Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Komitéens formand, Sir John Chilcot, langer hårdt ud efter daværende premierminister Tony Blair. Kilde: Politiken / Johannes Skov Andersen

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her er hovedkonklusionerne fra den britiske Irak-rapport

Med 2,6 millioner ord er rapporten mildest talt omfattende. Her er nogle af hovedkonklusionerne.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udredningen af Storbritanniens rolle op til og under Irak-krigen 2003-2009 er i dag offentliggjort.

Rapporten er på ikke mindre end 2,6 millioner ord, så der vil selvsagt dukke nye informationer frem, efterhånden som journalister og forskere får tid til at dykke ned i detaljerne.

Allerede nu står en række konklusioner om den britiske regerings - og i særdeles daværende premierminister Tony Blairs - ageren dog klart. Her er nogle af de vigtigste:

Krigen var ikke nødvendig i 2003

Undersøgelseskommissionen lægger vægt på, at beslutningen om at invadere Irak blev taget, inden alle fredelige løsninger var prøvet. Militær intervention på daværende tidspunkt var ikke sidste udvej.

»Militær indgriben i Irak kunne måske have været nødvendigt på et tidspunkt. Men i marts 2003 var der ingen overhængende trussel fra Saddam Hussein, inddæmningsstrategien kunne være fortsat i noget tid endnu, og et flertal i Sikkerhedsrådet støttede at fortsætte FN-inspektioner og overvågning«, siger Sir John Chilcot, der er formand for undersøgelseskommissionen.

Britiske efterretningstjenester tog fejl

Den britiske efterretningskomité sagde, at Irak i 2003 fortsat producerede kemiske og biologiske stoffer, og at der havde været »nylig produktion«. Det var et af de grundlæggende argumenter for at intervenere i Irak, men sådanne våben er sidenhen aldrig fundet i landet.

»Politikken om at invadere Irak var lavet på basis af fejlagtige efterretninger. De blev ikke udfordret, og det burde de have været«, siger Sir John Chilcot.

Ringe militær og politisk planlægning

Beslutningen om at invadere Irak blev taget så hurtigt, at der ikke var tid nok til at forberede de første brigader før udsendelsen. Der blev heller ikke lavet nok grundige vurderinger af risiciene ved en invasion, hvilket i flere tilfælde førte til blandt andet mangel på udstyr for soldaterne.

På trods af eksplicitte advarsler blev konsekvenserne af invasionen undervurderet, og planlægningen af et Irak efter Saddam Husseins fald var »fuldstændigt utilstrækkeligt«.

»Derudover etablerede han (Tony Blair, red.) ikke et klart ministerielt tilsyn ned Storbritanniens planlægning og forberedelse. Han sikrede sig ikke, at der var en fleksibel, realistisk og ressourcetung plan, der integrerede det britiske militær og civile bidrag, og som addresserede de kendte risici. Fiaskoen i planlægningen og forberedelsen fortsatte med at have en effekt efter invasionen«, siger Sir John Chilcot.

Blair fulgte Bush i krig for at få et godt forhold

Tony Blair var alt for ivrig for at følge amerikanerne i krig, og har vægtet sit eget forhold til dem amerikanske præsident mere end Storbritanniens forhold til USA. Ifølge Sir John Chilcot var Blair »fikseret på at følge Bush i krig uanset beviserne, lovligheden og de seriøse potentielle konsekvenser«.

Han gjorde det rigtige i at vurdere konsekvenserne for den britisk-amerikanske alliance, men han tog fejl af konklusionen: »Hvis Storbritannien havde nægtet at følge USA ind i krigen, ville det ikke have ændret fundamentalt på Storbritanniens forhold til USA«, står der i rapporten.

Kilder: BBC, The Guardian og professor Mikkel Vedby Rasmussen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden