EU-hær. MEd EU-kommissionens nye Globale Strategi lægges der op til langt mere vidtgående forsvarssamarbejde. Blandt andet kan det komme på tale at oprette en decideret EU-hær, der kan rykke hurtigt ud til kriser på og nær kontinentet. Her ses dog en flok britiske soldater - som i givet fald ikke vil deltage i sådan en styrke efter Brexit - ved en militærøvelse i 2014 (arkivfoto).
Foto: Mindaugas Kulbis/AP

EU-hær. MEd EU-kommissionens nye Globale Strategi lægges der op til langt mere vidtgående forsvarssamarbejde. Blandt andet kan det komme på tale at oprette en decideret EU-hær, der kan rykke hurtigt ud til kriser på og nær kontinentet. Her ses dog en flok britiske soldater - som i givet fald ikke vil deltage i sådan en styrke efter Brexit - ved en militærøvelse i 2014 (arkivfoto).

Internationalt

EU-kommissionen åbner døren for at oprette en fælles EU-hær

Europa har også brug for ’den hårde magt’, og uden Storbritannien i EU kan det måske blive virkelighed, mener udenrigschef Federica Mogherini.

Internationalt

»Europa har aldrig været så blomstrende, så sikkert eller så frit som nu. Volden i første halvdel af det 20. århundrede har givet plads til en periode med fred og stabilitet, som er uden fortilfælde i europæisk historie«.

Sådan indledtes den seneste fælleseuropæiske sikkerhedsstrategi fra 2003, hvor alt i Europa – stort set – var fryd og gammen, og kontinentet ikke skulle forholde sig til hverken terrorangreb eller krig i Ukraine.

Sådan er det ikke længere.

Når EU’s udenrigschef, Federica Mogherini, i dag fremlægger den såkaldt globale strategi ved EU-topmødet i Bruxelles, slås tonen anderledes an. »Vi har brug for et stærkere Europa. Det er, hvad vores borgere fortjener, og hvad omverdenen forventer«, og der tales om »eksistentielle kriser, både i og uden for EU«, står der ifølge Financial Times.

Den nye sikkerhedsstrategi indeholder en ambition om et tættere forsvarssamarbejde mellem EU-landene. Et samarbejde, der ifølge flere kilder vil tage et skridt væk fra ’den bløde magt’, der i mange år har været helt central for EU’s sikkerhedspolitik. Med blød magt forstås civile indsatser som træning og genopbygning i modsætning til den hårde militære magt i klassisk forstand.

»Blød og hård magt går hånd i hånd«

Med strategien åbner EU-kommissionen døren for en opjustering af medlemslandenes forsvarsbudgetter, oprettelsen af et militært hovedkvarter og i yderste konsekvens en egentlig europæisk hær.

»EU har altid været stærk på den bløde magt – og det vil den fortsætte med, fordi vi er de bedste inden for det felt. Men ideen om, at Europa udelukkende er en ’civil magt’, afspejler ikke en virkelighed under udvikling«, skriver Federica Mogherini i forordet til strategien. »For Europa går blød og hård magt hånd i hånd«.

DEBAT

At EU ikke har udviklet en fælles sikkerhedsstrategi siden 2003, viser ifølge Fabrizio Tassinari, som er seniorforsker ved Diis og forsker i europæisk sikkerhedspolitik, at der er noget »fundamentalt galt« i EU. Derfor mener han, at lanceringen af den nye strategi er nødvendig for at vise et europæisk sammenhold.

Der har altid været det argument, at hvis EU skal være en troværdig udenrigspolitisk aktør, er der nødt til at være militære muskler bag det

»Der har altid været det argument, at hvis EU skal være en troværdig udenrigspolitisk aktør, er der nødt til at være militære muskler bag det. Men i realiteten er der sket det, at hver gang der har været en militær krise i nærheden af EU, har individuelle EU-medlemmer taget teten uden nogen form for formelt EU-standpunkt. EU som institution har aldrig spillet en særlig stor rolle i det, så der kan meget vel være et ønske fra EU om at sætte deres stempel på forsvarspolitikken«, siger han.

»Jeg tror ikke, der er særlig meget håb for opbygningen af fælleseuropæiske militære kapaciteter af større karakter, for der er en meget lille appetit på opbakning fra medlemsstaterne. Det er jeg meget skeptisk omkring«.

Nationale interesser dominerer stadig

Samme vurdering lyder fra professor Stefan Brüne fra den Berlin-baserede tænketank German Council on Foreign Relations: På grund af de enkelte medlemslandes nationale interesser mangler der grundlæggende en politisk vilje til at gennemføre fælles militære planer i den skala. Det kan ifølge ham også ses ved den tidligere sikkerhedsstrategi fra 2003, der stadig ikke er fuldt implementeret.

Der mangler en politisk vilje til at gennemføre et militært samarbejde af den størrelse – folk er simpelthen ikke klar til det endnu. Sådan noget tager lang tid, måske en generation

»Min erfaring med sikkerhedspolitiske spørgsmål er, at de nationale verdenssyn stadig dominerer over fælles visioner. Der mangler en politisk vilje til at gennemføre et militært samarbejde af den størrelse – folk er simpelthen ikke klar til det endnu. Sådan noget tager lang tid, måske en generation«, siger Stefan Brüne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Siden den britiske folkeafstemning i sidste uge, da briterne besluttede at melde Storbritannien – og en af Europas største militærkapaciteter – ud af EU, er fremtiden for europæisk sikkerhedspolitik omgærdet af usikkerhed.

EFTER BREXIT

»Det betyder noget, hvad Storbritannien gør, for de er den største bidragyder til sikkerhed i Europa. Det er en mere uforudsigelig situation end tidligere«, siger Nato’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, ifølge avisen Wall Street Journal.

Briterne har traditionelt set spillet en stor rolle i Europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvor de har presset på med at indføre og forlænge sanktioner mod Rusland, mens de bidrager aktivt til Nato-styrker og -øvelser i Østeuropa. Omvendt har de holdt igen, når spørgsmålet har drejet sig om fælles militære kapaciteter, fortæller Fabrizio Tassinari.

»Ethvert spørgsmål, der relaterer sig til Brexit, vil lige nu være spekulativt. Storbritannien har altid været meget kritiske over for tættere samarbejde, men på den anden side har de også skubbet EU mod en mere offensiv politik i forhold til Rusland. Det vil helt klart have en effekt, hvis de ikke er med mere, men det er usikkert, hvad den effekt bliver«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce