Ubåd, krigsskib og 5.500 soldater: Her er Danmarks rolle i Irak-krigen

I dag fremlægges en 2,6 millioner ord lang rapport om den britiske deltagelse i Irak-krigen fra 2003 til 2009.

En rapport, som mange danskere vil holde nøje øje med, fordi danske soldater var udsendt sammen med briterne og under britisk kommando. Det var en krig, som kom til at spille en stor rolle i dansk politik dengang og i dag.

Danmark var ikke blandt de fire lande, der invaderede Irak 20. marts 2003. Men vi var med allerede dagen efter, da et snævert VKO-flertal i Folketinget besluttede at gå ind i krigen i hælene på USA, Storbritannien, Australien og Polen. Siden blev listen af deltagende lande udvidet til at omfatte 48 nationer, der deltog enten militært eller politisk i krigen.

Det danske bidrag var i første omgang en ubåd, et krigsskib og et hold medicinsk personale. Men to måneder senere besluttede Folketinget at sende en bataljon på først 380 og siden 440 soldater til Irak i roterende hold. Da Danmarks engagement i Irak toppede i 2005, befandt 545 danske soldater sig i Irak.

Kunne til sidst ikke forlade lejren

I alt 5.500 danske soldater var i perioden maj 2003 til august 2007 udsendt til det sydøstlige Irak omkring storbyen Basra, hvor de var under britisk kommando. De danske soldater havde til opgave at stå for sikkerheden i dele af det britiske område, uddanne irakiske styrker og støtte genopbygningen af det krigshærgede irakiske samfund.

Danmarks ansvarsområde skrumpede betydeligt ind, efterhånden som opgaven blev mere og mere vanskelig på grund af stor modstand fra lokale militser. På et tidspunkt var situationen så usikker, at patruljer ved højlys dag var for risikable. I stedet kørte de danske soldater på natpatruljer udstyret med natsynskikkerter.

De danske og britiske soldater måtte i løbet af perioden også opgive at sikre flere større byer i provinsen. Blandt andet forsøgte soldaterne flere gange at trænge ind i provinsbyen Al-Qurnah med 120.000 indbyggere, men måtte på grund af stor modstand med maskingeværer, mortergranater og raketter opgive at komme igennem.

I den sidste tid af krigen kunne danskerne stort set ikke bevæge sig uden for deres lejr, fordi situationen var så usikker. Samtidig blev den danske base udsat for regelmæssige raketangreb, og da angrebene i sommeren 2007 var på sit højeste, var der i gennemsnit 75 angreb mod lejren om måneden.

I løbet af krigen var danske soldater også involverede i adskillige hårde kampe med tunge våben. I maj 2007 faldt en dansk patrulje i baghold i al-Hartha nord for Basra, hvor de blev angrebet med granatkastere, tunge maskingeværer og håndgranater. Da forstærkningen kom, sprang en vejsidebombe under bilen, og først da et britisk kompagni kom til undsætning, blev danskerne befriet. En dansk soldat blev dræbt under angrebet, og mindst fire andre blev såret af vejsidebomben.

I alt otte danske soldater mistede livet i Irak mellem 2003 og 2009 - seks af dem blev dræbt i deciderede kamphandlinger eller af vejsidebomber, og to blev dræbt i trafikulykker.

I hælene på briterne ud af landet

Spørgsmålet om de danske krigsfanger er også kontroversielt. For hvad skete der egentlig med alle de mindst 567 mennesker, som danske soldater tog til fange i løbet af krigen?

Politiken fik sidste år aktindsigt i forsvarets egen undersøgelse af fangespørgsmålet. Det viste sig blandt andet, at der ikke var styr på registringen af fanger, og at Danmark ikke overholdt de folkeretslige forpligtelser til at føre tilsyn med fanger, der var overleveret til de irakiske myndigheder. I 12 tilfælde udleverede danske soldater fanger til irakerne på et tidspunkt, hvor de udleverede risikerede dødsstraf. Det sidste skete i direkte modstrid med ordre fra København. Endelig viste forsvarets egen undersøgelse også at centrale dokumenter om fangesagerne »var tabtgået«.

Da det stod klart, at Storbritannien gjorde klar til at trække sig ud af Irak, fulgte Danmark hurtigt trop i 2007. I de følgende år blev kun et begrænset antal danske soldater tilbage for at træne irakiske styrker i en Nato-ledet træningsmission. I 2011 trak Danmark de sidste seks soldater ud af landet.

I oktober 2014 besluttede alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten og daværende løsgænger Uffe Elbæk atter at sende dele af militæret til Irak. Denne gang i kampen mod Islamisk Stat, der var hurtige til at udnytte den kaotiske situation, som landet befandt sig i efter de udenlandske troppers tilbagetrækning.