater på sin side af grænsen. Alligevel mener forsvarsminister Peter Christensen (V), at det er i Danmarks interesse at bidrage til Nato-styrken.
Foto: Jens Dresling

Kapløb. Hvis Nato udstationerer 4.000 soldater nær den russiske grænse, vil Rusland udstationere 30.000 soldater på sin side af grænsen. Alligevel mener forsvarsminister Peter Christensen (V), at det er i Danmarks interesse at bidrage til Nato-styrken.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Peter Christensen om Nato-styrke: »Vi kan ikke trække fribillet«

Forsvarsminister Peter Christensen (V) understreger nødvendigheden af at sende danske soldater til Baltikum. Men han vil endnu ikke afsløre, hvor mange der skal sendes af sted.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark vil aldrig kunne beskytte sig selv uden hjælp fra Nato.

Det siger forsvarsminister Peter Christensen (V), der de sidste 3 dage har været i Bruxelles for at mødes med de andre Nato-landes forsvarsministre.

Derfor er det i vores egen interesse at bidrage med danske soldater til en planlagt Nato-styrke i Østeuropa. I alt fire bataljoner på omkring 1.000 mand i hver skal efter planen placeres i de 3 baltiske lande, Letland, Estland og Litauen, samt i Polen.

Manøvren er ifølge Peter Christensen nødvendig for at modvirke det, han kalder »et aggressivt Rusland«. Det kom tydeligst til udtryk ved annekteringen af den ukrainske Krim-halvø i 2014. Politiken har tidligere erfaret, at Danmark vil bidrage med op mod 150 soldater til bataljonen i Estland, mens tallet ifølge Ritzau er nærmere 100 soldater. De tal vil Peter Christensen ikke bekræfte, da det endelige antal først besluttes til Nato-topmødet i Warszawa 8.-9. juli:

»Vi har allerede tilkendegivet over for de andre Nato-medlemmer, at Danmark vil bidrage og tage vores del af ansvaret. Vi kan ikke trække fribillet. Nu skal vi så hjem og kigge på, hvor meget vi kan bidrage med. Det er et større puslespil, der skal gå op, som vi nu har nogle uger til at tage stilling til«, siger Peter Christensen.

»En forsikring af vores baltiske venner«

Danmark deltager allerede i adskillige andre Nato-missioner – hvorfor skal vi deltage i det her?

»Vi ser et aggressivt Rusland, der opruster militært og laver øvelser uden at orientere nabolandene. Derfor er det også et konkret signal fra Nato’s side om, at man tager alliancens formål alvorligt – nemlig at beskytte hinanden. Det at være medlem af alliancen betyder, at man bidrager og tager et medansvar for til gengæld at få den samme beskyttelse selv«.

Tror du seriøst på, at Rusland vil angribe de baltiske lande?

»Hvilke forudsigelser man kan gøre omkring Rusland, er svært at sige. Ingen havde forudset, at de ville gå ind i Krim. Det afgørende er, at ingen overhovedet vil overveje at gå ind over grænsen til et Nato-land«, siger han.

PÅ DEN ENE SIDE

PÅ DEN ANDEN SIDE

Men Ukraine er jo ikke medlem af Nato, og Rusland siger selv, at de aldrig kunne finde på at angribe et Nato-land?

»Man kan bare konstatere, at Rusland har øget sine militære aktiviteter helt op mod de baltiske landes grænser, og at det giver stor bekymring i de lande. Jeg synes, at det er godt, det vi gør nu, for nu viser vi med et multinationalt bidrag, at vi er til stede. Det viser en stærk forening«.

Den russiske forsvarsminister, Sergej Sjojgu, meldte i sidste måned ud, at hvis Nato gør alvor af sine planer om at udstationere tropper langs den russiske grænse, vil Rusland svare igen ved at placere op mod 30.000 tropper på sin side af grænsen.

Det bekymrer dog ikke Peter Christensen, der afviser, at Nato’s østlige oprustning er aggressivt over for Rusland.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der kommer rigtig mange aggressive meldinger fra Rusland, og hvad der blot er provokation, og hvad der ligger handling bag er svært at forudsige. Vi fastholder Nato’s ret til at forsvare sig selv. Det er kernen i den gamle alliance. Det her er på ingen måde provokerende adfærd, men en forsikring af vores baltiske venner«, siger forsvarsministeren.

Nato’s position er ikke truet

Det var tidligere på tale, at Nato-styrken også skulle involvere udstationering af soldater i Rumænien og Bulgarien, der med kyststrækninger ud til Sortehavet ligger lige op ad Krim-halvøen. I stedet for soldater har forsvarsministrene besluttet at placere krigsmateriel i de to lande til »forsvar og afskrækkelse«. Ifølge Nato’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, indebærer afskrækkelsen alt fra konventionelt krigsmateriel til atomvåben.

Peter Christensen, der er ikke noget, der tyder på, at Rusland vil bakke ud af kapløbet. Hvor langt skal Nato gå?

»Nato skal altid gå så langt, at man er sikker på, at vi kan beskytte os selv. Nato er fortsat en meget stærk forsvarsalliance, og vores position er på ingen måde truet. Men trusselsniveauet kan ændre sig, og det skal vi være på forkant med«, siger forsvarsministeren.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden