Komitéens formand, Sir John Chilcot, langer hårdt ud efter daværende premierminister Tony Blair. Kilde: Politiken / Johannes Skov Andersen

Internationalt

I dag kommer den mest grundige og omfattende rapport om Irak-krigen

Storbritanniens undersøgelse af Irak-krigen er den mest omfattende hidtil. Se her, hvad andre lande har konkluderet.

Internationalt

I dag offentliggøres den britiske undersøgelse af Storbritanniens rolle i Irak-krigen, som rasede fra 2003 til 2009.

Undersøgelsen er den hidtil grundigste og mest omfattende af sin slags og går både i dybden med tiden før, under og efter krigen. Med sine 2,6 millioner ord er rapporten omkring fire gange så lang som Biblen.

Briterne er ikke de eneste blandt de 48 lande, der deltog i Irak-krigen, som har besluttet at undersøge krigen - men der er langt mellem buddene. Faktisk er Irakkrigen kun undersøgt i USA, Holland og meget overfladisk i Australien. Norge har undersøgt krigen i Afghanistan grundigt, men har ikke set på Irak-krigen, som norske soldater ikke deltog direkte i.

Her er det korte overblik over, hvad der er blevet undersøgt i forbindelse med invasionen af Irak:

Storbritannien: MI6 dobbelttjekkede ikke kilderne

Storbritannien har tidligere undersøgt de efterretninger, der ledte til beslutningen om at invadere Irak i 2003.

I 2004 blev der nedsat en arbejdsgruppe, som havde til opgave at analysere efterretningstjenesten MI6's rolle op til krigen. Arbejdsgruppen konkluderede i den såkaldte Butler Report, ligesom både amerikanske og australske undersøgelser har gjort det, at oplysningerne om Iraks påståede masseødelæggelsesvåben var forkerte, og at den britiske efterretningstjeneste MI6 ikke tjekkede deres kilder godt nok.

Et af arbejdsgruppens daværende medlemmer, Sir John Chilcot, er også formand for den komité, der i dag har fremlagt den omfattende rapport om hele Storbritanniens rolle i krigen.

USA: Efterretningerne var forkerte

USA har også ad flere omgange undersøgt efterretningstjenesternes rolle i forbindelse med krigens optakt.

I september 2006 offentliggjorde det amerikanske Senats Efterretningskomité efter tre års arbejde en omfattende 400-siders rapport om efterretningstjenesterne, hvori de afviste, at der skulle være bevis for påstandene om irakiske masseødelæggelsesvåben.

Netop påstanden om, at Saddam Hussein skulle besidde masseødelæggelsesvåben, var helt afgørende for, at en bred international koalition valgte at invadere Irak i 2003.

Halvandet år tidligere havde en amerikansk kommission, der var nedsat af daværende præsident George W. Bush, ligeledes afvist påstanden om masseødelæggelsesvåben. De konkluderede blandt andet, at efterretningerne havde været »fuldstændigt forkerte«.

I 2006 nedsatte den amerikanske Kongres et panel på 10 medlemmer, der skulle vurdere situationen i Irak. I løbet af et halvt år afhørte panelet ifølge BBC over 170 mennesker, herunder præsident George W. Bush, Storbritanniens premierminister Tony Blair, Iraks ledere, ambassadører og et antal medier.

Panelet konkluderede i december 2006, at situationen i Irak var »alvorlig og forværret«, og anbefalede at trække de amerikanske tropper ud så snart, det var muligt.

Holland: Krigen var ulovlig

I Holland har myndighederne undersøgt, om krigen overhovedet var lovlig i forhold til FN-resolutionerne.

En hollandsk undersøgelseskomité fremlagde i 2010 deres vurdering og konkluderede, at resolutionerne ikke »udgjorde et mandat for (...) intervention i 2003« og at beslutningen »ikke har basis i international lov«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Komitéen bestod af syv jurister, herunder en tidligere præsident for Hollands højesteret samt en tidligere dommer ved EU-retten.

»I beskrivelserne af Iraks program (for masseødelæggelsesvåben, red.) var regeringen i et betydeligt omfang ledt af offentlige og andre informationer fra USA og Storbritannien«, konkluderede komitéen.

Holland deltog kun politisk og ikke militært i selve invasionen, men hollandske styrker blev senere sat ind som stabiliserende styrker i landet.

Australien: Efterretningstjenesterne begik fejl

Mens flere tidligere højtstående australske embedsfolk og menige australiere i adskillige år har presset på for at få gennemført en bred undersøgelse, har landet down under endnu ikke fuldt belyst dets rolle i Irakkrigen.

Det tætteste er en større undersøgelse af landets efterretningstjenester og kvaliteten af deres efterretninger på et overordnet plan. Ét af kapitlerne omhandler optakten til Irakkrigen, og her konkluderer rapporten, at »der har været fejl i efterretningerne omkring Iraks masseødelæggelsesvåben. Efterretningerne var tynde, tvetydige og ufuldstændige«.

I rapporten kritiserer undersøgelseskommissionen, at de australske efterretningstjenester ikke faktatjekkede de oplysninger, de modtog fra andre landes efterretningstjenester. Oplysninger, der altså heller ikke siden er bekræftede.

Danmark: Ingen juridiske undersøgelser

Der var lagt op til en tilbundsgående undersøgelse af Danmarks rolle i Irak, da den tidligere SR-regering i 2012 besluttede at nedsætte en Irak-kommission.

Kommissionen skulle både undersøge årsagen og grundlaget for Danmarks deltagelse, danske styrkers handlinger under krigen samt eventuelt grundlag for at drage politikere eller embedsmænd til ansvar for eventuelle fejltagelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Efter sidste års folketingsvalg besluttede den nye Venstre-regering at nedlægge kommissionen, som de kalder »ren politisk forfølgelse«.

I maj i år blev det i stedet besluttet at lave en historisk undersøgelse af Danmarks militære indsatser i både Irak, Afghanistan og Kosovo. En undersøgelse, der altså udelukkende vil se på det historiske - og ikke det juridiske - ved krigene.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden